Indlæg fra læserne – 17. januar

Opholdstilladelse

Da jeg immigrerede til Canada i 1977, kunne man ikke søge om opholdstilladelse, mens man var i landet.

 

Ansøgningen kunne kun behandles, hvis man søgte fra sit hjemland. Nogle lande er meget smartere end andre og har været det længe.

 

Men mine tanker går altid til indianerne, der fik et indvandrerproblem de ikke fik løst i tide.

 

Erik Steen


 

Minareter på nybyggede moskeer

Det vidner ikke meget om forståelse, for livet i det omgivne samfund, at forsat bibeholde minareter på moskeerne. Kommunikationen i de omgivne trossamfund, er for længst indlagt på kendte teknologier.

 

Søren S. Hansen


 

Vrede

Som frygtet, da Jyllands-Posten blev opkøbt af Politikens Hus, får nu også denne avis, ligesom næsten alle andre medier i Danmark, en stadigt større venstreorienteret slagside, hvorfor jeg ikke vil støtte avisen. End ikke bare for en enkelt dag til 29 kr., og heller ikke selvom abonnementet stopper automatisk kl. 24. Jeg må derfor tit nøjes med overskrifterne.

 

En af artiklerne med nøgle på, var skrevet af Morten Vestergård, og overskriften lød: ”Jeg er ikke vred, jeg føler mig bare SÅ uretfærdigt behandlet”. Med lidt mindre typer lige neden under stod: ”Der er sket et skred i den måde, vi opfører os over for hinanden på, lyder det fra bl.a. psykologer og filosoffer. Vi er mere vrede, og giver mere udtryk for vores vrede. Det går ud over trafikanter, naboer, offentligt ansatte og tilfældige idioter på Facebook. I virkeligheden handler det om, at vi har fået et nyt syn på, hvem vi selv er.”

 

Desværre kan jeg ikke læse om den nærmere argumentation for, at vreden i virkeligheden skyldes vores nye selvsyn, så jeg må nøjes med at tænke mit. Og det første jeg tænker er, at det lyder (igen) som fine (bort) forklaringer på noget, der er såre simpelt. Måske bare forklaringen er, at vi er vrede, og vi viser vores vrede, ganske enkelt fordi vi er rasende. Så rasende, at det ikke lader sig undertrykke? Det næste jeg tænker er, at den vrede kan ”man” da ikke intellektualisere væk i snørklede forklaringer om, at vi har fået et andet selvbillede? Tænker videre, at årsagen til vreden måske kunne handle om det samme, som når jeg ikke, trods stor nysgerrighed, ikke vil finde mit MasterCard frem, og bruge 29 kr. på, at læse artiklen denne søndag den 15/1 2017?

 

Måske det handler om socialistisk undertrykkelse, hvor ”ukorrekt” meningstilkendegivelse i årevis er blevet sanktioneret med fordømmende stigmatiseringer af forskellig art? Måske handler det om lidt af det samme, som fik folket til at gøre opstand mod eliten i Frankrig i 1789? Måske er vores vrede lavet af det samme materiale, og er naturligt affødt af lang tids undertrykkelse, frem for et ændret selvbillede eller alt muligt andet fint fra den alternative virkelighed? De næste tanker der melder sig i forlængelse af denne overskrift er, at eliten, selvom der aldrig er kommet noget godt ud af undertrykkelse, tilsyneladende ikke har lært en disse af den franske revolution.

 

Selvom jeg grundet føromtalte slagside heller ikke støtter Berlingske, så kunne jeg heldigvis denne søndag læse hele artiklen om Margrete Vestagers bange anelser. Denne overskrift lød: ”Vestager advarer før europæisk skæbneår: Risikoen er, at vi går i kollektiv depression”. Undtagelsesvist er dette ikke bare endnu et tomt skræmmebillede, for hun ridser inde i artiklen en helt reel fare op.

 

Hvis virksomhederne ikke investerer, fordi fremtiden ser usikker ud, og man gerne lige vil vente og se hvordan det går, så går det hele i stå. Det har hun jo ret i. Så går væksten i stå, MEN det er bare ikke det vigtigste lige nu. Det er sekundært, for hvis folks sted at leve, deres tryghed og sikkerhed er væk, så kan det være fløjtende lige meget med væksten. Det er noget de fleste politikere i folketinget, ikke mindst Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen, heller ikke indser. De tænker hverken på rødder eller kultur, men kun på den materielle side af sagen – vækst, vækst og atter vækst. Sådan ser den overvejende del af befolkningen bare ikke på det. De syntes i højere grad end den politiske elite, at der er værdier som er mere dyrebar end velstand, velfærd og penge – og det er disse værdier de danske politikere nu, ikke mindst takket være EU, internationale regler og domstole, har sat over styr. Trygheden er væsentligt reduceret, sikkerheden er væsentligt reduceret og det der skulle være incitamentet for det hele – øget velfærd – ja, den udhules mere og mere i takt med at landet invaderes af uintegrerbare flygtninge og migranter fra ikke vestlige lande.

 

Sammen med opfindsomme spekulationer om årsagssammenhænge, så kommer der også med jævne mellemrum udmeldinger fra toppen om, at Danmark er verdens dejligste land, og at vi er verdens lykkeligste folk. Sådan var det engang, men er det ikke mere, og krampagtige gentagelser hjælper ikke. På mennesker som er bange og usikre på fremtiden, er det bare salt i såret. Sandheden er, at Danmark ligesom resten af Europa, ikke længere er et sikkert og trygt sted at leve. Mange føler sig forrådt af de politikere som skulle have passe på dem. Måske det er den helt enkle og naturlige årsag til, at befolkningerne er så vrede?

 

Måske også vreden hænger sammen med, at ”man” først ikke har lyttet. Lars Hedegaard og mange andre har i mange år prøvet at advare, men i stedet for at lytte har ”man” stemplet og fordømt. Og nu, hvor præcis det som Lars Hedegaard, Mogens Camre, Ole Hasselbalch, Mogens Glistrup, Søren Krarup, Jesper Langballe og mange andre har advaret om i mange år, er sket, og ulykken er over os, så får kritikerne at vide, at det er på grund af deres retorik, at muslimerne er så fjendtlige. Så først lukker ”man” ørerne og skaber ulykken, og så giver ”man” dem som hele tiden har prøvet at advare skylden. Sidst men ikke mindst, så på trods af, at det går helt ubeskriveligt katastrofalt ringe i forhold til den muslimske del af indvandringen der generelt bliver stadigt mere fjendtlig, så bliver ”man” ufortrødent ved. ”Man” korrigerer ikke af hensyn til egen etniske befolkning. ”Man” tager hverken i EU eller nationalt regi afgørende forholdsregler. Det er ikke bare uempatisk og hensynsløst, men slet og ret forræderi. Måske også det har noget at gøre med, at vreden er stor, og at den er i tiltagende?

 

Der er ikke noget galt med folk. De er hverken populister, dumme, højreekstreme, racistiske eller har pludseligt fået et andet billede af sig selv. Rigtig mange helt almindelige mennesker er bare blevet bange, og bliver ”man” ved med, at slå realistiske folk der protesterer og ytrer sig kritisk oven i hovedet med fordømmende stempler, så vil vreden bare accelerere. Nu er der stor sandsynlighed for, at Europa en skønne dag eksploderer, og når det sker, hvis det sker, så vil de der har bragt og alle i ulykke – de hovedansvarlige – blive stillet til ansvar.

 

Steffen Wernberg-Møller

 

Del på Facebook