|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
I løbet af 3,5 mia. år har dyr og planter udviklet sig på jorden, men på én generation har mennesket ødelagt forholdene for de samme dyr og planter.
Bestanden af verdens vilde dyr er faldet med ca. 70% siden 1970 (WWF).
Og 1 mio. dyre- og plantearter er truet af udryddelse.
Vi bør satse på at gøre jorden bæredygtig igen.
I 1950 var der 2,5 mia., og i dag er tallet 8,3 mia. mennesker i verden.
Vi har satset på vækst, og kun et land i verden har målt landets udvikling ud fra lykke i stedet for at kigge på økonomisk vækst og BNP. Det er kongeriget Bhutan i Asien, og målet er et lykkeligt folk.
Danmark er et godt landbrugsland, og i en verden med stigende befolkningsvækst er der brug for mad.
Verden har 18 mio. km2 landbrugsland, hvor der kan produceres frugt og grønt til 12 mia. vegetarer, men kun kød nok til 3 mia. kødspisere.
Det føltes naturligt, at 5 Venstre-medlemmer stemte mod gødskningsloven, for frugt og grønt skal også have gødning. Folketingsmedlemmer skal stemme efter deres egen overbevisning og ikke være stemmekvæg for deres parti.
Man vil tilføre bovaer til køers foder, så de udleder mindre metan, og man vil tilsætte pyrolyse-kul til jorden for at binde kvælstof, fosfor og kalium og tilføre dem langsomt til planterne, men bovaer og pyrolyse-kul må ikke bruges til økologi-køer og jord. Det antyder usikkerhed over for stofferne, som bør undersøges. Det vil være svært og måske umuligt at fjerne biokul fra jorden igen.
52% af den danske landbrugsjord drænes med rør, der skal lede vandet ud i åer og i havet – i stedet for som før at lade vandet løbe gennem bække, hvor vandet kan blive iltet og næringsstoffer ikke forsvinder. Når vand løber gennem en bæk, optager planter og mikroorganismer kvælstof og fosfor, men i et rør suser næringsstoffer direkte med vandet ud i fjord og hav, hvilket giver alger, iltsvind og måske fedtemøg. Da man i 1960’erne rettede Skjern Å ud, medførte det en miljøkatastrofe med ødelæggelse af dyr- og planteliv og stor forurening af Ringkøbing Fjord. Skjern Å blev genskabt i 1999-2003, og nu er fiskene vendt tilbage. Man er især glad for laksens genkomst.
Venstre bør holde fast i landbruget som deres hovedinteresse, for alle mennesker skal have mad. Danske restauranter får Michelin-stjerner for den gode mad, så vi skal passe på landbruget og ikke plastre landbrugsjord til med solceller og vindmøller, som kan give energi men ikke mad. Vestas-direktøren Henrik Andersen går ind for et mix af energi, der inkluderer atomkraft, da vi i dag stadig importerer 57% af vores energi.
Atomkraft kan levere energi døgnet rundt og være billigst i længden. Vi skal udnytte teknologien og indføre atomkraft. Fx ville et atomkraft i Sverige kunne dække hele Danmarks forsyning af strøm. Mange er bekymret over affaldet, som i fremtiden skal genbruges, men som en forsker sagde, er det dog bedre at have affaldet på jorden end i atmosfæren. Det bør diskuteres på COP31 i Tyrkiet, så vi kan påbegynde indfasning af atomkraft i Danmark.
Vi har mishandlet vor jord og efterladt affald overalt på land og i havet. Nogle steder har det været dækket af sne, og hvor klimaændringer smelter sneen, dukket affaldet op. På verdens højeste bjerg, Mount Everest, som mange mennesker har besteget gennem årene, er der efterladt over 50 t affald som iltflasker, telte, afføring o.a. Mange såkaldte naturmennesker har ikke omtanke for naturen.
Der bruges for mange ressourcer på vor affaldssortering, der er blevet en forurening af byerne med 10-11 skraldespande foran husene, hvor man i stedet kunne nøjes med én. Den 11. spand er til bleer fra børn og gamle, men hvad med hundeposer med høm-høm. Er der taget højde for dem? I vort højteknologiske samfund bør man gøre som i Norge med én spand og central sortering.
I dag er truslen mod vor biodiversitet den intensive udnyttelse af land og vand, så dyr og planters levesteder forsvinder. I 1930 var der 5 mio. elefanter i verden, og nu er tallet reduceret til ca. 450.000 elefanter, de fleste i Afrika. Dyr er vore medskabninger, og uden dem ville jorden være fattigere. Den amerikanske indianerhøvding Seattle (1786-1866): Hvis der ikke var vilde dyr, ville mennesket dø af åndelig ensomhed, og det, der sker for de vilde dyr, vil også ske for mennesket.
Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk
