Hvordan laver man marengs og hvad kan man lave med det?

(c)gastrofun.dk

Marengs er i sin enkleste form tørre, sprøde kager fremstillet af sukker og æggehvider, der er pisket stive og derefter bagt ved lav varme i lang tid. Derudover kan der tilsættes forskellige ting som farve, krydderier eller f.eks. tørret frugt og chokolade.

 

Man ved ikke præcis hvor og hvornår, marengsen blev opfundet, men meget tyder på, at den lille, søde kage har sin oprindelse i Schweiz eller Frankrig, hvor den er blevet bagt i mange hundrede år.

 

Der findes overordnet set tre forskellige typer af marengs: Fransk, schweizisk og italiensk. Alle tre marengstyper indeholder æggehvider og supper, men forskellen består hvornår i processen, sukkeret tilsættes. Nedenfor ses en kort beskrivelse af de forskellige typer marengs:

 

Fransk marengs: Denne type marengs er den nemmeste at lave. Den laves ved at piske æggehviderne stive og derefter tilføje sukkeret lidt efter lidt. Se opskriften på fransk marengs her. ”Dejen” til den franske marengs kan også bruges til de klassiske kyskager, der er gode som tilbehør til f.eks. is. Vi har forskellige opskrifter på kyskagerne, f.eks. her, samt en opskrift på mini-kyskager her.

 

Schweizisk marengs: Denne type marengs laves ved at komme æggehvider og sukker i en skål, der så placeres over et vandbad. Blandingen varmes herefter langsomt op, mens der piskes i den med et piskeris. Når sukkeret er smeltet, tages skålen af varmen igen. Derefter piskes massen med en elpisker, indtil den igen er kold. Mens man pisker, vil marengsen langsomt tiltage i størrelse og blive til en stor, fluffy masse. Se opskriften på schweizisk marengs her.

 

Italiensk marengs: Denne type marengs er lidt mere besværlig at lave. Sukker og en smule vand varmes op i en gryde, til temperaturen er 115 grader. Samtidig piskes æggehviderne stive i en skål, til de danner bløde toppe. Når sukkermassen har nået de 115 grader, hældes de forsigtigt i en tynd stråle ned i æggehviderne. Derefter piskes hviderne, til de igen er kølet ned – det kan godt tage lang tid. Se opskriften på italiensk marengs her.

 

Marengs smager desuden fantastisk, hvis den sprøjtes ovenpå en kage/tærte og brændes med en gasbrænder. Det høje sukkerindhold vil øjeblikkeligt give marengsen en sprød, karamelliseret overflade, der passer virkelig godt til den meget søde smag.

 

GastroFun.dk har en del opskrifter med brændt marengs her:

  • Fransk citrontærte. Se en opskrift her og her.
  • Chokoladebar. Se opskriften her.
  • Chokolademousse kage. Se opskriften her.

 

Her i den her video kan du se hvordan marengs kan brændes:

Del på Facebook