Briternes EU-kritik er mest af alt vendt mod indvandringen

På EU-topmødet torsdag-fredag kæmpede den britiske premierminister David Cameron indædt imod, at EU-centralisten Jean-Claude Juncker blev udpeget til ny formand for EU-kommissionen.

 

Det var dog forgæves, og det vidste Cameron godt på forhånd. Men det var afgørende for ham at tage kampen for at bevare troværdigheden hos de britiske vælgere.

 

En meningsmåling søndag i Daily Mail (The Mail on Sunday) bekræfter til fulde, at de britiske vælgere bakker Camerons hårde kurs op. Ja, de fleste, der har gjort deres holdning op, vil helt ud af EU.

 

Det mest opsigtsvækkende ved målingen er begrundelserne for dette: Vælgerne er først og fremmest stærkt kritiske over for den indflydelse, som EU har på indvandringen til landet og på EU-borgeres adgang til britiske velfærdsydelser.

 

Problemet er især tilstrømningen fra Rumænien og Bulgarien.

 

Juncker får briterne til at søge mod udgangen

Meningsmålingen spørger, om det efter valget af Juncker bliver sværere for Cameron at vinde magt tilbage fra EU. Det mener 41 procent, mens 15 procent mener det modsatte.

 

Mange synes ikke at vide, hvem denne Juncker er, og har derfor ikke nogen klar mening om ham som politisk person.

 

Men Camerons nederlag har gjort vælgerne klart mere negativt stemt over for EU. I de fleste meningsmålinger fra i år har der været flertal for at forblive i EU. Nu er der flertal imod.

 

47 procent går ind for, at Storbritannien forlader EU. 39 procent vil blive. 30 procent siger, at valget af Juncker gør det mere sandsynligt, at de stemmer for at forlade EU, mens kun 10 procent siger nej til dette. Resten ved ikke.

 

Bedre bliver det så ikke af historierne om Junckers alkoholforbrug. I britisk presse er han allerede blevet døbt ”Juncker the Drunker”.

 

Begrundelserne

Man har så spurgt de vælgere, der vil forlade EU, hvad deres begrundelser er. På de tre første pladser kommer:

 

Det er for at kunne begrænse indvandringen. Det er for at kunne blokere for, at EU-borgere kan kræve velfærdsydelser. Og det er for at komme af med ”Euro menneskerettigheder”

 

Først på de efterfølgende pladser kommer økonomien, nej til Europas Forenede Stater og kampen mod bureaukrati.

 

Dette er en kraftig understregning af, hvor meget de nuværende regler for fri bevægelighed og velfærdsydelser belaster borgernes forhold til EU.

 

Andre lande

Bevares, briterne er de mest utilfredse. Sådan har det stort set altid været. Men hvis man tror, at dette kun er et britisk problem, må man tro om igen.

 

For det første er det et problem for hele Europa, hvis Storbritannien melder sig ud.

 

For det andet er den kritiske holdning til tilstrømningen fra især Rumænien og Bulgarien udbredt i en række andre EU-lande, efter alt at dømme også i Danmark.

 

I Danmark og andre lande er der ganske vist fortsat flertal for at blive i EU (et klart flertal i Danmark). Men der er en voksende EU-skepsis, hvilket blev demonstreret ved valget til Europa-Parlamentet.

 

En stor del af vælgerne mener, at EU tiltager sig magt på områder, hvor nationalstaterne i vidt omfang bør bestemme selv. Det gælder således reglerne for indrejse og for EU-borgeres adgang til velfærdsydelser.

 

De hæderlige og de kriminelle

Mange rumænere og bulgarere kommer til Nordeuropa for at finde arbejde. De passer deres job og lever stille og fredeligt.

 

Men denne indvandring er nogle steder blevet så omfattende, at den lægger et kraftigt pres på boligmarkedet, det sociale system og den offentlige service i det hele taget – ligesom den kan give et kraftigt pres nedad på lønnen.

 

Og nok så alvorligt: Sammen med de hæderlige folk, der reelt søger arbejde, følger også en betydelig indvandring af kriminelle, tiggere og andre uvelkomne eksistenser.

 

Storbritannien er et af de EU-lande, der har haft en betydelig tilstrømning fra disse lande af folk, som kun er en belastning for samfundet. Det sætter sit præg på debatten.

 

Fri bevægelighed

Tonen er blevet skærpet siden 1. januar i år, hvor EU fjernede begrænsningerne på arbejdskraftens fri bevægelighed, så også rumænere og bulgarere nu frit kan søge arbejde i alle EU-lande.

 

Den politisk korrekte elite i Storbritannien kom i første omgang med beroligende påstande om, at tilstrømningen fra Rumænien og Bulgarien faktisk faldt efter indførelsen af den fri adgang til landet. Men disse påstande virker nu meget tvivlsomme.

 

I nogle af Londons velstående kvarterer oplever man et voksende antal hjemløse fra de to lande og en mærkbar stigning i aggressivt tiggeri, lommetyverier og prostitution. Folk protesterer over, at bander vasker sig i springvandene, smider affald og forretter deres nødtørft på åben gade.

 

Sammenligner man de første tre måneder af i år med den tilsvarende periode sidste år, er 25 procent flere rumænere blevet tiltalt for kriminalitet i London – fra mord over sexforbrydelser til butikstyverier. (Daily Mail)

 

Ingen hjælp at hente hos Juncker

Bydelen Westminster (hvor parlamentet ligger) er hårdt ramt. Formanden for lokalrådet siger: ”Vi ville gerne slå ned på det, men jeg er ikke sikker på, at vi kan gøre mere (…) på grund af EU-reglerne.”

 

Én ting synes mange briter at være enige om: Det bliver bestemt ikke bedre med Jean-Claude Juncker som formand for EU-Kommissionen.

 

 

Del på Facebook