En journalist fandt forleden iturevne identitetspapirer fra blandt andet Pakistan, Bangladesh og Irak spredt rundt i naturen langs grænsen mellem Makedonien og Serbien.
Sandsynligvis er disse kasserede papirer blevet skiftet ud med falske syriske papirer.
Mange økonomiske flygtninge sørger nemlig for at skaffe sig syriske papirer, fordi det giver store chancer for at blive anerkendt som rigtig flygtning.
Hvorfor fortæller de politisk korrekte medier i Danmark aldrig om denne side af virkeligheden i forbindelse med folkevandringen til Europa?
Alle påstår, at de er syrere”
De kunne for eksempel citere lederen af EU’s grænseagentur Frontex, Fabrice Leggeri, der siger: ”En masse mennesker rejser ind i Tyrkiet med falske papirer, fordi de ved, at det gør det meget lettere at få asyl i EU.” (New Zealand Herald)
Fra Tyrkiet tager de så til Grækenland og derfra videre til Makedonien, Serbien, Ungarn, Østrig og det forjættede land: Tyskland.
Det serbiske grænsepoliti siger, at 90 procent af de cirka 3.000 mennesker, der dagligt kommer fra Makedonien, påstår, at de er syrere – men mange af dem har slet ikke nogen papirer til at dokumentere det.
Kamal Saleh, der faktisk er syrer, siger: ”Alle påstår, at de er syrere, selv om de ganske åbenbart ikke er det.” (New Zealand Herald)
De søger mod de velstående lande
Der er også andre ting, der klart peger i retning af, at der er økonomiske motiver involveret hos mange af dem, der vil ind i EU.
Langt de fleste af dem kommer jo igennem en stribe lande, hvor de kunne leve i sikkerhed, for eksempel Tyrkiet, Serbien og Ungarn. Men de vil videre til EU-landene i det nordlige Europa, hvor velstanden er meget højere – specielt de lande, der har lempelige regler.
For en dels vedkommende er det også et vigtigt motiv, at de har familie i for eksempel Tyskland eller Sverige.
Men det er helt meningsløst at fremstille det, som om det store flertal bevæger sig langt op i Europa for at finde sikkerhed. Sikkerheden kunne de sagtens få længere sydpå, men ikke velstanden og mulighederne – og måske noget familie.
For at opnå dette gør mange af dem sig til falske syrere.
Men det er ikke politisk korrekte danske journalister, der fortæller den sandhed.