|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Hjem fra ferie
Der er sikkert mange, der spændt venter på at se, hvordan landet er skøttet, mens de har været på ferie. Nok endnu mere i øjeblikket, hvor hele verden synes at være af lave – og Danmark ikke mindst.
Har vi fået en ny regering?
Er politikerne i gang med at uddele april måneds statsborgerskaber?
Er retfærdigheden sket fyldest i mordsager?
Den ny regering
Kom jeg hjem til en ny regering, der var i gang med at lave en masse ulykker?
Men nej, en ny regering lader vente på sig. Ganske vist har Kongelig undersøger Mette Frederiksen pointeret, at Danmark har brug for en regering. Tja… jeg ved nu ikke. Det er da vist gået meget godt, mens politikerne har holdt sig i ro og i stedet holder mange og lange forhandlinger med venstrefløjspartierne.
Venstrefløjspartierne kan slet ikke vente med at komme i regering og får lys i øjnene ved tanken om nye ministerier, nye ministre, nye ministerbiler, nye rettigheder.
Men hvad med højrefløjspartierne? Jo, de er skam også inviteret, men det går det lidt trægt med.
Og hvor er Løkke Rasmussen i dette forhandlingsspil?
Han har længe glimret ved sit fravær. Men den 22. april dukkede han omsider frem fra sit skjul, hvor han havde lurepasset. Når man har overtaget de Radikales i egen indbildning førstefødselsret som kongemager, kan man nok tillade sig at gøre sig lidt kostbar.
Den 23. april kunne Løkke Rasmussen deklamere for al folket, at de foreløbige forhandlinger med den kongelige undersøger havde fjernet, hvad Løkke Rasmussen anså som den største knast. Den kongelige undersøger havde nemlig givet ham håndslag på, at Moderaterne kunne blive inddraget i Velfærdsforliget.
Velfærdsforlig lyder så smukt, men har det noget at gøre med velfærd? Ja, det har det i høj grad.
Velfærd er, at vi ikke skal pjatte den 3. alder væk med at spille golf. Så nu får vi lov til at blive på arbejdsmarkedet langt ind i den 3. alder, ja helt til vi er 79 år, hvis vi ikke er døde inden. Så alderen for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet vil automatisk få tilføjet et år for hvert år, vi holder fast i livet med det yderste af neglene.
Denne gave fra politikerne til folket, får vi lov at beholde helt for os selv. Forliget gælder nemlig ikke politikerne.
Så nu er altså Løkke Rasmussen på plads og forhandlingerne kan fortsætte.
Han gerne vil have ”en regering over midten”, for alle kan vel være enige i, at det gik strålende under den nys afgående regering.
Mon nogen husker den svenske Syvkløverregering, der blev dannet for at undgå at have noget med Sverigesdemokraterne at gøre? Jamen alligevel smagte det da af demokrati, for de syv partier var jo demokratisk valgt. Dermed var demokratiet intakt.
Det ville også være tilfældet i Danmark, selv om mange af venstrefløjens vælgere har fået ordre af imamerne, om hvem de skal stemme på. Men Herregud. En stemme er vel en stemme, også de islamiske.
Nye statsborgerskabsuddelinger
Hvor mange nye med- og modborgere, havde Danmark fået, mens jeg ikke var hjemme?
Ingen. At nye statsborgerskabsuddelinger må vente, til der er en regering, er dog kun en stakket frist.
Gode mennesker mener, at det slet ikke er nødvendigt. Folketinget kan udmærket ”ved lov” uddele statsborgerskaber til personer, der ”har gjort alt, hvad man har bedt dem om”. Desværre har man nok bedt om for lidt.
For har Indfødsretsudvalget benyttet tiden uden regering til at screene hver eneste af de langt over 2000 ansøgere for deres danske sindelag? Eller er det stadig for kontroversielt at skelne mellem dansksindede og shari’a-sindede?
Fornemmelse for retfærdighed
At komme hjem og læse om landsrettens dom over den afrikanske Hjallerup-morder, Elias Mahamed Isaaq Shegow, der i 2024 på den mest bestialske måde myrdede en 13-årig pige, var oprørende.
Den helt igennem fordærvede morder er blevet straffet med så mild en straf som 12 år. Ved god opførsel i fængslet slipper morderen med at afsone 2/3 af straffen, der er lig med 8 år. Og da han har været varetægtsfængslet i 2 år, er han ude om 6 år. Blot fordi han manglede et par dage i at blive 18 år.
Ud af de seks personer i nævningetinget, ignorerede tre af dem Retslægerådets anbefaling om forvaring. Rådet mener, at han udgør en stor og betydelig fare for andres liv. Tre af jurymedlemmerne mente at vide bedre.
Enighed blandt nævningene betyder, at den mildeste straf skal afsiges.
Det se ud til, at i deres optik er den slags patologisk bestialske forbrydelser blot er at betragte som ”normale” forbrydelser. Derfor vil en almindelig fængselsstraf være passende.
I Danmark er et yderst sjældent, at en person på 17 år og 363 dage idømmes forvaring. Og så er det ligegyldigt, om han er dødsensfarlig for befolkningen, når han igen om få år er på fri fod.
For de stakkels forældre, hvis liv er ødelagt, er det ufatteligt, at deres datters liv ikke betød mere for tre jurymedlemmer.
Som forælder er jeg – vel som de fleste andre normale mennesker – ude af stand til at udtrykke min dybe sorg og fortvivlelse over dét, som har ramt de stakkels forældre til den 13-årige bestialsk myrdede pige. Forhåbentlig vil årene mildne sorgen, omend savnet vil være der i resten af deres liv.
Gullestrup voldtægtsforbryderen
Er anklageren også oprørt og anker den ubegribelige dom til Højesteret?
Eller riskerer vi en gentagelse af sagen mod den somaliske Gullestrup-voldtægtsforbryder, Ahmed Omar Muhamed, som har skiftet navn til et danskklingende, der i 2011 voldtog en blot 10-årig pige og også forsøgte at få fat i hendes 9-årige veninde. Desuden havde han også forsøgt at voldtage en teenagepige.
Dommen lød på 6 års fængsel og udvisning, men i landsretten slap han for udvisningsdelen under henvisning til Menneskerettighedskonventionens artikel 8 om familieliv.
Det kom til at koste den 77-årige tidligere kommunaldirektør livet.
Efter nogle svindelforetagender, der kostede Muhamed 4 måneders fængsel, begik han i efteråret 2025 mord på den 77-årige ved at kvæle og tæske ham til døde.
”Det er en tragisk fejl, at det (udvisningen) ikke skete”, mener advokat og tidligere direktør i Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen, en af landets førende specialister på området.
Ifølge Christoffersen, som har beskæftiget sig indgående med udvisning af kriminelle udlændinge, var det ‘forkert’, da Vestre Landsret i 2013 besluttede, at en udvisning af Mohamed ville være i strid med de europæiske menneskerettigheder.
I rapporten konstaterede han, at Danmark har udvist færre kriminelle, end menneskerettighederne tillader. Og han omtalte Mohameds voldtægtsdom specifikt. Det undrede ham, at somalieren ikke blev udvist i 2013.
Og det undrede også flere på Christiansborg. Blandt andre udtalte Mikkel Bjørn (DF):”Vi står i et land, hvor myndighederne åbenbart hellere vil løbe risikoen for, at danskere dør, end at sende grove forbrydere tilbage til de lande, de kommer fra. Det er ikke en fejl. Det er en beslutning. Det er en politik. Og det er et svigt, skriver han i et opslag på sociale medier.”
Tre personer, der sad som jurymedlemmer, da en af de mest bestialske mordere, vi endnu har set, løber gerne risikoen for den fare, befolkningen vil være i, når Shegow frigives.
Ude godt, hjemme bedst
Ifølge statsministeren er Danmark verdens bedste land. I forhold til de lande, vi sædvanligvis sammenligner os med, siger det måske en del.
For Sverige, som vi engang beundrede, er for længst holdt op med at være det beundringsværdige Sverige, og der er ikke mere noget ”stort” over Storbritannien. Norge er lige i hælene på disse lande. Merkels Tyskland er ikke værd at skrive hjem om, og Frankrig har for længst overgivet sig til Mellemøsten.
Men jeg er hjemme igen i verdens bedste land med verdens bedste ikke-regering og verdens bedste beskyttelse af bestialske forbrydere.
