Flygtninge bor i luksuslejligheder til 24.000 kr. om måneden

Kolding Hotel Apartments

Kommunerne skal finde tusindvis af boliger til de mange udlændinge som får flygtningestatus i Danmark. I region Syddanmark skal kommunerne i år finde bolig til 3015 personer, i 2016 til 2976 personer.

 

Det siger sig selv at det er en nærmest umulig opgave. Men der er ingen vej uden om. De mange udlændinge med flygtningestatus har nemlig et retskrav på at få en passende bolig. Det indførte den tidligere regering.

 

I Kolding Kommune har man derfor følt sig nødsaget til at gøre brug af det private udlejningsmarked, og det koster, helt konkret 23.850 kr. om måneden for en lejlighed til én flygtning. Men så er det også en lækker lejlighed i et særligt attraktivt kvarter.

 

Kolding Kommune har gennem det sidste år gjort flittigt brug af Kolding Hotel Apartments. Lejlighederne ligger i centrum af byen med Koldinghus og Slotssøen på den ene side og byens latinerkvartér på den anden. Det er slet ikke så ringe.

 

Men hvordan kan det egentlig være, at Kolding Kommune vælger SÅ dyre løsninger, når der er andre muligheder.

 

Formanden for Plan- og Boligudvalget i Kolding Poul Erik Jensen (A) siger: ”Kolding er i akut boligmangel, derfor er det en nødløsning og derfor koster det sådan. Vi bestræber os på, at det bliver så kortvarigt som muligt.” (TVsyd)

 

Byrådsmedlem Molle Lykke Nielsen (DF) vil godt medgive at det er mange penge, han siger:

 

”Det er da vildt med 24.000 kr. i husleje. Der findes jo ikke et hus her i Christiansfeld der koster 24.000 kr. i husleje om måneden. Men det er klart, at når man går ind på det private udlejningsmarked, som er hoteller, byferier og bed and breakfast, så er det klart at priserne ryger op. Men vi har ikke andre muligheder og vi kan jo ikke have dem gående nede på banegården og sove på bænkene, det er jo ikke tilladt.”

 

Kolding kommune har pt. lejet fem lejligheder i Kolding Apartments, de beboes nu af udlændinge/flygtninge som kommunen ikke har kunne finde en permanet lejlighed til.

 

Danskerne diskrimineres

Karina Adsbøl, Folketingsmedlem for DF mener, at loven skal laves om. Hun påpeger, at flygtningene skal hjælpes i nærområderne, og at dem som kommer til Danmark skal bo i flygtningecentrene, indtil de kan sendes tilbage til deres lande.

Læs også
Syrer dræber mand med sværd på åben gade – Tyskland i chok over drabsbølge med indvandrere som gerningsmænd

 

Hun siger: ”Det er rigtig mange penge skatteborgerne i Kolding skal betale for at huse flygtninge. Men man skal huske på, at den tidligere regering har givet flygtningene et retskrav på at få en bolig.” (TVSyd)

 

”Jeg mener det er forkert, for danskerne har jo ikke et retkrav som den tidligere regering har givet til flygtningene. Det betyder at de kommer foran i boligkøen, foran vores unge studerende, foran den enlige mor som står på gaden med to børn. Flygtningene kommer foran alle sammen, jeg synes man diskriminerer danskerne som har stået på ventelisterne og som har betalt for det.”

 

Ifølge loven må en enlig flygtning kun betale 2.200 kr i husleje om måneden, og en familie op til 4.500 kr. om måneden, i en midlertidig bolig, så kommunen må altså ryste op med resten.

 

Der er andre muligheder

Det er mildest talt ufatteligt at Kolding Kommune vil byde borgerne, at de skal klappe hælene sammen og betale for den dyrest mulige løsning, samtidigt med at borgerne kommer bagest i boligkøen.

 

En stor campingvogn, med alt i elektriske køkkenfaciliteter, varmt og koldt vand, service til 10 personer, møbleret fortelt og med olieopvarmining koster typisk 2.500 kr. i leje om ugen.

 

Læs også
Chok i Holland: Mange politifolk med indvandrerbaggrund er stærkt involveret i kriminel aktivitet

Hvorfor gør kommunen ikke brug af en løsning som koster langt under det halve af en luksuslejlighed?

 

Den Korte Avis har tidligere skrevet om, hvordan en kvindelig pensionist må acceptere at bo i campingvogn i vinterhalvåret. Hvad skulle der være til hinder for at unge stærke udlændinge/flygtninge kan gøre det samme?

 

Kilde: TVsyd

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…