Umiddelbart efter sit valg til formand for det Konservative Folkeparti placerede Søren Pape Poulsen med rette partiet som modstander af den nuværende Planlov. Hvem skulle i øvrigt ikke være interesseret i en gennemgribende revideret Planlov, der med skyldig hensyntagen til natur og miljø kan fremme vækst, beskæftigelse og lavere priser?
Venstre går nu også efter at få skrevet partiets ønskede lempelser af planloven ind i et kommende regeringsgrundlag, hvis de borgerlige partier kommer til magten efter folketingsvalget.
Planøkonomisk lovkompleks
Det lover godt, at der nu er udsigt til revision af et planøkonomisk lovkompleks, der forhindrer lokal indflydelse på væsentlige planspørgsmål, men også har vist sig uhensigtsmæssig på andre områder. Hovedårsagen til, at danskerne betaler mere for fødevarer og andre dagligvarer end stort set alle andre EU-borgere, er at offentlige myndigheder og lovgivningen aktivt modvirker konkurrence.
Frem til 2012 kæmpede De Samvirkende Danske Købmænd, DSK, indædt mod en liberalisering af lukkeloven. Liberaliseringen har været en klar fordel for forbrugerne, men her 2 år efter er det indlysende for enhver, at liberaliseringen også har pustet nyt liv i butiksmiljøet. Bycentrene mylder i dag af liv også lørdag-søndag, hvor danske provinsbyer tidligere lå livløse hen.
I dag kæmper købmændenes organisation mod en ophævelse af planlovens forbud mod dagligvarebutikker over 2000 m² uden for landets 5 største byer. Regeringen stærkt støttet af DSK gennemførte i foråret 2013 en stramning af Planloven. Købmændene anser det for en sejr for detailhandlen, men desværre på bekostning af de danske forbrugere.
Konkurrencen er ikke effektiv
Købmændene hævder, at der konkurreres på livet løs i dagligvarehandelen, men selvom det kan se sådan ud, er konkurrencen ikke ”effektiv” – prisniveauet er stadig langt højere end i andre EU-lande. I Danmark har vi flere såkaldte discountbutikker – Lidl, Netto og Rema1000 – end i sammenlignelige lande, og de ligger tættere på hinanden – også prismæssigt. Vi har samtidig meget få store butikker – storcentre og hypermarkeder. Det har som påpeget af Produktivitetskommissionen og Cepos en omkostning i form af lavere produktivitet og højere priser.
Højeste forbrugerpriser i EU
Lovgivningen, herunder især planloven, er med til at begrænse udviklingen i produktiviteten og konkurrencepresset på det danske dagligvaremarked, og konkurrencemyndighederne har for længst giver op over for karteldannelser m.v.
Resultatet er – trods al snak om vækst og beskæftigelse – at danske forbrugere må betale de højeste dagligvarepriser i hele Europa.
