Jura Levakovic: ‘I Danmark knepper I hunde’ – efter alle disse år slipper vi nu af med ham

Facebook

Så blev Danmark endelig fri for ham: Den berygtede og brutale sigøjnergangster Jura Levakovic er i al hemmelighed udvist til Kroatien

Lørdag den 2. december letter et fly fra Danmark med kurs mod Kroatien. Ombord er flere politibetjente og en mand, som de skal afleveres til de kroatiske myndigheder.

 

Manden er den berygtede og brutale sigøjnergangster Jura Levakowic, nevø til sigøjnerbossen Gimi Levakovic.

 

Han var ifølge Ekstra Bladet i al hemmelighed blevet overført fra arresten i Aalborg til et udrejsecenter og herfra sat ombord i et fly ledsaget af politibetjente.

 

Ikke engang hans advokat vidste besked

Ikke engang hans advokat, Gert Dyrn, kendte noget til udvisningen, skriver Ekstra Bladet.

 

”Jeg fandt ud af det, da jeg ringede til arresten for at tale med ham. Det undrer mig meget, for vi har bedt om at blive orienteret om, hvad der skete hvornår,” siger Gert Dyrn til avisen og fortsætter:

 

”Og det irriterer mig, fordi vi har bedt om det flere gange, og så ender det med, at de gør det bag ens ryg. Vi havde først regnet med, at det skulle ske senere i december.”

 

Efter at være landet i Kroatien, blev Jura Levakovic officielt løsladt og opholder sig nu i landet som en fri mand. I Kroatien er han ifølge advokaten nu sammen med sin fætter Alcapino Levakovic, som i 2014 blev dømt til udvisning.

 

Kan dog fortsætte med kriminalitet i Danmark

Udvisningen betyder dog ikke, at Danmark i fremtiden slipper for Jura Levakovic.

 

Kroatien er et EU-land, og udvisningsdommen gælder kun Danmark. Der er således ikke noget i vejen for, at Jura Levakovic kan bosætte sig i Sverige, og derfra tage smutture over broen til Danmark og fortsætte med at begå kriminalitet her.

 

Det har allerede flere udviste Levakovic’er benyttet sig af. Blandt dem Django Levakovic, som under et ulovligt ophold i Danmark blev grebet i butikstyveri i en forretning i København.

 

Råbte og skreg: ”I Danmark knepper I hunde!”

Efter to betingede udvisningsdomme faldt hammeren for tredje gang i Østre Landsret den 26. august 2013 med en dom på fem års fængsel og udvisning af Danmark for bestandig.

 

Der var tale om en stadfæstelse af Københavns Byrets dom den 12. december 2012, og landsrettens afgørelse faldt bestemt ikke i god jord hos sigøjnergangsteren

 

”Er de psykisk syge i deres hoveder? Hvor er mine rettigheder?” råbte han og overdængede folk i retssalen med skældsord.

 

”I Danmark knepper I hunde,” fik tilhørerne blandt andet at vide.”

 

Ud over at råbe og skrige ankede han udvisningen til Højesteret, men fik afslag. Udvisningen er nu i stedet anket til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som ifølge hans advokat Gert Dyrn forventes at komme med en afgørelse til sommer.

 

Havde allerede som 20-årig fået seks fængselsdomme

Med dommen på fem år og udvisning for bestandig for et bankrøveri og et ualmindeligt brutalt hjemmerøveri i 2012, sluttede en alenlang kriminel karriere for den brutale sigøjnergangster, som af samme årsag nu formentlig befinder sig i Kroatien.

 

Lige siden han kom over den kriminelle lavalder på 15 år, har han næsten konstant siddet i fængsel. Som 20-årig havde han således allerede nået at få seks fængselsdomme.

 

Den syvende dom fik den nu 30-årige gangster i 2008 sammen med den første betingede udvisning, men det afholdt ham ikke for at fortsætte, og i 2010 fik han dom nummer otte og ligeledes en betinget udvisning.

 

Der blev ved begge de betingede udvisninger taget hensyn til, at han aldrig har sat sine ben i Kroatien og ikke talte sproget.

 

To år senere var det imidlertid slut med retssystemets tålmodighed.

 

Da han den 12. december 2012 stod i Købehavns Byret og skulle have en dom for bankrøveri og et i øvrigt meget voldsom og brutalt hjemmerøveri, faldt hammeren i form af en udvisningsdom oven i de fem års fængsel, han også blev idømt.

 

”Hvor skal jeg tage hen. I kan lige så godt begrave mig på Vestre Kirkegård,” råbte han dengang og knaldede hovedet i bordet, da han fik dommen oplæst.

 

En dom, han som nævnt ankede til Østre Landsret, som stadfæstede udvisningen.

 

Om Danmark så nu for alvor er blevet af med Jura Levakovic, er dog uvist.

 

Manglende grænsekontrol og måske ny bopæl i Sverige åbner fortsat muligheder for fortsættelse af hans kriminelle løbebane i Danmark.

 

Du kan læse mere i Ekstra Bladet her (betalingsartikel):

https://ekstrabladet.dk/plus/krimi/udvist-i-hemmelighed-saa-vild-er-jura-levakovic/6953091?icname=plus-front&icpos=68_1&iccreative=6953091

 

Og her kan du læse mere om Jura Levakovic og hans familie:

https://denkorteavis.dk/2014/endelig-blev-han-udvist/

https://denkorteavis.dk/2017/de-er-udvist-til-kroatien-men-det-blaeser-levakovic-klanes-sigoejnergangstere-haanligt-paa-og-rejser-ind-og-ud-af-danmark-som-det-passer-dem/

https://denkorteavis.dk/2015/133799/

https://denkorteavis.dk/2014/to-levakovic-brodre-domt-til-udvisning/

 

 

Del på Facebook