Det indvandringskritiske parti AfD (Alternative für Deutschland) stormede frem ved søndagens tre tyske delstatsvalg.
I Sachsen-Anhalt i det tidligere DDR vandt partiet hele 24,2 procent af stemmerne ifølge det foreløbige slutresultat. I Rheinland-Pfalz fik AfD 12,6 procent. I Baden-Württemberg blev det til 15,1 procent.
I de to sidstnævnte delstater i det vestlige Tyskland er partiet nu det tredjestørste, i Sachsen-Anhalt er det næststørst.
AfD’s store sejr gik først og fremmest hårdt ud over kansler Angela Merkels CDU. Partiet fik et katastrofevalg i Baden-Württemberg, en klar og skuffende tilbagegang i Rheinland-Pfalz og en lille tilbagegang i Sachsen-Anhalt, hvor CDU dog stadig er det største parti.
Rød blok gik også tilbage trods fine valg til deres to siddende ministerpræsidenter I Baden-Württemberg (De Grønne) og i Rheinland-Pfalz (SPD – Socialdemokraterne).
Protest mod Merkels asylpolitik
Der er ikke skygge af tvivl om, at den jordskredsagtige fremgang til AfD afspejler en stor folkelig utilfredshed med Angela Merkels asylpolitik.
CDU fik et meget dårligt valg. Og for regeringspartneren SPD var de to af valgene ren knockout. I både Baden-Württemberg og Sachsen-Anhalt blev det store gamle parti mindre end AfD.
Enkelte journalister, også i Danmark, har forsøgt sig med kringlede forklaringer, der skulle vise, at valget slet ikke var nogen protest mod Merkels asylpolitik. Men dette er nonsens.
AfD vandt de mange stemmer på sin indvandringskritiske profil. Mange vælgere foretrak den frem for Merkel-regeringens bløde og rådvilde linje. Derfor mistede både CDU og SPD stemmer.
Ingen dramatiske konsekvenser nu
Man skal dog ikke regne med, at dette valgresultat umiddelbart får dramatiske politiske konsekvenser.
Merkel bliver siddende som kansler. Indtil videre findes der intet alternativ til hende.
Men det politiske pres på Merkel for at stramme den asylpolitiske kurs vil blive forstærket. Det gælder i høj grad presset fra hendes eget parti og fra søsterpartiet CSU i Bayern, som længe har krævet betydelige stramninger.
Delstatsvalgene svækker Merkels i forvejen vaklende autoritet. Hendes ord vil ikke længere være lov i CDU. Hun vil være nødt til at komme kritiske røster i møde.
Aftalen med Tyrkiet
Alt tyder dog på, at hovedelementet i hendes asylpolitik fortsat vil være de tvivlsomme planer om en stor aftale med Tyrkiet. Meningen er, at denne aftale skal på plads ved EU-topmødet i slutningen af denne uge (17.-18. marts).
Men der vil komme forstærkede krav om, at Merkel samtidig begrænser tilstrømningen til Tyskland med nationale indgreb. Det kan være skrappere grænsekontrol og lofter over asyltallet.
Den slags krav vil naturligvis komme fra AfD, men de vil også kunne høres stadig tydeligere fra CDU/CSU’s egne rækker.
Man kan godt forestille sig, at Merkel i et eller andet omfang bliver nødt til at gå med til en strammere national kurs. Hun vil dog til det sidste kæmpe mod et loft over asyltallet, som man har indført det i nabolandet Østrig.
Så vidt muligt vil Merkel prøve at klare sig igennem ved at skærpe sin retorik uden at lave for meget om på sin politik.
På gyngende ben
Hvis aftalen med Tyrkiet kører i grøften, eller hvis den viser sig at give ringe resultater, vil der blive sat åbent spørgsmålstegn ved Merkels lederskab. Og måske vil en alternativ leder tegne sig. Men dertil er man ikke kommet endnu.
Angela Merkel har fået et hårdt slag. Men hun står stadig på benene, om end de gynger noget mere end før.
