Den dramatiske konflikt mellem Holland og Tyrkiet fortsætter.
Samtidig forlyder det, at den tyrkiske premierminister Binaly Yildirim vil mødes med tyrkere i Danmark den 19. marts. Det fremgår af flere tyrkiske medier, herunder CNN Türk.
Dansk Folkepartis næstformand Søren Espersen, der samtidig er formand for Udenrigspolitisk Nævn i Folketinget, vil forhindre den tyrkiske premierminister i at komme til Danmark, hvis der er tale om et vælgermøde.
Udenrigsminister Anders Samuelsen har udtrykt sig noget kryptisk om regeringens holdning. Men hen på søndag eftermiddag gjorde statsminister Lars Løkke Rasmussen regeringens holdning klart:
Løkke sagde ikke noget om valgmøder. Han holdt sig alene til den tyrkiske premierministers plan om officielle politiske møder, mens han var i Danmark.
Løkke svarede, at sådanne møder på nuværende tidspunkt kunne opfattes, som om den danske regering så mildere på den aktuelle situation i Tyrkiet end andre lande. Det indtryk ønskede han ikke at skabe, og derfor anbefalede han, at besøget blev udskudt.
Fuldstændig uhørt
Baggrunden for hele balladen er den tyrkiske folkeafstemning om en ny forfatning den 16. april. Denne ny forfatning vil give den islamistiske præsident Erdogan enorm magt. Han vil gøre alt for at få stemmerne fra de mange tyrkere, der bor i EU-landene.
Derfor har planen været, at tyrkiske ministre skulle rejse til EU-landene for at holde store valgmøder dér.
Det er fuldstændig uhørt, at et fremmed land således prøver at føre national valgkamp i stor stil i andre lande. Dermed bliver tyrkiske politiske konflikter, der i øvrigt er meget voldsomme og giftige, overført til Danmark og andre lande.
Flere EU-lande har foreløbig betakket sig at få påtvunget en sådan ’tyrkificering’ af deres politiske liv.
Holland
Senest har man set den dramatiske konflikt mellem Holland og Tyrkiet.
Den tyrkiske udenrigsminister ville holde et valgmøde i Holland. Først sagde borgmesteren i Rotterdam nej af sikkerhedsgrunde. Da ministeren så ville holde mødet på det tyrkiske konsulat, nedlagde regeringen landingsforbud mod ham.
Derefter forsøgte den tyrkiske familieminister at køre ind i Holland for at holde vælgermøde. Men hun blev straks kørt ud igen.
Den hollandske regerings modstand mod den tyrkiske politiske indtrængen er særlig stor, fordi landet går til valg på onsdag.
Her kæmper den liberale ministerpræsident Mark Rutte og den indvandringskritiske Geert Wilders hårdt om de mange vælgere, der ønsker en stram udlændingepolitik.
”Fascister”, ”nazister”, ”racister”
Men også andre EU-lande har sagt nej til tyrkerne:
I Tyskland er flere tyrkiske valgmøder blevet standset af lokale myndigheder. Også i Østrig og Schweiz er de tyrkiske forsøg på at føre valgkamp strandet.
Det har fået præsident Erdogan til at råbe ”fascister”, ”nazister” og ”racister” efter Holland, Tyskland og Østrig.
Han kører konflikten op med disse ekstreme og fornærmende ord, fordi han regner med, at det falder i god jord blandt de tyrkiske vælgere.
Dansk TV lægger sig tæt op ad Erdogan
De offentlige danske TV-stationers dækning af disse konflikter har været rystende skæv. De har lagt sig tæt op ad Erdogans propaganda.
Man har stort set ikke forholdt sig kritisk til, at Tyrkiet vil føre massiv valgkamp i andre lande og dermed overføre sine interne politiske konflikter til disse lande.
Dette afspejler, at de fleste journalister ikke har noget imod at se nationalstaterne gå i opløsning. Så hvis tyrkerne har lyst til at føre deres valgkamp ind i andre lande, ses det ikke som noget problem.
Derimod blev forbuddet mod de tyrkiske møder fremstillet som ”en stor provokation” mod Tyrkiet, som TV-Avisen forklarede.
Holder med alle andre end deres egne
På TV2 og TV2 News lagde man også stemme til Erdogans forsøg på at puste sig op i forhold til EU-landene.
Man fremstillede ham som den stærke mand, der kan køre EU helt over, hvis han igen åbner for asylstrømmen til Europa.
Men Erdogan er på mange måder svag og desperat. Tyrkiets økonomi er i knæ. Handel, investeringer og turistindtægter rasler ned. Landet er fuldstændig afhængigt af EU-landenes velvilje.
Dertil kommer, at Tyrkiets udenrigspolitiske rolle er ved at blive stærkt svækket, blandt andet i Syrien.
Alligevel spiller dansk TV Erdogans spil og fremstiller ham som en mand, der sidder med alle trumferne.
De fleste journalister holder med alle andre end deres egne lande og befolkninger.
