Programmet ‘De udviste vender tilbage’ er lige slut og jeg ligger her under dynen med en uro i kroppen. Jeg er vred, nærmere rasende over de to respektløse unge mænd, der (ligesom jeg selv) kom til Danmark som krigsflygtninge fra Bosnien i 90erne. ..
De kom hertil med ingenting og fik muligheden for at opnå hvad end de ville. Men de valgte at spytte Danmark og danskerne direkte i ansigtet og gav sig til at røve og true dem. De samme mennesker, hvis hårdttjente penge forsørgede dem og deres familier, da de allermest havde brug for hjælp.
Mirza og Miralem, som de hedder, har afsonet fængselsstraf og er, som en del af straffen, udvist fra Danmark til Bosnien. Og ikke engang der kan de holde stigen ren. De har flere gange overtrådt deres indrejseforbud og opholdt sig i landet.
Mirza er gift med danske Camilla og de har to små, ubeskrivelig nuttede, børn sammen. Og jeg synes, ligesom mange andre, at det er så uretfærdigt for de to uskyldige sjæle at være havnet i en situation, hvor familien er splittet og de skal undvære deres far.
Og netop derfor synes jeg, at han er kujon, når han gemmer sig bag sine små børn og forventer medlidenhed den vej. Og han er ikke den første til at gøre det. FisFis, hårdkogt forbryder fra Vollsmose har i årevis brugt sine børn som anker til Danmark. Og danskerne køber det.
Men hvor meget tænker Mirza egentlig på sine børn?! Han var far, da han begik sine seneste forbrydelser og han gentagne gange efterfølgende brudt loven, ved et rejse ind i landet. Og gudhjælpemig, om ikke han sidder for åben skærm og truer med selvmord, hvor han tager flere med i døden, for at give politikere dårlig samvittighed over at have udvist ham. Det er altid noget, han kan skelne mellem lovgivende- og dømmende magt.
Alt for få forbrydere i Danmark bliver udvist, og alt for mange af dem, der endelig lykkes os at få kølet ud, vender tilbage til Danmark. Mange kommer tilbage målrettet for at begå nye forbrydelser, og de er ikke bange for at afsone i danske fængsler. Derfor synes jeg, at man burde arbejde på at flytte afsoning i forbrydernes hjemland. Det har vist sig, at de fleste udenlandske kriminelle er mere bange for afsoning i eget land end udvisning, afsoning i Danmark eller noget andet.
Det var virkelig hårdt at sidde, som tidligere flygtning, og se på hvor utaknemmelige nogle af mine landsmænd er. Og på trods af, at bosniske flygtninge i en årrække var kåret til det bedst integrerede folkefærd af alle nye nationaliteter i Danmark, vil mange i lang tid forbinde os med Mirza og Miralems opførsel.
