|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
USA’s krig mod Iran er gået ind i sin femte uge. Trump lovede, at krigen vil vare nogle få dage. Det blev senere til uger, og nu er der gået fem uger, uden udsigt til, at krigen stopper.
Trump havde tilsyneladelse undervurderet Iran.
Mange iranere støttede USAs angreb. De håbede, at USA ville være i stand til at drive præstestyret fra magten og bane vejen for et frit og demokratisk Iran.
Præstestyret er da også svækket takket være USA massive bombninger af militære installationer. Men flere eksperter vurderer, at præstestyret alligevel fortsat sidder sikkert på magten.
Iran tog magten over Hormuzstrædet
Præstestyret har fået en enorm magt, fordi de tilsidesatte alle regler om internationalt farvand og tog kontrollen over Hormuzstrædet. Det har forhindret transport af olie og gas gennem strædet og få priserne på energi til at stige til usete højder. Mangel på brændstof til blandt andet flytrafikken truer i horisonten.
Samtidig bombede Iran Golfstater, der er USA’s allierede.
Trump har netop svaret igen med en blokade af skibe, der sejler iransk olie og gas gennem Hormuzstrædet. Det skal lamme præstestyrets økonomi, håber han.
Men USA’s blokade skaber nye problemer for Trump. Hvad stiller man for eksempel op med kinesiske skibe, der sejler iransk olie gennem Hormuzstrædet? Hvis USA border et kinesisk skib, kan det udvide krigen.
Desuden bliver Golfstaterne også ramt. De har netop bedt Trump om at stoppe krigen.
Dramaet omkring Hormuzstrædet har udløst voksende kritik af Trump. Seks ud af ti amerikanere er imod krigen, der betyder stigende energipriser i USA. Det kan true Trumps og Republikanernes opbakning ved midtvejsvalgene i november, hvor de kan miste deres spinkle flertal i Kongressens to kamre.
Forhandler med Iran
Trump siger, at formålet med krigen var at få fat i Irans berigede uran, så de ikke kunne fremstille atombomber. Men det er svært for Trump at få fat i den berigede uran, hvis han ikke vil sende soldater ind i Iran. Og det vil han ikke, da det vil udløse voldsom kritik i USA, der kan skade republikanerne ved midtvejsvalgene.
Derfor prøver Trump at få en aftale med præstestyret om, at de ikke vil fremstille atomvåben. Mandag rejste vicepræsident J. D. Vance til Iran for at forhandle.
Men efter 21 timers møder brød forhandlingerne sammen og Vance rejste hjem. Præstestyret vil ikke afstå fra at fremstille atomvåben.
Nu har Trump så iværksat sin blokade af iransk olie og gas i Hormuzstrædet. Men det er tilsyneladende usikkert for de fleste, hvor denne farlige situation skal ende.
Angreb på paven
Trump står altså overfor en enorm opgave af stor betydning for USA og resten af verden.
Alligevel bruger han tid og kræfter på en række overflødige konfrontationer, der skaber ham fjender.
Den konflikt, der har vakt størst opsigt, er hans sammenstød med paven.
Forskellige paver har gennem tiderne pustet sig op og kritiseret Europas forsøg på at få styr på flygtningestrømmen. Det har de fleste ladet passere: Det er jo paven. Men ikke Trump.
Pave Leo har netop kritiseret den krig, som Trump og Israels ministerpræsident, Benjamin Netanyahu, har ført mod Iran, og citeret bibelpassagen »velsignet er fredsmagerne«.
Paven forsikrede samtidig, at han »ikke er bange« for USA’s regering.
Det fik Trump til at svare hårdt igen på pavens kritik.
– Paven er blødsøden, når det handler om kriminalitet og elendig til udenrigspolitik. Jeg kan lide hans bror Louis meget bedre, for han er MAGA (Trumps bevægelse, red.), skrev han på sit sociale medie Truth Social natten til mandag.
– Jeg vil ikke have en pave, der synes, det er okay, at Iran har atomvåben. Jeg vil ikke have en pave, der synes, det var forfærdeligt, at USA angreb Venezuela – et land, der sendte tonsvis af narkotika og tømte deres fængsler for mordere i vores land, skrev Trump.
Paven svarede tilbage og det gjorde Trump også.
Det fik i går Trumps europæiske støtte, den italienske premierminister Meloni til at kritisere Trump.
Trumps udfald mod pave Leo kommer på et tidspunkt, hvor præsidentens opbakning i befolkningen er i bund og pavens omvendt er i top.
Trumps popularitet – andelen af amerikanere, der støtter ham, fraregnet andelen, der ikke støtter ham – er på -12, mens pavens er på +34, forklarede CNN’s analytiker Harry Enten. (Politiken)
Tyve procent af de voksne amerikanere beskriver ifølge Pew Research sig selv som katolikker.
Paul Coakley, der er præsident for USA’s konference af katolske biskopper, belærte USA’s præsident om, at paven ikke er en politisk konkurrent.
»Paven er ikke hans rival; paven er heller ikke politiker«, men taler ud fra evangeliets sandhed, skrev han i en udtalelse. (Politiken)
Det blev ikke bedre, da Trump delte en AI-genereret grafisk fremstilling af sig selv som en slags Jesus-figur med hånden på en ældre hvid mands pande, med himmelsk lys bag sig, og hvad der ligner amerikanske faldskærmssoldater på vej ned fra himlen.
Det udløste så stærk ritik, at opslaget med billedet blev fjernet igen.
Kritikere kommer på banen
USA’s præsident, Donald Trump, er en kontroversiel figur. Den konstatering er der ikke meget nyt i. Men kontroverserne omkring Trumps håndtering af jobbet som præsident er blevet voldsommere end før.
Senest har der udviklet sig en polemik omkring Trumps håndtering af sit præsidentembede, som er usædvanligt skarp i sin omtale af præsidenten.
Nogle af Trumps kritikere beskylder ham ligefrem for ikke længere at være ved sine fulde fem. Den slags hårde angreb har man sågar kunnet høre fra skikkelser, der har haft helt centrale poster i den amerikanske administration. Nogle af dem har dog i forvejen været på kant med Trump.
En af dem, der netop har leveret skarpe og dramatiske ord er ikke en hr. hvem-som-helst. Han er en tidligere nøgleskikkelse gennem mange år i den amerikanske administration – nemlig John Brennan, der er forhenværende chef for efterretningstjenesten CIA. Han blev ganske vist fyret af Trump under hans første præsident periode, fordi han havde sagt Trump imod.
Brennan går så vidt som til at kalde Trump for ‘forrykt’. Han er tydeligvis dybt frustreret over at være underlagt en leder. der efter hans mening er så meget ude af trit med virkeligheden, som det efter hans mening er tilfældet med Trump. Brennan anser denne situation for uholdbar og risikabel.
Og ja, hans kritik er usædvanligt skarp. Men det er udtryk for, at Brennan er en stærkt bekymret mand.
Det er han ikke alene om. Røster i USA og andre vestlige lande er præget af en stor anspændthed over en præsident, der absolut ikke har en rolig hånd på roret. Trump har leveret flere store afgørende resultater. Et af de vigtigste er han migrationspolitik, der har stoppet den enorme tilstrømning til USA og tvunget flere illegale indvandrere ud af USA. Men efterhånden spreder Trumps ledelsesstil uro og usikkerhed – på aktiemarkederne, i NATO og blandt støtter som Meloni. Det kommer til at se ud som om, at han snart kaster han sig i den ene retning, snart kaster han sig i den anden retning – og snart lancerer han diverse ideer på noget der virker som et flaksende og selvoptaget grundlag.
Trump og Republikanerne har i dag flertal i begge Kongressens kamre, Repræsentanternes Hus og Senatet. Men flertallene er spinkle, og mange er på valg ved midtvejsvalgene i november.
Trumps håndtering af kriser og hans faldende opbakning kan betyde at Republikanerne mister deres flertal.
