Flere end 1300 danske modstandsfolk overlevede de tyske koncentrationslejre – en såkaldt ‘stresset livsbegivenhed’, som dog ikke øger kræftrisikoen i sig selv.
Mange tror, at man kan få kræft af stress. Men alt tyder på, at det en myte. Forskerne har ikke kunnet finde noget videnskabeligt bevis for, at stress kan give kræft eller, at stress forringer ens mulighed for at blive rask efter en kræftsygdom.
Svært at måle stress
Selvom der er lavet mange undersøgelser om stress og kræft, så har det været vanskeligt at måle stress præcist. Stress – eller psykologisk stress, som man kalder det – kan opstå og forekomme på mange måder og i forskellige grader. De fleste mennesker kan nikke genkendende til, at de i perioder har oplevet stress.
En troværdig undersøgelse kræver i dette tilfælde også, at man også har informationer om patientens stressniveau før kræftdiagnosen. Vi ved, at kræftpatienter ofte har en tendens til at se anderledes på deres liv, før de fik kræft. De kan huske forkert eller overvurderer den stress, de måtte have haft, før sygdommen blev konstateret.
Data om danske modstandsfolk
For at løse det problem baserer de fleste undersøgelser sig på stressende livsbegivenheder, f.eks. tab af ægtefælle – eller job; ting man normalt husker. Voldsomme livsbegivenheder udløser normalt en højere grad af psykologisk stress hos mennesker sammenlignet med andre, som ikke har været udsat for så voldsomme oplevelser i livet.
– I vores nye undersøgelse tager vi netop højde for det problem. Vi har samlet unikke og meget detaljerede data på alle danske modstandsfolk, som blev sendt til tyske koncentrationslejre under Anden Verdenskrig. Og vi har samtidig information om alle kræfttilfælde siden 1943 fra Cancerregistret. Derfor kan vi undersøge, om der er en øget risiko for at få kræft efter ekstrem psykologisk stress, som et ophold i en koncentrationslejr jo var. Vi har også set på, om det kunne påvirke dødeligheden af kræft, fortæller ph.d.-studerende Maja Halgren Olsen fra Center for Kræftforskning i Kræftens Bekæmpelse. Undersøgelsen publiceres i det ansete videnskabelige tidsskrift International Journal of Cancer.
Ingen sammenhæng mellem kræft og stress
Maja Halgren Olsen har også undersøgt forekomsten og dødeligheden af kræft hos de danske modstandsfolk og sammenlignet med resten af den danske befolkning.
– Den gode nyhed er, at vi ikke kan vise nogen tydelig sammenhæng mellem stress og kræftsygdomme. Slet ikke når det gælder de kræftsygdomme, som f.eks. leukæmi og prostatakræft, der er knyttet til kroppens immun- og hormonsystem, som ellers mistænkes for at have sammenhæng med stress, siger Maja Halgren Olsen.
Mere tobak og alkohol
Forskerne finder godt nok lidt flere kræfttilfælde og lidt større kræftdødelighed hos modstandsfolkene, men det skyldes primært rygning og alkohol og viser sig som lungekræft og hoved-hals-kræft.
– Så selvom vi ikke finder nogen sammenhæng mellem stress og kræft, så kan undersøgelsen jo godt tyde på, at der er en indirekte effekt, forstået sådan, at en meget stressende livsbegivenhed kan få folk til at ryge og drikke mere og derved indirekte øge risikoen for visse kræftsygdomme.
– Vi håber, at denne undersøgelse kan berolige de mange kræftpatienter, som er bekymrede over, om der er sammenhæng mellem en stresset begivenhed i deres liv og så den omstændighed, at de senere blev ramt af en kræftsygdom, siger Maja Halgren Olsen, som forsker i Livet efter Kræft i Kræftens Bekæmpelse Center for Kræftforskning.
1.323 danske modstandsfolk overlevede kz-lejrene
Forskerne har samlet data fra alle 1.323 modstandsfolk, som overlevede koncentrationslejrene under Anden Verdenskrig.
Under besættelsen blev over 1.500 danske modstandsfolk fanget og deporteret til de tyske koncentrationslejre. Livsvilkårene i koncentrationslejrene var ekstremt stressende. De fleste fanger blev udsat for hårdt arbejde, sult, søvnmangel, dårlig hygiejne og sygdomme, ydmygelser og en konstant frygt for fysisk afstraffelse.
I alt overlevede 1.323 danske modstandsfolk alligevel disse ekstreme levevilkår. I mange år efter havde overleverne fysiske og psykologiske symptomer på stress, også kaldt ‘kz-syndromet’ og for eksempel svært ved at håndtere ‘normale’ stressede situationer.
Læs mere om forskning i Kræftens Bekæmpelse.
Af journalist Bodil Kofoed
