|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Mogens Glistrup ville være fyldt 100 år den 28. maj 2026. I den anledning er udgivet et festskrift, hvori 11 forfattere har bidraget med en artikel om deres holdninger til de emner, der optog Glistrup.
MOGENS GLISTRUP 100 ÅR – systemkritikeren, der stadig huskes. Red. af Fremskridtspartiets Historiske Forening og Anne-Marie Glistrup. Paperback. Forlaget Enhver sit. 146 sider. Vejl. pris 159,95 kr. Udkommet d. 25. maj 2026.
Initiativet til festskriftet er taget af Fremskridtspartiets Historiske Forening i den hensigt at ære Mogens Glistrup på hans 100-års fødselsdag.
Resultatet er en antologi, hvori en række udvalgte forfattere har fået i opdrag at reflektere over Glistrup synspunkter i et nutidigt perspektiv. Herunder hans synspunkter på indkomstskat, bureaukrati, lovjungler og indvandring af kulturfremmede.
Samtlige forfattere er kendt fra den offentlige debat: Asger Aamund, Peter Loft, Lars Seier Christensen, Leif Glensgaard, Peter Kurrild-Klitgaard, Morten Messerschmidt, Peter Neerup Buhl, Martin Ågerup, Klaus Ewald, Steffen Larsen og Jonas Herby.
Bidragyderne har fået helt frie hænder og ikke været orienteret om, hvem de skulle være i selskab med. Den model har affødt vidt forskellige indfaldsvinkler og prioritering af stof.
KOMPOSITION
Antologien er bygget op med et Forord, en Præambel til Festskriftet og de 11 artikler samt en Bogliste.
Den enkelte tekst indledes med forfatterens navn og en titel på en ellers blank højreside flankeret af en blank venstreside. På følgende side står nederst på en ellers blank side angivet med kursiv en præsentation af den pågældende forfatter.
Et godt typografisk valg, der højner bogens æstetik.
Et eksempel:
Peter Kurrild-Klitgaard
Kampen mod statens ekspansion – og Glistrups betydning
Peter Kurrild-Klitgaard:
Født 1966, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, ph.d., M.A., cand.phil.
Mangeårig fast klummeskribent ved bl.a. Berlingske, medstifter af bl.a. Libertas (1986) og CEPOS (2004).
Spillede som barn i 1970’erne flere gange skak på stranden med sommerhusgenboen i Møllebugten på Bornholm, Mogens Glistrup.
Kapiteloverskrifter
Kapiteloverskrifterne angiver de(t) tema(er), den enkelte forfatter har valgt at give fokus.
Asger Aamund: Missionæren, der endte i statens sorte gryde
Peter Loft: Skatteydernes retssikkerhed
Lars Seier Christensen: Hvordan ville Glistrups Danmark have set ud i 2026?
Leif Glensgaard: Jordskredsvalg og Bededagsforlig. Om politisk arbejde i strid modvind
Peter Kurrild Klitgaard: Kampen mod statens ekspansion – og Glistrups betydning
Morten Messerschmidt: De fremmede i landet
Peter Neerup Buhl: En altid frejdig systemkritiker uden politisk bås
Martin Ågerup: Minister til afvikling af offentlig virksomhed
Klaus Ewald: Man bliver ikke profet i sit eget fædreland
Steffen Larsen: Papirnussere og skrankepaver
Jonas Herby: Glistrups mareridt?
CITATMOSAIK
Her følger fire citater, der anskueliggør den pågældende bidragyders vinkling, og hvor forskelligt den enkelte har valgt at gribe opgaven an.
Asger Aamund: Missionæren, der endte i statens sorte gryde
”I Danmarks Radios populære krønike, Gamle Danmark, om livet her i landet i perioden 1945-75 får vi Politiken-journalisten Paul Hammerichs og hele stats-Danmarks dom over Mogens Glistrup: ”Glistrup talte til egoisten i danskerne og var et opgør mellem solidaritet og egoisme.”
Dette statsautoriserede karaktermord fejede sandheden om Mogens Glistrup ind under gulvtæppet. Han var hverken egoist eller anarkist, men en missionær med et evangelium: opgøret med et uretfærdigt, skadeligt og rodet skattesystem, der kun var til glæde for et voksende bureaukrati, men en ulykke for landet og dets borgere.
Reformatoren Glistrup var en mand med en sag, der skulle fremmes for enhver pris. Det kostede ham hans karriere, hans formue, anseelse og frihed. Med Glistrups egne ord: ”Hvis jeg ikke havde opgivet min advokatvirksomhed og gået ind i politik, havde jeg været en milliard rigere. I stedet skylder jeg vist en million væk.” ”(s. 13)
Peter Loft: Skatteydernes retssikkerhed
”Som forholdene er i dag, er det en illusion at tale om et regelkompleks, hvor den almindelige borger kan forstå og kontrollere sin skatteopgørelse, og hvor borgeren har en rimelig chance for at sætte sig ind i de regler, der er relevante for denne; hvor det er muligt at forudberegne konsekvenserne af ikke usædvanlige handlinger; hvor myndighederne optræder som uvildige og neutrale repræsentanter, der ønsker at oplyse sagen til bunds, så også omstændigheder, der er til borgerens gunst, bliver fremdraget; hvor klager bliver behandlet indenfor rimelig tid, og hvor de to parter reelt er ligestillede.
Spørgsmålet er, om dette er en retsstat værdigt?” (s. 29)
Et svar i form at et spørgsmål: Lever vi i en retsstat?
Lars Seier Christensen: Hvordan ville Glistrups Danmark have set ud i 2026?
”Glistrups tilgang til politik, hans mod overfor kritikere og for det meste rationelle løsningsforslag, og hans exceptionelt virkningsfulde og fyndige retorik var ret enestående i dansk politik. Og derfor synes jeg, det kunne være på sin plads at overveje, hvordan Danmark kunne have udviklet sig anderledes, såfremt Glistrup havde fået mulighed for at gennemføre sin politik, uanset hvor kontrafaktisk et sådant eksperiment måtte være.” (s. 33)
Klaus Ewald: Man bliver ikke profet i sit eget fædreland
”I dette indlæg vil jeg forsøge at drage linjer tilbage i tiden og vise, hvordan Mogens Glistrup fortsat har betydning for det Danmark, vi lever i i dag.
(…)
Jeg vil ikke tøve med at placere Mogens Glistrup i denne kategori [profet] – på dansk og europæisk plan – i kraft af hans stædige kamp mod det politiske parnas, mod indspisthed og mod den politiske korrekthed, særligt i udlændingedebatten. Skattespørgsmålet og kampen om indkomstskatten som fundament for velfærdsstaten var hans egentlige entré på den politiske scene.” (s. 111-112)
VURDERING
Det er begavede og vidende folk, der har bidraget til en særdeles læseværdig antologi. Læseværdig bl.a. fordi bidragyderne har tacklet opgaven vidt forskelligt og kreativt – og måske også på grund af min alder? Jeg var med på Glistrup-rejsen.
Derimod kan jeg have mine tvivl, om antologien vil finde læsere blandt de yngre generationer i en tid, hvor Folketinget har udviklet sig til en børnehave og demokratiet vist sig at være en illusion. Måtte min skepsis blive gjort til skamme.
Flere af forfatterne er ukritiske over for hovedpersonen – hvilket inden for genren ’festskrift / hædersbevisning’ er til at leve med – mens andre har blik for, hvordan Mogens Glistrup skød sig selv og vigtige mærkesager i foden med sin provokatoriske fremtræden.
En problemstilling, som Steen Raaschou, indehaver af bloggen Snaphanen, reflekterede over i et indlæg d. 3. juli 2008 i forbindelse med Glistrups død: Glistrup 1926–2008. Med den aktuelle tilføjelse: ”Jeg ville måske ikke skrive under på det hele i dag, men en del af det står jeg ved, og det forklarer, hvorfor jeg har det svært med ham.”
Under alle omstændigheder står det lysende klart, at Mogens Glistrup var en højt begaver ener, som havde fat i den lange ende med sin systemkritik.
Et fyrtårn – og en mand, hvis person(lighed) desværre medvirkede til at afspore debatten.
