En polsk mand forsvandt fra Danmark efter et røveri og troede sig i sikkerhed, men sådan gik det ikke

politi.dk

Han havde sikkert regnet med, at han ville være i sikkerhed, hvis han lynhurtigt smuttede til polen efter et røveri mod en tankstation i Hedehusene.

 

Men så let gik det ikke for den 31-årige polak, som i oktober sidste år begik et røveri mod en tankstation i Hedehusene, hvor han med en luftpistol truede personalet til at udlevere et mindre kontant beløb.

 

Det lykkedes Københavns Vestegns Politi at identificere manden, men da politiet dukkede op på hans adresse i Danmark, viste det sig, at han kort efter røveriet var flyttet hjem til Polen.

 

Udsendte en europæisk arrestordre

Det lod vestegnens politi sig dog ikke slå ud af. De ville have deres mand og udsendte en europæisk arrestordre, hvorefter de polske myndigheder anholdt ham i Stettin i juli måned i år.

 

I tirsdags 14. august landede han i Københavns Lufthavn eskorteret af to polske politifolk og aldrig så snart havde den 31-årige polak sat sine fødder på danske grund, førend han dagen efter i Retten i Glostrup fik en udvisningsdom med indrejseforbud i seks år, samt ti måneders fængsel.

 

Den 31-årige modtog dommen, og afsoner nu de ti måneder i et dansk fængsel.

Del på Facebook