|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Efter 1971 besluttede Canadas regering, at landets kunst og kultur skulle være canadisk og ikke længere kaldes nordamerikansk. Canada havde været under den amerikanske paraply, hvor alt var nordamerikansk. Det var et stærkt signal fra Canadas side, og en delegation af forfattere og andre kunstnere blev i 1974 sendt til Europa for at promovere dette. Første stop var i Aarhus, hvor der blev dannet organisationen NACS, Nordic Association for Canadian Studies, der arbejdede sammen med den canadiske ambassade i København. Der blev afholdt konferencer i Aarhus, i Sverige, Norge, Island, Finland og senere også i de baltiske lande samt andre steder i verden.
Når man tænker på forholdet i dag mellem USA og Canada, var det klogt af Canada at skille sig ud fra Amerika på kunst og kulturområdet, hvor man ud over forfatterne kan fremhæve The Group of Seven – de 7 malere, der i årene 1920-33 malede det canadiske landskab på en unik måde, der fremhævede landets vilde natur og skønhed i stærke farver. Der er på flere områder som fx velfærd o.a. stor forskel mellem USA og Canada, hvor Canada minder om Danmark. Det gør USA ikke. Når præsident Trump ændrer navnet på Lake Ontario til Lake America og ønsker at inddrage Canada som stat nr. 51, så prøver han virkelig at genere sine naboer. Den canadiske premierminister Mark Carney er dog i stand til at forsvare Canadas suverænitet mod Donald Trumps bølleagtige metoder.
Svært for Canada
USA kan klare et brud på handel med Canada, men det vil blive dyrt og besværligt. For Canada vil USA være et stort marked at miste, men Mark Carney vil søge at få andre samarbejdspartnere. Det er vigtigt i en tid, hvor forsyningssikkerhed spiller en rolle. Det kunne bl.a. være canadiske råvarer i bytte for europæiske lægemidler, maskiner o.a.
Der bor ca. 200.000 personer med dansk baggrund i Canada, og der har altid været gode relationer mellem vore to lande, hvor Canada har Grønland som ‘nabo’. Danmark og EU bør samarbejde mere med Canada – en partner, man kan stole på.
Samarbejde om fødevarer
Pga. klimaændringerne kan fødevaresikkerheden være i fare i lande, hvor tørke og oversvømmelse samt skovbrande kan gøre det sværere at drive landbrug. Danmark er et godt landbrugsland, hvor der er mulighed for at producere gode og sunde fødevarer.
Politikerne bør samarbejde med landmændene og ikke lægge dem for had, og man skal være sikker på, at det kun er udledningen fra landbruget, der er skyld i den store forurening i søer, fjorde og i havet. Man hører ikke meget om udledning af spildevand fra kloakkernes overløb, som kan indeholde store mængder giftstoffer og tonsvis af medicinrester. Det kan undre, at en industrivirksomhed som Cheminova har fået lov til i så mange år at udlede giftstoffer og forurene i Limfjorden. Grindstedværket o.a. bør også nævnes.
Landmændene har fulgt de regler, som er besluttet i Folketinget, og derfor bør man ikke gøre som med minkavlen, der blev nedlagt med et pennestrøg uden varsel. Landmændene bør tages med på råd, for ingen ønsker forurenet drikkevand. Ca. 60.000 personer arbejder i landbrug og gartneri, men det totale antal personer i fødevarebranchen er nær det dobbelte. Hvis regeringen fjerner deres livsgrundlag og indtægt, skal de omstilles til andet arbejde, hvilket kan være svært i små samfund med kun lidt industri.
Samarbejde med Canada om forskning og atomkraft
Beslutninger træffes af politikere i København, der ikke har samme problem. De har også besluttet, at natur og miljø skal ødelægges af solceller og vindmøller, der alligevel ikke kan garantere forsyningssikkerhed af energi uden backup. Man bør inkludere atomkraft i det danske energimix, så vi kan få rigelig, billig og ren energi til strøm og fjernvarme via eksisterende elnet.
Copenhagen Atomics og Saltfoss Energy har udviklet små modulære reaktorer i Danmark, men er ved at indgå kontrakter i udlandet, da Danmark ikke vil have atomkraft.
Forskning har trange kår i Danmark, da skiftende regeringer ikke giver gode kår til forskning og innovation, så vi ligger som en bundskraber i OECD. USA ligger stadig i spidsen, selvom Kina har overhalet USA på en række områder. EU satser mere på velfærd, men burde ligge i spidsen og samarbejde med fx Canada med innovation og forskning. Canada dækker 15 procent af sit forbrug af el med el produceret med atomkraft.
I EU var man begyndt at tale om at fremme atomkraft, men så blev Dan Jørgensen udnævnt til EU-kommissær for energi, og han har altid haft en forkærlighed til vind og sol. Han talte dog varmt for atomkraft i sin indsættelsestale, og det fik han nok sin stilling på.
Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk
