|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Rusland er ikke kun i krig med Ukraine. Rusland er i krig med Vesten.
Det lå bag en opsigtsvækkende udtalelse fra Ruslands præsident Putin, da han søndag besøgte det russiske Visjneveskij-militærhospital:
“Pointen er ikke, at de hjælper vores fjender” svarede han på et spørgsmål om vestlige landes støtte til Ukraine.
“De er vores fjender”.
Putin er ikke kun i krig med Ukraine. Putin er i krig mod hele Vesten.
Men det har Vesten svært ved at forstå.
Derfor kan det gå gruelig galt ikke kun for Ukraine men for Vesten. Og det på trods af, at Rusland lige nu ikke klarer sig særlig godt på slagsmarken.
Putin har svært ved at klare sig på slagsmarken
For tre måneder siden satte Rusland gang i noget, der skulle være en storoffensiv mod de ukrainske styrker i Donetsk- og Kharkiv-regionerne.
I mellemtiden er tusindvis af russiske soldater døde, samtidig med at Rusland har mistet mere end 400 pansrede køretøjer.
Russernes mål med deres planlagte offensiv var at erobre byerne Kupjansk i Kharkiv-området og Avdijivka i Donetsk-området.
Men videooptagelser viser, at de russiske styrker slet ikke har nået deres mål. Til gengæld er tusindvis af deres egne soldater døde i forsøget.
400 pansrede køretøjer på russisk side er også blevet smadret af ukrainske kamikaze-droner og amerikanske Bradley-kampvogne.
Kendsgerningen er, at Rusland trods forsøget på en vinteroffensiv ikke har nået nogen af sine krigsmål i området.
Russerne har ikke været i nærheden af at erobre Kupjansk i Kharkiv-området eller Avdijivka i Donetsk-området, sådan som deres mål var. Faktisk har man kun kunnet opvise meget beskedne resultater af den russiske vinteroffensiv.
Russerne prøver og prøver. De sender panserkompagni efter panserkompagni ud i de samme minerede områder, men resultatet er primært enorme tab. Sådan har det været i oktober, november og december.
Putin vil fortsætte med at prøve
Det står åbent, hvordan situationen i disse områder videre vil udvikle sig. Foreløbig synes russerne at have tabt noget af pusten i første omgang. Men de vil med sikkerhed gøre nye forsøg på en offensiv.
Formentlig er der bare en pause, fordi Rusland skal kradse flere reservetropper sammen.
Selv om de russiske styrker i området er blevet bremset i denne omgang, skal Ukraine og dets vestlige allierede absolut ikke regne med, at de nu har situationen under kontrol. Der venter hårde kampe forude, hvor Rusland vil ofre sine soldater på nye forsøg på en offensiv.
Der er fare for at Vesten sætter sig mellem to stole
Hvordan Rusland klarer sig i dette forløb afhænger i høj grad af Vesten – ikke mindst USA.
Det er ganske afgørende, om Vesten i den kommende tid holder et højt niveau i støtten til Ukraine. Og her er det, at bekymringen melder sig:
Som påpeget af Den Korte Avis er der tegn på, at kræfter i Vesten ikke har forstået, hvor fuldstændig afgørende det er at fortsætte med at sætte hårdt mod hårdt over for Putin.
Tilsyneladende har de samme kredse heller ikke forstået, hvor sårbart Putins Rusland er. Putins krigsførelse er på ingen måde specielt overbevisende. Hvis Vesten har viljen og beslutsomheden, så har Vesten også muligheden for at presse de russiske styrker baglæns.
Det er nu fuldstændig afgørende, at Vesten ikke sætter sig mellem to stole, sådan at man nok støtter Ukraine, men ikke med den nødvendige konsekvens. Faren for dette er i høj grad til stede.
Når Putin siger, han er i krig med Vesten, skal det tages alvorligt
Jacob Kaarsbo, senioranalytiker i Tænketanken Europa, tager Putins udtalelser på militærhospitalet dybt alvorligt.
Vesten bør frygte Putins fortælling og skærpede retorik om en direkte konfrontation med Vesten, siger han.
“Putins egentlige plan har været åbenlys i halvandet år. Han ønsker at genoplive Storrusland og omkalfatre hele Europakortet – og Asienskortet. I de russiske statsmedier er det heller ingen hemmelighed, at det netop er kampen mod Vesten, det egentlig handler om for Putin”, siger han til TV2.
Ukrainerne har mistet den overhånd, de havde i efteråret, fordi Vestens støtte er kommet for langsomt.
F-16 flyene, som Danmark, Norge og Holland har doneret, er fortsat ikke på vingere i Ukraine. Det er symptomatisk for den her krig – for lidt og for sent, siger Kaarsbo til TV2.
Og nu er USA’s støtte til Ukraine gået i stå på grund af politiske uenigheder i Kongressen.
Vestlige forsøg på at nå en forståelse med Putin gennem indrømmelser til ham vil kun føre til, at Putin vælger krigens og konfrontationens vej. Så vil han have mere.
Putin kan besejres i Ukraine. Og det skal Vesten gøre med fuld styrke. Man skal fjerne Kreml-herskerens appetit på aggression og krig ved at gøre det klart, hvor hårdt det kan ramme Rusland selv.
Men spørgsmålet er, om Vesten forstår, hvad der er på spil, og om man er parat til at gøre, hvad der skal til. Den aktuelle politiske debat i specielt USA kan få én til at frygte, at man ikke har forstået situationens alvor.
Det er på tide at sætte Putin stolen for døren.
