Det store sildeeventyr er i gang i Hvide Sande

Foto: Ole Sørensen

Man hører mange forskellige tungemål i disse dage – derude ved slusen og molerne i Hvide Sande. Det store sildefiskeeventyr er nemlig godt i gang.

 

Der ses og høres mange tyske lystfiskere, men så sandelig også sindige midtjyder fra Herning og omegn, der har fundet stængerne frem.

 

Store fangster på en time

Skriveren her stod kun ganske kort tid ved fiskerne, inden der var bid på bid, af de særdeles fede april-sild.

 

Et par tyske fiskere var særdeles fornøjede med, at de på et par timer havde en hel spand sild. Som hustruerne derefter skulle rense og filetere ude i sommerhusene.

 

Der kunne også blive tale, om en anden fiske-lækkerbisken, nemlig syltede sild med laurbær og andet godt i store glas. Nogle laver også sild i eddikelage.

 

 

Ganske gratis fiskeri

Det er bare så lækkert syntes de jeg snakkede med. Man står og fisker den sunde mad nogle timer, hvor det er lysten der driver værket. Flere steder på molen stod hele familien, hvor selv de halvstore børn, kunne slå en sild til hvile, med en tung træstav.

 

Det sidste nye i Hvide Sande dette forår og sommer er, at det fiskespisende folk, kan gå på den tidlige morgen-fiskeaktion.  De fleste industrifisk, køres for øvrigt til det sydlige Europa.

 

 

Del på Facebook