Ulrich Vogel har været præst i Tingbjerg gennem 23 år, og han beskrives som en ”sjælden ildsjæl” der gennem hele sit embede formåede, at været et holdepunkt og en støtte for mange af bydelens beboere, ikke mindst de svageste.
Efter længere tids overvejelse valgte Ulrick Vogel for nylig at fortælle om svage borgeres oplevelser i bydelen, men som tak blev han undsagt, ladt i stikken, svigtet og på det nærmeste angrebet på sin troværdighed, det skriver en beboer fra området til Den Korte Avis. Læseren har bedt om at være anonym på grund af holdningen til kritikerne i bydelen. Men navnet er redaktionen bekendt.
”Ulrich Vogel valgte at følge sin samvittighed, og i sin egenskab af embedsmand, agere talerør for alle dem, som har søgt trøst og råd hos ham – vel vidende, at han samtidigt løb en risiko, og personligt ville have været langt bedre tjent med at holde lav profil.”
Kritikkerne stod nærmest i kø for at gendrive præstens fortælling om virkeligheden i Tingbjerg, mens journalisterne villigt holdt mikrofonerne for dem.
Det var blandt andet overborgmester Frank Jensen, socialdemokraten Yildiz Akdogan, socialborgmester i København Jesper Christensen og afdelingsbestyrelsesformand for SAB Stig Kaspersen.
Tegn på problemer
”Købmanden har jo tidligere måttet genopføre sit supermarked, som et helt Fort Knox, med en mørkegrå metalfacade, uden vinduer og andet overflødigt. Nu er facaden sikret mod stenkast og brand, efter at der flere gange blev begået hærværk og sat ild til stedet,” skriver læseren og spørger om købmanden mon snart genetablerer vinduesfacaden af glas?
Ifølge læseren har man i forebyggelsesøjemed faktisk helt opgivet både glascontainere og andre muligheder for affaldssortering, som ellers er højt prioriteres alle andre steder.
Men det er ikke kun affaldssorteringen der mangler i Tingbjerg.
Julepynten er afskaffet
”Juletræet og enhver anden udsmykning i bydelen er også for længst blevet afskaffet,” skriver læseren og fortsætter:
”Kvarteret har de seneste år nærmest mistet al dansk identitet. Ingen beboere af anden etnisk oprindelse, hvilket er langt størsteparten, behøver at føle, at de har forladt deres hjemstavn. Det gør, til gengæld, de tilbageblevne danskere.”
Good News konceptet er skabt af konfliktsky pædagogiske konsulenter
Det har i årevis været god kutyme at nedtone den negative fortælling, ikke blot i Tingbjerg men overalt hvor parallelsamfundene har slået rødder. Det er min egen erfaring som pædagog og beboer i flere af områderne.
Vurderingen er den, at det man fokuserer på har det med at vokse. Så hvis man hele tiden påtaler de negative ting, som reelt fylder mest, så bliver det et selvopfyldende profeti.
Jeg husker tydeligt fra min tid som pædagog i Gellerup, hvordan vi pædagoger lærte, at man kan give virkeligheden et mere positivt præg.
Vi fik fx at vide, at det var bedre at bruge positivt ladede ord, når vi skulle beskrive problemer hos børn med adfærdsproblemer. I stedet for at omtale et barn som udad reagerende og konfliktsøgende, lærte vi at bruge positive ord som initiativrig, udadvendt og spontan.
Det er ikke særlig heldigt, for hvis man hører det ofte nok, så ændrer normalitetsbegrebet sig, så dét der er unormalt bliver normalt.
Det er en katastrofe, især for dem det handler om, børnene og de unge.
I Tingbjerg troner et skilt med Good News.
Ulrich Vogels fortælling var ikke Good News, så han blev nød til at kaste håndklædet i ringen. Man må håbe hans efterfølger har mod på at tage fat hvor han slap.
”Den danske menighed i Slesvig bliver nu beriget med en præst med virtuose talegaver, et stort drive og et ægte, medmenneskeligt engagement, men Danmark bliver et sjældent menneske fattigere, jeg synes, man skylder Ulrich Vogel tak for en stor og uselvisk indsats gennem mange år.”
