Necla Kelek: KULTURERNES KAOS. Debatten om islam og integration. Oversat fra tysk af Jens Ellekær. Hæftet. 297sider. Forlaget Ellekær. (Vil senere få en selvstændig anmeldelse i Den Korte Avis).
Waleed al-Husseini: ALLAHS FÆNGSEL. Min rejse fra muslim til ateist og følgerne af det. Oversat fra fransk af Niels Ivar Larsen. Hæftet med omslag. 218s. 249kr. Forlaget Pressto.
Geeti Amiri: GLANSBILLEDER. Hæftet med omslag. 288s. 249,95kr. Forlaget Lindhardt og Ringhof.
*********
Islam er ikke bare en religion
Der er anledning til en vis optimisme, for så vidt angår islamkritikken. Det bliver tydeligt for stadig flere, at islam ikke bare er en religion som fx kristendommen, men en totalitær og voldelig ideologi, hvis adelsmærke er at sætte skel: Mellem rent og urent, mellem mænd og kvinder og ikke mindst mellem de (ret)troende og de vantro.
Fjenden er islams helligtekster, som muslimske retslærde og imamer udlægger for muslimer, hvoraf mange aldrig har været i nærheden af Koranen og måske ikke engang kan læse. Men de samme retslærde og imamer har en enorm magt over de muslimske sjæle.
Den afgørende forskel hedder sharia
Den afgørende forskel hedder SHARIA, det islamiske lov- og retssystem, som muslimer udleder dels af Koranen, dels af hadith. Begrebet hadith dækker over beretningerne om, hvordan Muhammed og hans fire første efterfølgere (khaliffer) opførte sig.
Lovsystemet består af en samling af påbud og forbud, der ligger milevidt fra moderne vestlig og dansk opfattelse. Fx opererer sharia med forbrydelser i form af sex før ægteskab, utroskab, homoseksualitet, indtagelse af alkohol, gudsbespottelse, vantro og frafald fra islam. Sharia er grundlaget for islam, og den handler altså om visse ytringer og bedrifter fra en fjern fortid, som er ubetinget forpligtende, og som hævdes at udtrykke Allahs vilje.
Muslimer springer ud af skabet
I dag står det også langt klarere, at islam er forbundet med en patriarkalsk klankultur, der undertrykker ikke bare kvinder, men mænd. Stadig flere muslimer er nemlig sprunget ud af skabet og har sat ord på problemerne: Ibn Warraq, Ayann Hirsi Ali, Wafa Sultan, Hamed Abdel-Samad, Necla Kelek – for blot at nævne nogle få.
Med den tysk-tyrkiske sociolog Necla Keleks ord: ”Islam er ikke integrerbar, men det er den enkelte muslim meget vel (…) Islam er en kultur, som leves, og denne kultur har nu som før et andet menneske- og verdensbillede, der gør sig gældende for et oplyst borgersamfund.”
På dansk foreligger der tre bøger, som fortjener at blive læst og diskuteret. Det er Ahmad Mahmoud: ”Sort land – fortællinger fra ghettoen” (2015), Waleed al-Husseini: ”Allahs fængsel” og Geeti Ameri: ”glansbilleder”.
De tre værker kan alles genremæssigt placeres som biografier, og kulturkritikken kommer således indefra. Fra mennesker, der har oplevet kulturen på egen krop.
”Allahs fængsel”
Waleed al-Husseini er en ung palæstinensisk blogger. I ”Allahs fængsel” fortæller han sin historie om vejen fra muslim til ateist.
Han er født i 1989 og opvokset på Vestbredden. På et informeret grundlag har han valgt at forlade islam, og det er en beslutning, han har måttet betale en meget høj pris for.
Baggrunden er, at han i 2010 bliver fængslet af De Palæstinensiske Selvstyremyndigheder og tortureret på grund af sine religionskritiske skriverier på nettet. De næste 10 måneder holdes han i varetægt, mens der foregår skinretssager.
Han ender med at blive løsladt, men frygter for sit liv og for at blive fængslet igen. Derfor beslutter han sig for at flygte til Paris, hvor han efter at være tildelt asyl bor i dag. Her er han initiativtager til en organisation for ex-muslimer.
Religionskritik og hjernevask
Har man sat sig ind i ideologien / religionen islam, er der ikke noget nyt desangående at hente i ”Allahs fængsel”. Men det enestående er, at en så ung mand opvokset i en troende familie og udsat for den i dag velkendte hjernevask i det palæstinensiske skolesystem på egen hånd og på eget initiativ via nettet har fundet frem til skrifter og kilder, der giver afsæt til religionskritik. Som han selv skriver: ”Hvad kan legitimere denne hjernevask af små børn, der opflaskes med had og vold? Er det i det mindste ikke berettiget at stille spørgsmålet?”
Waleeds refleksioner lægger sig i forlængelse af Ahmed Akkaris ”Min afsked med islamismen – Muhammedkrisen, dobbeltspillet og kampen mod Danmark” (2014), og begge får stillet skarpt på, hvilken fejlslagen kultur, islam ulykkeligvis er bærer af.
”Glansbilleder”
Også Geeti Ameri har en bitter beretning at byde på. Om en opvækst som flygtning i Danmark. Om kultursammenstød og frihedstrang. Om tvangsfjernelse og hendes indædte, ensomme, pinefulde kamp for at finde ud af, hvilket menneske hun er, og hvor hun (ikke) hører til:
”Fordi jeg ikke hørte til nogen steder, søgte jeg et tilholdssted i bøgerne.”
Geeti Ameri har læst statskundskab og er kendt som debattør. Hun er blevet karakteriseret som mønsterbryder, fordi hun er vokset op i en indvandrerfamilie på kontanthjælp og har brudt den sociale arv. Men det er kun den ene side af mønten: Glansbillederne.
Den anden, den mørke side, fortæller om vold i familien, en mor, der ikke kan forsvare hverken sig selv eller sine døtre mod en undertrykkende patriarkalsk kultur, og en ansvarsløs far. Der dog samtidig er Geetis redningskrans, fordi han opmuntrer sin intelligente datter til at tilegne sig viden.
Sandhedssøgen
Fra første til sidste side bærer historien præg af en sandhedssøgen, et ønske om at komme til bunds i, hvad der har formet hendes livsskæbne og valg – uanset de smertelige omkostninger ved at erkende også egne illusioner og livsløgne: Faderen viser sig fx alligevel ikke bare at være det store ideal, som Geeti kan spejle sig i. Ligesom moderen ikke bare kan klandres for sine svigt, men selv er et menneske dybt mærket af, hvad en religiøs klankultur kan gøre ved en kvinde.
En svidende lussing har Geeti også til berøringsangste lærere og socialpædagoger, der enten lukker øjnene for den ”æresrelaterede” vold eller fastholder pigerne i en klientrolle:
”(…) hver dag forbandede jeg den skide berøringsangste brune integrationskonsulent, der sendte mig hjem den dag, hvor han skulle have slået alarm.”
Geeti Ameri slår alarm
Med denne bog slår Geeti Ameri alarm på samme kontante vis som Ahmad Mahmoud i ”Sort land. Fortællinger fra ghettoen”. (Volds) kulturen og kvindesynet i de danske minoritetsmiljøer er problemet, og system-Danmark nægter at tage fat om nældens rod.
Afghanske Geeti Amiri er fuldt fortjent ved at blive verdensberømt i Danmark. Med sine indsigter og formidlingsevner vil hun komme til at rykke hegnspæle.
Samtlige bøger nævnt i artiklen er hermed til anbefaling.
