|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Rusland opruster langs grænsen til Finland og de tre baltiske lande. De gør klar til krig. Sådan lød advarslen fra nordiske efterretningschefer og topofficerer i Forsvaret og Nato. (DR)
De frygtede, at det ville blive et kapløb med tiden, fordi Europa ikke er klar til at imødegå angreb fra Rusland.
Men nu lyder der andre og mere kampberedte toner fra Tyskland.
Det er chefen for det tyske Luftvåben, generalløjtnant Holger Neumann, som leverer et kontant budskab til den russiske diktator, Vladimir Putin.
Et budskab, der på skrømt er inspireret af VM i fodbold:
Det tyske luftvåben er klar til kamp. Tyskland vil forsvare “hver en centimeter” af NATO-territorium. Hvis Rusland skulle vove at angribe den vestlige alliance, vil dets væbnede styrker iværksætte ødelæggende luftangreb, siger han til Telegraph i et interview, der er gengivet i flere medier.
Et budskab, der er fuldt af kampvilje i forhold til Putin.
Neumann vil frem for alt fjerne forestillingen om, at Tyskland ville tøve med at gengælde Rusland, hvis det angreb de mindre NATO-medlemmer på sin østlige flanke.
Tyskland vil ikke tøve.
Star Wars-fan med jagerpilothjelm
Neumann (57) blev født i Ulm i 1968 og uddannede sig som jagerpilot i starten af 1990’erne – kort efter Berlinmurens fald. Han tjente som Tornado- og Eurofighterpilot og blev udsendt til Afghanistan i 2014. Hans mor arbejdede som sekretær for luftvåbnet. Dette påvirkede ham. “Det var en barndomsdrøm for mig. Min mor fortalte mig, at jeg havde talt om at ville flyve, siden jeg var omkring fem år gammel,” sagde han.
Selvom Neumann kommanderer luftvåbnet fra den spartanske, modernistiske luftvåbenskommandobase, afslører hans kontor en ukonventionel side. I en montre ved siden af hans skrivebord ligger hans eftertragtede jagerpilothjelm – signeret med hans kaldesignal “Hawk”. Generalløjtnanten, som er en ivrig Star Wars-fan, ejer også en stor Lego-model af den hjelm, som Luke Skywalker bar under sin mission om at ødelægge Dødsstjernen i den originale film.(BILD)
Den klareste udtalelse fra Tyskland i årevis
I en yderligere advarsel til Moskva understregede luftvåbenchefen, at der ikke er “nogen særskilte sikkerhedszoner” inden for NATO. Et angreb på enhver del af NATO-territorium ville blive betragtet som et angreb på alle NATOs medlemmer.
Neumann fremhævede den russiske Kola-halvø, Kaliningrad-eksklaven og Sortehavet som regioner, der ville mærke NATO’s vrede, hvis det blev tvunget til at forsvare sig selv.
Disse bemærkninger er blandt de mest hårdtslående fra en tysk militærmand i årevis og afspejler et fundamentalt skift i Berlin mod genoprustning og en større rolle i europæisk sikkerhed. Neumann leder moderniseringen af det tyske luftvåben – en del af kansler Friedrich Merz’ vision om at opbygge Europas “stærkeste konventionelle hær”. Han har rost den tyske regerings milliardplaner om “massivt” at øge antallet af luftforsvarssystemer – herunder Patriots, Iris-T-missiler og det israelske Arrow 3-system.
Frem for alt ønsker Neumann at fjerne bekymringer om, at Tyskland ville tøve med at gengælde Rusland, hvis det angreb de mindre NATO-medlemmer på sin østlige flanke. “Hvis en konflikt opstår – forhåbentlig aldrig – men hvis den gør, vil vi forsvare hver en centimeter af vores territorium. Jeg synes, det er et vigtigt budskab, især for det høje nord og for vores baltiske allierede,” fortalte Neumann Telegraph i sit hovedkvarter for luftvåbenskommandoen i Berlin-Spandau.
NATO er NATO – ned til den sidste centimeter
Neumann slår fast:
“Det skal stå klart, at der ikke er zoner med forskellig sikkerhed, at NATO er NATO, ned til sidste centimeter. Jeg mener, at vi skal gøre en meget stærk indsats for at overvåge visse regioner fra et sikkerhedspolitisk perspektiv og om nødvendigt handle langs deres grænser,” tilføjede han.
Generalløjtnanten henviste specifikt til Kaliningrad, en strategisk russisk enklave omgivet af NATO-medlemmer; Sankt Petersborg, som huser vigtige flådenheder; Kolahalvøen, hvor Moskva oplagrer atomvåben; og Sortehavet – hjemsted for den meget vigtige Sortehavsflåde.
Estland, Letland, Litauen og Polen har i de seneste måneder oplevet eskalerende russisk aggression, herunder droneangreb, som vestlige embedsmænd frygter kan være en optakt til en invasion.
Flyvevåbnet er klar til kamp i aften
Enhver defensiv NATO-reaktion på et russisk angreb ville være overvældende, da det ville svare til “32 mod X”, sagde luftvåbenschefen med henvisning til de 32 luftstyrker i den vestlige alliance. Trods årtiers underinvestering i det tyske militær, som nu hurtigt vendes, understregede han, at luftvåbnet allerede var klar til at “kæmpe i aften”, hvis Rusland skulle indlede et angreb.
“‘Kæmper i nat’ betyder: Hvis nogen ringer til mig nu og siger: ‘Vi har denne situation her,’ skal vi være klar nu – og vi er klar,” sagde han. “Vi vil gå ind med alt, hvad vi har i Tyskland, luftvåbnet, men også i NATO, for at forsvare vores land, vores værdier, vores folk og vores alliance.”
Tidligere kun transport og rekognoscering
I årtier bestod det tyske luftvåbens rolle inden for NATO primært af transport og rekognoscering, især i Afghanistan, hvor luftangreb i stedet blev udført af amerikanske og britiske piloter. Hvis der udbryder krig med Rusland, forventes hele det tyske luftvåben at blive omplaceret til NATO’s østflanke – noget man tidligere hverken var villig til eller i stand til at gøre.
Europa vågner op – men har også problemer
Europa er for alvor ved at vågne op og gøre sig klar til at forsvare sig selv. De fleste europæiske lande har i løbet af de seneste år hævet forsvarsbudgetterne dramatisk.
Det er sket under et stort pres fra Trump, der ønsker, at Europa skal tage ansvar for at forsvare sig selv og være dem, der hjælper Ukraine.
Men de europæiske lande har fortsat store problemer med at finde sammen om et fælles forsvar.
Tyskland og Frankrig har netop droppet et gigantisk fælles projekt til 100 mia. Euro om at udvikle et nyt kampfly.
Det oplyste det franske præsidentkontor i en erklæring mandag, skriver Reuters.
Meningen med projektet var at udskifte både Frankrigs Rafale-kampfly og Eurofighter-fly brugt af Tyskland og Spanien omkring år 2040.
Den franske avis Le Monde kalder beslutningen om at opgive projektet for “et tilbageslag” for europæiske landes bestræbelser om et tættere samarbejde på forsvarsområdet.
Men aflysningen er også en svækkelse af landenes forsøg på at optræde samlet, når de kæmper med både Rusland og de forværrede relationer til USA.
