På denne video ser man EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker på særdeles slap line. Han er vært for et stort møde i Letland mellem EU og østeuropæiske lande.
Optagelsen er fra maj 2015, men den cirkulerer først nu på nettet.
Juncker står og hilser på EU’s regeringschefer, da de ankommer. Der foregår med håret hængende ned i panden, lidt usikre bevægelser, et par kokette dansetrin, klask på kinden, kindkys, et smækkys i panden og en ret kælen adfærd over for både mænd og kvinder.
Især synes Juncker at have en forkærlighed for klask på kinden, så det får de næsten alle.
Junckers kollega, EU-præsident Donald Tusk, ser ud til at være noget pinligt berørt. Frankrigs præsident Francois Hollande virker heller ikke udpræget begejstret over, at Juncker står og famler rundt på ham – han afværger det dog med et smil.
Da Ungarns regeringsleder Viktor Orbán dukker op, bliver han budt velkommen med et: ”Diktator!” Juncker bryder sig ikke om Orbán, og det er absolut gengældt.
Som man kan se, har Jean-Claude Juncker virkelig styr på tingene. Det går jo også så godt for EU i disse år …
a