|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Elever i 8. klasse føler sig i dag mindre afklarede og mindre vidende om deres uddannelsesmuligheder end tidligere, og de søger i stigende grad hjælp og sparring hos deres forældre.
Erhvervspraktik, brobygning og besøg på den lokale erhvervsskole eller gymnasium.
Elever i 8. klasse deltager i flere vejledningsaktiviteter end tidligere, men føler sig mindre rustet til at vælge ungdomsuddannelse. Samtidig spiller forældrene en stadig større rolle i deres valg.
Det viser en ny analyse fra EVA.
EVA har i analysen både gennemført interviews og en spørgeskemaundersøgelse blandt elever i 8. klasse om deres oplevelse af afklarings- og valgprocessen samt den uddannelsesvejledning, de modtager i skolen. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i 2025 er sammenlignet med tilsvarende data fra 2017.
Analysen viser, at mens der er kommet flere vejledningsaktiviteter til, oplever eleverne ikke at være mere afklarede af den grund:
Andelen af elever, der har været i erhvervspraktik, er steget markant fra 18 % af eleverne i 2017 til 61 % i 2025 (erhvervspraktik er i mellemtiden blevet et obligatorisk tilbud). Og samtidig har næsten alle elever (95 %) i 2025 besøgt en ungdomsuddannelse mod 89 % i 2017. 60 % af eleverne har i 2025 besøgt en virksomhed eller arbejdsplads mod 47 % i 2017.
”Selvom eleverne deltager i flere vejledningsaktiviteter, oplever de generelt, at de ved mindre om sig selv og om uddannelsessystemets muligheder end tidligere,” siger Sonja Marie Staffeldt, der har været projektleder for undersøgelsen.
Eleverne har mindre indsigt i sig selv og uddannelsesmuligheder
Undersøgelsen viser, at 46 % af eleverne i 2017 vurderede, at de vidste, hvad de interesserer sig for. Det er faldet til 34 % af eleverne i 2025. Hvor 31 % af eleverne i 2017 vidste, hvad de var gode til, gælder det færre elever i 2025, nemlig 25 %. Samtidig vidste 27 % af eleverne i 2017, hvad det kræver at komme ind på en ungdomsuddannelse, mens det er faldet til 19 % i 2025.
”Det kan virke lidt paradoksalt, at eleverne trods flere vejledningsaktiviteter oplever, at de har mindre indsigt i egne styrker og i de konkrete ungdomsuddannelser. Det kan være en udfordring for, at de unge finder det rigtige match i forhold til deres ønsker og kompetencer. Men det kan også være problematisk i forhold til at få de unges øjne op for den kommende ungdomsuddannelse epx. Især når elevernes viden om deres muligheder bliver mindre, og forældres rådgivning fylder mere,” siger Sonja Marie Staffeldt.
Forældre er stadig de vigtigste sparringspartnere
Undersøgelsen viser nemlig, at det stadig er mor og far, de unge går til, når de skal vende deres tanker om, hvilken uddannelse der er den rigtige for dem. Og endda i stigende grad.
82 % af de unge svarer, at forældre i høj eller nogen grad har betydning for deres valg af uddannelse. 36 % af eleverne siger, at deres uddannelsesvejleder har stor eller nogen betydning, og 22 %, at deres lærer har stor eller nogen betydning.
”Generelt går de unge meget oftere til deres nære relationer som forældre, øvrig familie og venner end til lærere og vejledere, som ellers kender systemet og mulighederne bedre. Men eleverne oplever, at deres nære relationer er bedre til at hjælpe med dem at finde ud af, hvad de interesserer sig for og er gode til – og hvilke uddannelser der så kan være relevante for dem,” siger Sonja Marie Staffeldt.
Undersøgelsen viser, at tendensen er blevet forstærket de senere år, så de unge i endnu højere grad går til deres forældre i dag end for otte år siden (82 % i dag, 72 % i 2017).
”Det kan være en udfordring, fordi forældrene ikke nødvendigvis kender mulighederne i uddannelsessystemet, som de ser ud i dag, og derfor måske kommer til at påvirke eleverne ud fra deres egne forestillinger, og samtidig kan komme til at reproducere de uddannelsesvalg, de selv kender til,” påpeger Sonja Marie Staffeldt.
Elever mangler hjælp til at omsætte erfaringer til konkrete valg
Undersøgelsen viser, at 14 % af eleverne i høj grad har brug for hjælp til at afklare, hvad de er gode til, 21 % vil i høj grad gerne have hjælp til at finde ud af, hvad de interesserer sig for, og 33 % søger i høj grad viden om forskellige jobs.
”Eleverne oplever, der er mange vejledningsaktiviteter, men mangler hjælp til at omsætte og oversætte deres oplevelser til konkrete indsigter og valg. De har brug for hjælp til at reflektere over de indtryk og aktiviteter, de har været igennem, og koble dem til deres egne tanker og virkelighed, så det ikke bare opleves som enkeltstående begivenheder, de deltager i,” siger Sonja Marie Staffeldt.
Fakta: Det vil eleverne især gerne have viden om gennem vejledningen:
- Hvordan hverdagen og det sociale miljø er på ungdomsuddannelserne.
- Hvordan undervisningen foregår fx forholdet mellem teori og praksis.
- Hvilke uddannelser der findes, deres adgangskrav og faglige krav.
- Hvad uddannelserne kan føre til – herunder jobs og videre uddannelse.
Faktaboks: Sådan har vi gjort
Undersøgelsen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 3.675 elever i 8. klasse og interviews med 42 elever fra seks skoler. Data er indsamlet i april–maj 2025 på skoler udvalgt for at sikre bred repræsentation. Svarprocenten er 80 %.
Resultaterne sammenlignes med en tilsvarende spørgeskemaundersøgelse fra 2017 blandt 5.397 elever. Udvælgelsen af skoler følger samme kriterier for at sikre sammenlignelighed.
