|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
I Jyllands Posten Erhverv den 18.07.2026 kan man læse, at: ”Dan Jørgensen vil gøre Europa til det første eldrevne kontinent.”
Mon dette er muligt?
Lad os begynde med lidt statistik fra ”2025 EI-Stats-Review-ALL-data(5).xlsx”
Som det fremgår af Tabel 1 og Figur 1, vil dette være noget af en opgave. ”Renewables”, dvs. Vind + Sol + Biomasse, udgjorde 10% og 11% af det totale energiforbrug i 2024 og 2025.
Olie + kul + naturgas udgjorde 73% i begge årene. Ydelsen fra ”Renewables” steg med 6 GW. Med dette tempo vil det vare 200 år før vi har gjort EU fossilfrit.
Men Dan Jørgensen har nogle løsningsforslag, der kunne være hentet fra en sovjetisk lærebog i planøkonomi:
I ovennævnte artikel skrives: ”EU-kommissionen vil gøre op med, at elektricitet i dag ofte koster 3 gange så meget som gas. Det skyldes bl.a. at fossil energi i højere grad end elektricitet er hjulpet af lavere afgifter og statsstøtte på tværs af .”
Herom oplyser chatgpt:
• Naturgas har fortsat modtaget støtte i visse tilfælde, især som en overgangs energikilde. Det gælder blandt andet investeringer i gasinfrastruktur under særlige betingelser og i nogle medlemslande.
• Kul modtager som hovedregel ikke længere EU-støtte til drift. Tværtimod arbejder EU på at udfase kul gennem klima- og energipolitikken.
• Olie modtager generelt ikke direkte EU-støtte, men enkelte projekter eller sektorer kan indirekte nyde godt af EU-midler, f.eks. via energisikkerheds- eller transportprogrammer. Samtidig er langt størstedelen af EU’s energistøtte i dag rettet mod:
• vedvarende energi (vind, sol, vandkraft),
• energieffektivisering,
• elektrificering,
• brint og andre lavemissionsløsninger.
En havvindmølle koster af størrelsesordenen 25 milliarder kr/GW nominel kapacitet og vil under danske forhold kunne yde i gennemsnit omkring 48 % af den nominelle kapacitet.
Med 20 års levetid og 4% i rente per år bliver kapitaludgiften 44 øre/kWh. Drift og vedligehold af møllerne omkring 10 øre/kWh. I alt 54 øre/kWh.
I 2025 betalte husholdninger i gennemsnit 2,47 kr/kWh per elektricitet.
Mens markedsprisen for naturgas i øjeblikket er ca. 57 øre/kWh.
Når nu vindmøllestrøm er billig, kan man undre sig over, at forbrugerne ikke mærker dette, og man kunne passende bede Dan Jørgensen om at se til, at vi får glæde af den billige vindenergi, eller i det mindste en forklaring på, hvorfor vi overhovedet ikke mærker, at den er billig.
Og det ville være rart at vide, hvordan: ”EU-kommissionen vil gøre op med, at elektricitet i dag ofte koster 3 gange så meget som gas”. Vil den gennemtvinge en forøgelse af gasprisen og en reduktion af elprisen, og i givet fald med hvilke midler?
Følger man med i de tyske nyheder, ved man, at der tales om at give tilskud til visse industriers betalinger for strøm.
Igen ifølge nævnte artikel: ”Planen indeholder også forslag om at sænke prisen på at indføre elteknologi i centrale sektorer som transport, industri- og byggesektoren.”
Man tør vel spørge om private forbrugere så skal betale mere for elektriciteten for at få regnestykket til at gå op.
Lad dette være, hvad det er. Man er fristet til bare at trække på skuldrene ad en EU-kommissær, der aldrig har prøvet at være ansvarlig for at holde udgifterne lavere end indtjeningen – uden hjælp fra statsmagtens voldsapparat.
Men man kan ikke trække på skuldrene, når artiklen meddeler: ”Forslagene får opbakning fra Dansk Industri.”
Dansk Industri burde ikke gå ind for økonomiske aktiviteter, der ikke ville kunne gennemføres uden statslige subventioner.
Man kan så trøste sig med, at Dan Jørgensens/EU-kommissionens fantasterier er uigennemførlige. Ifølge disse skal den grønne energiproduktion vokse fra ca. 200 GW til ca. 1400 GW svarende til 85% af EU’s energiforbrug.
Vi har timedata for elforbrug og -produktion i 2025 fra Østrig, Belgien, Schweiz, Tjekkiet, Polen, Norge, Finland, Sverige, Danmark, Tyskland, Nederlandene, Belgien, Frankrig, Spanien og UK.
På basis heraf kan man fremstille nedenstående Figur 2 og 3. Man skal være fast i den grønne tro for at kunne forestille sig, at en energiproduktion varierende som vist kan udgøre 85% af 500 millioner menneskers energiforsyning.
Konklusion:
Det er utroligt, at højt betalte EU-embedsmænd uimodsagt kan fremlægge verdensfjerne fantasterier om den fremtidige energiforsyning.
Det er forargeligt, at hverken industrien, pressen eller universiteterne undsiger vrøvlet. Og at EU-Parlamentet har godkendt en energikommissær, der offentligt fremfører planøkonomiske og umulige projekter.
Vi skal gøre os mere fri af fossile brændstoffer. Men hvis det skal lykkes, så skal vi have atomkraft. Vi kan kun sikre en stor udvidelse af elektrificeringen, hvis vi begynder at producere el ved hjælp af atomkraft.
Søren Kjærsgård, Civilingeniør
