En parkeringsautomat spyttede skældsord ud mod byens borgmester

Flickr

 

Det har lige været 1. april med alt, hvad deraf følger af lystige løgnehistorier.

 

Men her er en historie fra det virkelige liv. Den virker så vanvittig, at man skulle tro, at også den er aprilsnar, men det er den altså ikke.

 

Politikere er vant til at få kritik. Men for borgmesteren i den franske by Meaux blev det for meget, da flere af byens parkeringsautomater spyttede parkeringsbilletter ud med grove fornærmelser mod ham.

 

Når bilister skulle tage deres billet kunne de læse på den, at byen havde ”en slyngelagtig skiderik af en borgmester”. Cirka 500 af disse billetter blev spyttet ud.

 

Hvordan det gik for sig, vides ikke. Men borgmesteren syntes ikke, at det var sjovt. Han har anmeldt sagen til politiet for at få den opklaret.

 

(The Local)

 

 

Del på Facebook