Den store interesse for modetøj til mænd i Danmark har skabt grundlag for STYLED.dk’s udvidelse til Sverige. Modetendenserne rør sig, historisk set, hurtigere i Sverige, og af selvsamme grund er det svenske marked valgt som det næste mål for STYLED’s ekspandering.
De svenske kunder har længe været et klientel, der er med på aller forreste række, når snakken falder på den generelle modetøj scene. Med andre ord er Sverige som marked en mastodont inden for modetøj – og herunder i særdeleshed herretøj. Vovede farver, vilde detaljer og stilarter, som først rammer den resterende del af Europa 1-2 år efter, er efterhånden en selvfølge, når først en modetendens er slået igennem Sveriges kritiske modesyn.
Kendte brands skal bane vejen
Et stærkt udvalg af brands, såsom Defend Paris, LES (ART)ists og FILA, skal være med til at bane vejen for STYLED.dk’s indtræden på det svenske marked. Den generelt høje kendskabsgrad blandt streetwear-entusiaster til disse brands, vil forhåbentlig give STYLED.dk et skub i den rigtige retning, når dørene åbnes op for de svenske kunder.
Det nuværende sortiment på STYLED.dk, såsom ripped jeans, ripped t-shirts, longline trøjer og suede chelseaboots, passer glimrende til de svenske modelystne mænd – og derfor er forhåbningerne til det nye marked store. De svenske forbrugere skal overvældes af tøj med et hav af detaljer til uhyre skarpe priser – helt i tråden med måden hvorpå STYLED agerer i Danmark.
Derudover skal Sverige agere springbræt fra STYLED.dk’s videre færd ud mod andre europæiske lande, hvor der øjnes muligheder for at udfylde et hul i streetwear markedet.
Nye kræfter skal erhverves for at lykkes
Med ekspanderingen for øje, er STYLED.dk nu gået hårdt ind på at finde en svensktalende medarbejder, der vil kunne hjælpe med dagligdagens gøremål – blot på det svenske sprog, for at tilgodese de svenske kunder. Hvis et helt nyt marked skal erobres, skal alle basale ting være på plads. Med det in mente er forhåbningen, med tiden, at kunne tilknytte endnu flere svensktalende medarbejdere som følge af en øget efterspørgsel.