Et Ryanair fly fra Letland til Irland havde en temmelig højrøstet passager med. Pludselig var det ikke længere nok for manden at være stor i munden. Han skulle også vise, at han havde store muskler.
Så hen smed skjorten for at vise sin overkrop frem. Han gav en lille opvisning i bodybuilding og skyggeboksning i flyets bageste ende. For at sætte lidt fynd og klem på bankede han flere gange næver og albuer ind i toiletdørene.
Det blev noget trættende i længden, og det skabte også utryghed i kabinen. Personalet kunne ikke rigtig finde ud af, hvad de skulle gøre.
Men nogle behjertede passagerer overfaldt og bandt manden. Og flyets kaptajn besluttede sig for at nødlande i Tirstrup.
Her stod politiet parat til at anholde ham og anbringe ham i en celle, så han kunne sove sin brandert ud. Han modsatte sig ikke anholdelsen, og han havde heller ikke været voldelig mod nogen på flyet.
Men han er ikke længere velkommen på Ryanairs fly, meddeler selskabet.
Det er der vel ikke noget at sige til. Hvem har lyst til at skulle ud i en nødlanding, bare fordi en idiot skal vise muskler?