|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Skiftende regeringers yndlingsmigranter er de, der ”bidrager”. Hvad enten de først får uddannelse og så job eller er uden uddannelse, men via kurser (kørekort f.eks.) alligevel finder et job, har de det til fælles, at de bidrager, det vil sige betaler skat.
Det er alt, hvad der for de fleste partier kræves for at blive dansk. Så regnes migranten for at være fuldt integreret; et udtryk, der defineres som dansk helt ind i rygmarven. Og belønningen for dette ”har slidt for at blive dansker” er et dansk pas.
Forargelsen er stor blandt venstrefløjen, hvis der i befolkningen er kritik af denne definition på, hvad der kræves for at blive dansk. Hvad ikke ret mange af politikere fatter er, er dét at have et job ikke gør nogen dansksindet.
Selv om en migrant har evner til at tage en uddannelse, betyder det heller ikke, at vedkommende kan lære, hvordan man omgås de personer, man skal (be)tjene i sit job som læge, pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver m.v.
Hvad tænker politikerne på?
Denne definition på ”integreret” er altså politikernes helt egen. For det er et helt andet billede, der tegner sig for dem, der ved, hvad der rører sig i samfundet, og som har øjne at se med.
Kun få politikere har anelse om, hvor meget ret forfatteren Christian Egander Skov har, når han efter Hamas’ terror skrev en skræmmende, men rammende kronik i Berlingske (se DKA), at en ny pest er vendt tilbage.
”Hamas-tilhængere myldrer nu frem, som når man løfter en sten og ser en uendelig mængde af ulækkert kryb og småkravl pile rundt.”
”Frø af ugræs er for længst føget over hegnet”, som han også skriver, og ugræsset føg over hegnet længe før det nylige bestialske terrorangreb.
Et eksempel er socialrådgiverstuderende Ikramuddin Safi, som så sig sur på en borger og truede denne med at fratage ham hans bistandshjælp, hvis han mødte ham på et jobcenter. ”Og dernæst skal du sendes til psykiatrien”, fortsætter han sine trusler.
På det tidligere 24syv demonstrerede han sit jødehad over for en jødisk samfundsdebattør ved at påkalde hjælp fra sin gud: “Må han inshAllah blive blind i det virkelige liv”.
Og nu da Safi på sædvanlig muslimsk manér gik i selvsving, havde han flere beskyldninger: “Jeg tror, der gemmer sig en børnelokker samt en pædofil i ham Jonathan,” skriver Safi.
Men på de sociale medier bedyrer den afghanske indvandrer sin uskyld: “Jeg er sikker på, at alle som kender mig personligt ved, at jeg er et åbensindet menneske, der har en stor kærlighed og respekt for alle, uanset religion og etnisk ophav”. Hans selvforherligelse af mageløs.
Den slags hændelser har fundet sted i årevis, uden at nogen overhovedet har reageret, og længe inden terrororganisationen Hamas’ bestialske overfald på festivaldeltagerne i Israel fandt sted.
Det er den slags personer, politikerne har belastet landet og befolkningen med i stor målestok. I mange tilfælde er det personer, som via deres job (”varme hænder”) kommer i forbindelse med befolkningen, og som borgeren ikke – eller kun meget svært og med racismebeskyldninger – kan undslå sig at have noget at gøre med.
Hvad med straffeloven – gælder den stadig?
Hjemmeplejen Toftegården i Aarhus Kommune er jødehaderen Ali Mahmoud ansat som viceleder. Han erklærer at ville gasse ”resten af jøderne”. Mener han dem, der ikke døde under Holocaust?
Er han stadig ansat?
…..
Og så er der læreren Taghrid Dalil, der hylder Hamas.
På Ubberup Skole i Odense er Dalil ansat som børnehaveklasseleder. Hun erklærer at ville dræbe jøder.
Der er forhåbentlig ingen jødiske børn på Ubberup skole. Tænk, hvis ens barn kommer i nærheden af et så rædselsfuldt kvindemenneske.
Fyens Tidende skriver, at Venstre og de Konservative ønskede hende fyret, men borgmesteren talte varmt om ”ytringsfrihed”, og Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Radikale, Moderaterne og løsgænger Andreas Møller vendte tomlen ned til forslaget.
Efter halvanden time blev hele Facebookopslaget med den pågældende debattråd slettet fra Ubberup Skoles Facebookprofil.
Jødehadet lever i bedste velgående på Ubberup Skole i Odense.
…..
Den 16. oktober i år jubler den nyklækkede sosu-assistent Nermin Qubtan over, at hun har fået sin eksamen. Hun støtter Hamas, men præciserer, at hun lader sit jødehad blive hjemme, når hun går på arbejde. Men bare for en sikkerheds skyld, så bliver hun vel ikke sendt ud til vores jødiske medborgere?
Hun har vel ingen problemer med at få job? Vi mangler jo varme hænder til landets svageste og tager derfor revl og krat.
…..
I Roskilde Kommunes IT-afdeling er libaneseren Nabil Hawwash ansat. Også han hylder Hamas, og når palæstinenserne har vundet, kan Europa få de jøder, der endnu er tilbage. Altså de, som palæstinenserne ikke nåede at slå ihjel?
Roskilde Kommune har ikke ønsket at svare på, hvorvidt Nabil Adel Hawwash har adgang til borgernes personfølsomme oplysninger.
Vi kan vel gå ud fra, at han stadig er ansat?
…..
Så kommer vi lidt højere op i de varme hænders hierarki. Linda Amaliyah Morville fik tilladelse til at arbejde som sygeplejerske i sommeren 2022 på ortopædkirurgisk afdeling på Hjørring Sygehus. Hun støtter også terrorgruppen Hamas.
Hvis hun endnu ikke er smidt ud, må man håbe på, at det ikke er dér, man kommer under kniven.
…..
Så er vi oppe på den øverste, øverste, øverste hylde i de varme hænders hierarki. Nemlig lægevikaren i Region Syddanmark, Mohammed Daoud. Han understreger, at han er dansk statsborger. Hans forestilling om egen identitet er indbildning, for dansk er og bliver han ikke.
Man kan tage en person ud af ghettoen, men man kan ikke tage ghettoen ud af en person. Disse viise ord passer som hånd i handske på Mohammed Daouds sprogbrug – det så velkendte ghettosprog. Han benytter sig fuldt ud af, at ingen myndighed tager sig af hans beskidte sprogbrug: ”Jeg siger, Danmark er som hunde for USA, at de røvslikker dem”.
Tag lige den, fru statsminister!
Hans had til Danmark er lige så stort, som hans kærlighed til terrorgruppen Hamas.
Det undrer sikkert ingen, at Mohammed Daoud er opvokset i ghettoområdet Vollsmose i Odense hos sin far, Mahmoud Daoud, som er leder af et socialpædagogisk opholdssted, og som tidligere har været kandidat for Det Radikale Venstre.
Måske har han lært de svinske gloser af sin formentlig lige så hjælpeløst dansksprogede far, Mahmoud Daoud.
…..
Den såkaldte ”influencer” Ahmarni er allerede omtalt på DKA, hvor han kommer med en svinsk bemærkning om vores jødiske medborgere.
Han er vel allerede fjernet fra internetfladen? Eller hur?
Danske politikere: Hvor vover I?
Ovennævnte, som jo kun er et udsnit af dem, som vi kalder ”varme hænder”, er altså de personer, der skal tage sig af samfundets syge og svage.
Er der noget at sige til, hvis befolkningen bliver vidskræmt ved tanken om at komme i kløerne på disse afarter af mennesker, hvad enten det gælder hjemmepleje, børneinstitutioner, socialrådgivere, hospitalspersonale eller læger? For især folk med jødiske navne, homoseksuelle, medlem af LBGT+ folket, handicappede, eller måske bare med en forkert hårfarve, er det skræmmende.
Min lede, vrede og forargelse over politikerne, der er skyld i, at vores danske medborgere ikke trygt kan lægge deres liv i hænderne på forskellige danskhadende omsorgspersoner, har jeg slet ikke ord for.
De importerede terrorstøtter ved, at de ikke kan få frataget deres danske statsborgerskab, for ”vi må ikke gøre folk statsløse”, og vi skal huske på ”Danmarks internationale forpligtelser”. Hvordan skulle vi dog kunne glemme disse forpligtelser, der ville være grinagtigt, hvis ikke det var så tragisk, og mere end noget andet har ødelagt vores land.
Otte anmeldelser – eller ni?
I forbindelse med de hadefuldt skrigende propalæstinensiske demonstrationer har politiet oplyst, at de har modtaget otte anmeldelser om billigelse af Hamas-angreb.
Mon udenrigsminister Lars Løkke foretog den niende anmeldelse, da han under en demonstration for Israel blev konfronteret af et Hamas-kvindemenneske, der syntes, at terrorangrebet var ”mega fedt”? Godt beskyttet af bodyguards, var det bare at række en hånd ud, så kvinden kunne blive anholdt.
Var det dét, Løkke gjorde? Næh, han svarede blot: ”Og det er så her, kæden knækker for dig” – og gik efter sin kække bemærkning!
