Køer mistrives, hvis de står i bagende sol og høj varme – men har alle køer adgang til skygge?

Foto: Ole Sørensen
Getting your Trinity Audio player ready...

Mennesker søger skygge i disse dage med temperaturer på 25 til 30 grader.

 

Men hvad gør de køer, der går ude? Når man kører gennem det danske sommerland, kan man se køer, der opholder sig i den bagende sol.

 

Men kan de tåle varmen?

 

Nej, det kan de faktisk ikke. Køer begynder at lide, når temperaturen kommer over 20 grader. Og de har de bedst med endnu lavere temperaturer.

 

Bliver det for varmt, kan køer få varmestress, som både kan føre til generel mistrivsel, faldende mælkeydelse og stigende celletal. Har goldkøer været udsat for varmestress, ser man ofte negative konsekvenser af det, når de kælver. Det skriver okonu.dk  og fortsætter:

 

“Allerede når temperaturerne er lidt over 20 grader, begynder det at påvirke malkekoen negativt, og hun vil søge skygge, hvis hun har mulighed for det – hvilket hun skal have, idet reglerne fastslår, at i varme perioder skal alle kreaturer på afgræsningsarealet have mulighed for at få skygge eller have adgang til stald.”

 

Køer er ikke bygget til varmen, siger dyrlæge Line Fruergaard fra Sagro til RV MidtVest:

 

– Koen bruger sin energi på at skille sig af med varmen, og samtidig har de mindre lyst til deres foder, fordi de prøver at mindske varmeproduktionen i vommen. Så mælkeydelsen bliver lavere, siger hun.

 

– Der er mindre fedt og mindre protein i, og det er alvorligt for landmændene, der skal tjene sine penge på mælken.

 

Ifølge Fødevarestyrelsens regler skal alle køer på marken skal have adgang til:
  • Skygge: De skal kunne søge ly for den direkte sol.
  • Frisk vand: De skal altid have let adgang til rent drikkevand.
Du kan læse mere om de præcise regler og dyrevelfærd på Fødevarestyrelsen.
Men hvd er garantien for, at reglerne bliver overholdt?
Del på Facebook