Det står efterhånden klart, at virkningen af regeringens bebudede asylstramning i stigende grad fortoner sig i det uvisse.
Lovforslaget går ud på kun at give krigsflygtninge fra Syrien ét års opholdstilladelse uden mulighed for familiesammenføring og derpå vurdere, om situationen i Syrien ville være så forbedret, at de kan sendes hjem. Kan de ikke sendes tilbage, får de tilladelse til familiesammenføring og opholdet forlænget i yderlige to år.
Regeringens forslag til stramninger gælder som nævnt kun for krigsflygtninge og ikke for de konventionsflygtninge, der er forfulgte af personlig årsager. For syriske flygtninge skønner myndighederne, at omkring en femtedel vil blive omfattet af stramningerne.
Tror knap nok på sit eget lovforslag
Under lovforslagets førstebehandling i torsdags den 20. november stod det efterhånden klart, at regeringen efterhånden knap nok selv tror på virkningen af sit lovforslag, og Venstres ordfører, Karsten Lauritzen, blev da heller ikke modsagt, at han i sin ordførertale retorisk spurgte:
”Men altså, hvem tror – undskyld mig – at det for eksempel reelt er muligt at sende syriske flygtninge hjem om ét år eller om to år eller om fem år? Det bliver svært at finde en ekspert, der peger på, at den beskyttelse, som syriske asylansøgere får i Danmark kan fjernes om et år eller to år eller fem år for den sags skyld.”
Mette Frederiksen: Det en trossag
Forinden havde Karsten Lauritzen forsøgt at få justitsminister Mette Frederiksen (S) til at give et bud på hvor stor en effekt, hun mente, regeringens lovforslag ville have på asyltilstrømningen.
Efter adskillige forsøg på at tale udenom erkendte Mette Frederiksen til sidst:
”Hvor stor en effekt det vil have i forhold til tilstrømningen, må blive en tros- og vurderingssag. Vi har diskuteret det her ved flere lejligheder. Der er ingen, der har fuldstændig indblik eller for den sags skyld fuldstændig overblik over, hvorfor flygtninge går de veje, de går. Men jo, vi tror, det vil have en eller anden form for betydning.”
Ret meget bedre gik det ikke, da Mette Frederiksen blev bedt om at forklare, hvorvidt hun selv tror på hele grundlaget for asylstramningen. Nemlig at forholdene i Syrien om et år er så gode, at det bliver muligt at sende asylansøgere retur og dermed undgå familiesammenføringer.
Det var Enhedslistens Pernille Skipper og SF’s Karina Lorentzen Denhardt, der især borede i det spørgsmål, hvor det efter en del forgæves forsøg lykkedes for dem at få Mette Frederiksen til at svare rimeligt konkret:
”Jeg har ikke påstået, og regeringen har ikke påstået, at situationen i Syrien er anderledes om et år. På hvilket grundlag skulle vi dog bygge det? Men det, vi siger, er, at det kan være, at situationen er anderledes,” svarede Mette Frederiksen og understregede endnu engang:
”Men jeg har på intet tidspunkt vurderet, hvordan situationen er i Syrien om et år.”
De Radikale: Alle får familiesammenføring
For justitsminister Mette Frederiksen var der ikke megen hjælp at hente hos den radikale regeringspartner, der af naturlige grunde er medfremstiller af lovforslaget.
Tværtimod trak den radikale ordfører, Marlene Borst Hansen, tæppet væk under et af lovforslagets væsentligste formål, nemlig at forhindre en ukontrolleret udvikling i familiesammenføringer ved kun at give ophold for et år.
I et svar til Christian Langballe (DF), som fremførte, at den radikale partiformand, Morten Østergaard, havde udmeldt, at lovforslaget ikke betød en nævneværdig stramning, sagde Marlene Borst Hansen temmeligt direkte, at ingen asylansøgere ville blive sendt retur til Syrien efter et års forløb, samt at alle ville få familiesammenføring.
”Som jeg sagde i min ordførertale, så er det her en stramning. Og hvis hr. Christian Langballe er i tvivl, så tror jeg bare, at han skal spørge det menneske, der kommer herop og får asyl og får at vide, at du skal vente et år, før du kan være sammen med din familie. I hvert fald , hvis det skal være i Danmark,” understregede den radikale ordfører og fortsatte:
”Det menneske tror jeg helt klar vil sige, at der så er tale om en stramning.”
Cirka 144 syrere koster over 60 millioner kroner
Under debatten ville Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen, som også er medlem af Odense Byråd, have den radikale ordfører til at tilkendegive, hvorvidt hun syntes at det var bedst at nøjes med at hjælpe l44 flygtninge i Danmark frem for 2.000 i en flygtningelejr og brugte følgende regnestykke:
”I Odense Kommune modtager vi i 2015 cirka 144 syriske flygtninge som følge af regeringens politik. Det koster sammenlagt 62 millioner koner for stat og kommune. Det er 430.000 kroner per flygtning,” fremførte Alex Ahrendtsen og fortsatte:
”Samtidig ved vi – det har ministeriet selv oplyst – at en flygtning i en flygtningelejr efter vestlig standard koster cirka et par tusinde om året. Det betyder, at medens vi tager 144 til Danmark, kan vi brødføde og sikre 2.000 flygtninges eksistens. Er det så ikke langt bedre at hjælpe 2.000 mennesker i nærområdet end at flytte 144 hovedsageligt unge, raske mænd til Danmark?” ville Alex Ahrendtsen vide.
Men den købte den radikale Marlene Borst Hansen ikke. Hun understregede at det for de radikale ikke er et enten eller, men et både og:
”Vi hjælper mange tusinde i nærområderne, men vi mener ikke, at når et menneske kommer til Danmark og beder om at få asyl og har krav på asyl, at vi så, som Dansk Folkeparti tidligere har foreslået, at vi så skal tage det menneske, de mennesker, og sætte på en flyver og flyve tilbage til nogle lejre, som vi har oprettet et eller andet sted,” svarede Marlene Borst Hansen blandt andet.
Også 20.000 asylansøgere til næste år
Medens Mette Frederiksen i torsdags stod i Folketinget og benægtede, at regeringen havde nogen som helt anelse om, hvordan de bebudede stramninger ville påvirke flygtningestrømmen, havde i hvert fald nogen i Justitsministeriet regnet på det og var kommet til det resultat, at Danmark næste år formentlig i lighed med i år vil ende med at modtage omkring 20.000 asylansøgere.
Det er det antal Finansministeriet har fået opgivet fra Justitsministeriet til brug for en beregning af asyludgifterne på næste års finanslov. Et antal, som justitsminister Mette Frederiksen åbenbart var uvidende om, da hun skulle overbevise Folketinget om, at regeringens stramninger ville begrænse næste års asylstrøm.
I øvrigt er det ikke første gang, Justitsministeriet og justitsministeren giver modstridende eller mangelfulde oplysninger om asyltal til Folketinget.
I august måned i år oplyste daværende justitsminister, Karen Hækkerup, under et samråd, at asyltallet i år formentlig ville nå op omkring 10.000 og ikke de 7.500, som på det tidspunkt var det officielle tal.
Senere viste det sig imidlertid, at ministeriet et par uger forinden havde opjusteret årets asyltalt til at ligge på omkring 13.000 og ikke de cirka 10.000, som Karen Hækkerup rent faktisk havde vildledt Folketinget med, idet hun dog afviste at kende noget til det opjusterede asyltal.
