|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Danske lønmodtagere har genvundet købekraften efter inflationskrisen og haft en markant stærkere reallønsfremgang end i sammenlignelige europæiske lande. Lavere inflation og stigende lønninger har siden 2015 sendt Danmark i front.
Danske lønmodtagere på DA-området har genvundet købekraften efter inflationskrisen i 2021 og 2022, og reallønnen er steget markant mere end i sammenlignelige europæiske lande. I perioden fra 2015 til 2025 er reallønnen i Danmark samlet set steget med ca. 12 pct., jf. figur 1. Det er over dobbelt så meget som i Tyskland, hvor reallønnen er vokset ca. 6 pct. i samme periode.
Der tages udgangspunkt i lønudviklingen i de hovedbrancher i den private sektor, som er dækket af DA’s internationale lønstatistik; fremstilling, bygge og anlæg, handel og transport. DA-området dækker ca. halvdelen af den private sektor i Danmark.
Når reallønnen for danske lønmodtagerne på DA-området er steget mere end for privat ansatte i andre lande, så skyldes det, at inflationen har været lavere i Danmark end i andre EU-lande, jf. bilagstabel 1. Lønudviklingen på DA-området har i perioden ligget nogenlunde på linje med andre sammenlignelige lande, jf. også nedenfor.
Figur 1. Den danske reallønsudvikling i forhold til sammenlignelige lande
Reallønsudvikling, pct., 2015-2025
Anm.: Se metodeboks. Reallønsudviklingen er opgjort på baggrund af årsgennemsnittet i hhv. 2015 og 2025. For Belgien er gennemsnittet beregnet på baggrund af 1. og 2. kvartal 2025, da der kun foreligger data frem til og med 2. kvartal 2025. Nederlandene er opgjort ekskl. transportvirksomhed.
Kilde: Danmarks Statistik, OECD, DA’s Internationale Lønstatistik, DA’s KonjunkturStatistik og egne beregninger.
Siden 2015 er inflationen i Danmark steget med ca. 21 pct., hvor især stigende priser på fødevarer har trukket op. En række andre forbrugsgrupper (f.eks. biler, tøj og elektronik) har imidlertid trukket ned i det samlede indeks og mere end modsvaret prisstigninger på fødevarer. Samtidig har lønningerne steget med ca. 36 pct. Det betyder, at lønmodtagerne i dag samlet set kan købe mere for deres lønindkomst end i 2015.
Den danske realløn faldt markant under inflationskrisen i 2021-2022. Siden 1. kvartal 2023 har udviklingen imidlertid været positiv, og i løbet af 2024 blev lønmodtagernes købekraft genoprettet. Til sammenligning har mange europæiske lande oplevet en langsommere genopretning og dermed en mindre fremgang i deres købekraft. I en international sammenligning står danske lønmodtagere derfor stærkt.
En direkte sammenligning med nabolandene – Tyskland, Sverige og Norge – understreger forskellen. I perioden 2015-2025 har prisudviklingen generelt været lavere i Danmark end de tre nabolandene, mens lønningerne mere eller mindre har fulgt hinanden, jf. figur 2-5.
Anm.: Se metodeboks. Tidsserien for Norge er udglattet med et 4-kvartals glidende gennemsnit for at udglatte sæsonkomponenter.
Kilde: Danmarks Statistik, OECD, DA’s Internationale Lønstatistik, DA’s KonjunkturStatistik, og egne beregninger.
I Tyskland er lønningerne steget med ca. 36 pct., men stigende forbrugerpriser (på næsten 30 pct. siden 2015) har begrænset reallønsfremgangen. I Sverige er priserne steget mere end lønningerne, hvilket har medført et samlet fald i reallønnen, og i begge lande er købekraften endnu ikke fuldt genoprettet til niveauet før inflationskrisen. I Norge har løn- og prisudviklingen i vid udstrækning fulgtes ad, hvilket – trods en relativt høj lønvækst – betyder, at reallønnen for privat ansatte i Norge har været stort set uændret i perioden 2015-2025.
For Danmark er det allerede muligt at opgøre reallønsstigningstakten for 1. kvartal 2026, som stiger med 3,0 pct. sammenlignet med samme kvartal året før. Udviklingen skal især ses i sammenhæng med, at elafgiften i forbindelse med finansloven for 2026 blev reduceret til EU’s minimumssats fra starten af året. Det nedsætter isoleret set inflationen med 0,8 pct.-point, jf. Økonomisk Redegørelse, august 2025.
Det bidrager yderligere til billedet af, at de danske lønmodtagere samlet set har et godt udgangspunkt til at modstå, at inflationen i de kommende år potentielt vil ligger højere end de nuværende økonomiske prognoser, som forudser en forholdsvis afdæmpet inflationstakt i 2026 og 2027 på op mod 2 pct. om året.
Sådan har vi gjort
Den udenlandske reallønsudvikling er udregnet på baggrund af stigningstakter for fortjenesten for udlandet fra DA’s International Lønstatistik. Der tages udgangspunkt i lønudviklingen i de hovedbrancher i den private sektor, som er dækket af DA’s International Lønstatistik; fremstilling, bygge og anlæg, handel og transport. Lønudviklingen for hovedbrancherne sammenvejes ud fra branchens størrelse på DA-området. For lande, hvor information om lønudviklingen i transportvirksomhed ikke er inkluderet, sammenvejes de tre andre hovedbrancher. Dette giver en sammenlignelig lønudvikling for Danmark og udlandet.
Bilagstabel B1. Høj reallønsfremgang drevet af lavere inflation og solid nominel lønvækst
Ændring, 2015-2025, pct.
Anm.: Reallønsudviklingen er opgjort på baggrund af årsgennemsnittet i hhv. 2015 og 2025. For Belgien er gennemsnittet beregnet på baggrund af 1. og 2. kvartal 2025, da der kun foreligger data frem til og med 2. kvartal 2025. Nederlandene er opgjort ekskl. transportvirksomhed.
Kilde: Danmarks Statistik, OECD, DA’s Internationale Lønstatistik, DA’s KonjunkturStatistik, og egne beregninger.
