Mexico har en gave til Joe Biden – men det kostede tredive dødsofre, utallige sårede og krigslignende tilstande at få fat i narkobaronen Ovido Guzman

Ovido Guzman via ABC News

På søndag gæster den amerikanske præsident, Jo Biden, den mexicanske grænseby El Paso, der blandt andet har lagt navn til en western fra 1949 som en bundkorrupt by styret af slyngler.

 

Og det er byen til dels stadig som en del af narkokartellet Sinola område ledet af Ovido Guzman, søn af den fængslede narkobaron Joaquin “El Chapo” Guzman.

 

De amerikanske myndigheder har siden 2018 forsøgt at få sønnen, der har overtaget ledelsen af narkokartellet, udleveret til retsforfølgelse i USA

 

Et mexicansk forsøg på at få ham arresteret i 2019 i byen Culiacan, hvor kartellet har hovedkvarter, slog fejl efter 13 dræbte under ildkampe.

 

Man angreb midt på dagen, hvor byen var fyldt med sagesløse mennesker, og myndighederne frygtede af samme grund et blodbad og trak sig tilbage.

 

En gave til Joe Biden

Men nu skulle det være, og tidligt torsdag morgen angreb militær og politi i en storstilet aktion, hvor det lykkedes dem at få fat i Ovido Guzmann.

 

Samuel González, der grundlagde Mexicos særlige anklagemyndighed for organiseret kriminalitet i 1990’erne, sagde efterfølgende til telegrambureauet AP, at Guzmáns tilfangetagelse var en “gave” forud for Bidens besøg.

 

Den mexicanske regering “arbejder på at få et roligt besøg,” understregede han.

 

Til gengæld blev anstrengelserne for at få et roligt besøg alt andet end rolige.

 

Krigslignende tilstande med 30 dræbte

Operationen for at tilbageholde Ovidio Guzman forvandlede den nordlige by Culiacan til en krigszone med 30 døde, oplyste myndighederne i går fredag, skriver AP

 

Som nævnt angreb myndighederne tidligt torsdag morgen med regulære tropper og politi og blev mødt af bevæbnede bandemedlemmer, der er beskød dem med et halvt dusin tunge maskingeværer kaliber 0.50, som det kræver to mand at betjene.

 

Hæren reagerede ved at tilkalde Blackhawk-helikoptere for at angribe en konvoj af 25 kartelkøretøjer med blandt andet lastbilmonterede kanonplatforme.

 

Under de løbende skudvekslinger blev ti soldater og en Culiacan-politimand samt nitten bandemedlemmer dræbt, medens 17 politibetjente og 35 soldater blev såret.

 

Angreb lufthavnen

Da det var lykkedes for myndighederne at få fat i Ovizo Guzmann sendte banderne horder af bevæbnede mænd til byens internationale lufthavn, hvor de beskød både militære og civile fly

 

Et civilt passagerfly på vej ud for at starte blev ramt, men ingen af passagererne kom til skade, da de havde kastet sig på gulvet, da skyderierne mellem banderne og lufthavnens militære personale startede

 

De bevæbnede mænd beskød også lufthavnsbygninger i et forsøg på at forhindre myndighederne i at flyve den tilfangetagne kartelboss ud af byen.

 

Men det havde myndighederne forudset og læsset Ovidio Guzman på en militærhelikopter for at flyve ham til Mexico City.

 

Forsøgte at bortføre læger på byens hospitaler

Omfanget af torsdagens vold var af en sådan karakter, at Sinaloa-guvernør Ruben Rocha ifælge AP fortalte, at kartelbevæbnede mænd dukkede op på lokale hospitaler.

 

Her forsøgte de at bortføre læger for at få sårede bandemedlemmer behandlet.

 

I modsætning til anholdelsesforsøget i 2019 var der denne gang kun et civilt offer, en 14-årig dreng, der blev såret, men overlever.

 

Til gengæld må Biden vente lidt med at få sin ”gave”, da Guzman først skal igennem en retssag i Mexico.

https://abcnews.go.com/International/ovidio-guzman-son-el-chapo-alleged-major-fentanyl/story?id=96248360

Kilde til denne artikel:

https://apnews.com/article/politics-united-states-government-mexico-drug-crimes-city-d74ba460138c067ca538c862e3f0a5b0?user_email=c0acfa85a98f75da5dd4a82962348c818dcecfd3825be6ab1a4bba88fafc740a&utm_medium=Afternoon_Wire&utm_source=

Del på Facebook