TV2 satte danskhed til debat – det endte med, at den fundamentalistiske muslim Afrah Al-Jaboriu meldte Pia K. til politiet for vold

Getting your Trinity Audio player ready...

TV2 sendte onsdag aften et afsnit af debatprogrammet Højskolen. Her skulle en håndfuld politikere og fremtrædende muslimer diskuterer ‘danskhed’.

 

Det blev en højst usædvanlig TV-udsendelse med en afdækning af fundamentalistisk islam.

 

Weekendavisen kalder det lidt af en bedrift, fordi man på 45 minutter formåede “at udkrystallisere nogle af de mest grundlæggende problemstillinger i danskhedsdebatten”.

 

Med i debatten på Brandbjerg Højskole var politikerne Samira Nawa (R), Pia Kjærsgaard (DF), Mads Strange (LA), Morten Dahlin (V) og Anna Bjerre (Å). Desuden tre muslimske debattører Afrah Al-Jabouri, Abud Mustafa og Geeti Amiri Kjær – samt ateisten Lars Bo Pedersen og gymnasierektor Ida Diemar.

 

Afrah Al-Jabouri, Abud Mustafa skilte sig ud som fundamentalistiske muslimer. Fundamentalistiske muslimers holdninger er grundlæggende faslagt af islam og Koranen.

 

Gennem debatten i programmet fremstod der en afgrund mellem de to fundamentalistiske muslimer og de andre deltagere.

 

Trods forskellige holdninger var der et grundlæggende værdifællesskab mellem de store flertal af deltagere, der kunne snakke om danskhed, lytte til hinanden og hygge sig sammen.

 

De to fundamentalistiske muslimer blev mere og mere isolerede.

 

Afrah Al-Jabouri

Afrah Al-Jabouri lagde ud med at optræde som offer for det onde danske samfund.

 

Samfundet lukker hende ude, fordi hun har tørklæde på, sagde hun.

 

Det afviser Geeti Amiri, der kommer fra Afghanistan og er uddannet skolelærer.

 

Hun sagde, at hun aldrig har mødt hverken en lærer eller en forælder, der undlod at invitere en pige til en lejrskole eller fødselsdag, fordi de havde tørklæde på.

 

Hun sagde til Afrah Al-Jabouri, at det er hende selv, der lukker sig ude fra det danske fællesskab med sit tørklæde. Det svarede Afrah Al-Jabouri ikke rigtig på.

 

Afrah Al-Jabouri blev også interviewet i TV, da hun deltog i det store shiamuslimske Ashuraoptog tidligere på året i København. Her forsvarede hun, at kvinderne skulle gå bag mændene i optoget.

 

Senere i debatten på Højskolen ville Al-Jabouri heller ikke svarer på spørgsmål om hendes syn på homoseksuelle. Hvorfor ikke? Man tænker sig til svaret, når man ser hendes Facebookprofil.

 

Øverst på hendes Facebookprofil troner et stort foto af den afdøde ayatollah Khamenei, der var Irans øverste leder fra 1989 til 2026. Under Khamenei blev homoseksuelle henrettet ved at hænge den fra høje kraner. Homoseksualitet er ikke tilladt i islam.

 

Abud Mustafa

Derefter stod Abud Mustafa for skud. Nogle af de andre deltagere vil vide, hvordan islam er forenelig med danske værdier.

 

Han forstår ikke, hvorfor nogen interesserer sig for, hvad han eller andre muslimer mener. Der er jo pluralisme i Danmark, lyder hans argument. Han bliver fornærmet, da de to borgerlige politikere Mads Strange og Morten Dahlin også spørger ind til hans syn på homoseksuelle. Det ønsker han heller ikke at redegøre for.

 

Man fornemmer hurtigt, at han næppe er støttemedlem af LGBT+ Danmark. Det er tilsyneladende meget svært for Mustafa at forstå, hvorfor Strange og Dahlin ikke bare accepterer hans stærkt religiøse og konservative værdier, skriver Søren K. Villemoes i Weekendavisen.

 

Mustafa kan tilsyneladende fornemme en umiddelbar og dyb afstandtagen til hans holdninger blandt de andre deltagere på Højskolen.

 

Han prøvede at retfærdiggøre sig overfor Alternativets Anna Bjerre, der er queer.

 

“Jeg har jo intet problem mod dig overhovedet, fordi du er homoseksuel. Det er faktisk slet ikke noget, jeg har tænkt over,” sagde han appellerende, da de var på tomandshånd.

 

Han forsklarede, at det jo ikke er noget han selv kan bestemme: “Hvis du spørger islamisk, så er det syndigt. Det kan jeg ikke gøre noget ved (…) Jeg skal ikke stå til ansvar for, hvad islam mener er rigtigt og forkert.”

 

Man husker imam Abdul Walid Pedersen, der skulle forklare, hvorfor han ikke ville tage afstand fra, at mænd i islam må have fire koner. Han sagde (citeret efter hukommelsen):

 

‘Det er ikke noget jeg selv mener. Men det står i Koranen. Og jeg kan ikke gå imod Koranen og islam, så ville jeg være en færdig mand som muslim.’

 

Senere forlod Mustafa bordet, fordi der bliver drukket alkohol.

 

“Det er ikke, fordi jeg ikke vil være med eller noget,” sagde han. “Det er mine islamiske værdier.” Igen er han uden et personligt ansvar. Det er islam, der har sendt ham ud i et tilstødende lokale, der bliver til et lille parallelsamfund midt på Brandbjerg Højskole. (Citeret efter Weekendavisen)

 

Det hele kørte op i en spids under morgenmaden på andendagen.

 

Sammenstød mellem Pia Kjærsgaard og Afrah Al-Jabouri

Pia Kjærsgaard havde fået tilsendt to screenshots fra Afrah Al-Jabouri TikTok-profil, hvor hun ser ud til på ironisk vis at hylde terrorisme. 

 

Da Pia K. under morgenmaden viste dem til Al-Jabouri, så nægtede hun pure, at det er noget, hun skulle have slået op.

 

Morten Dahlin gik hende derefter på klingen og spørger om det hun siger er, at de to screenshots er falske.

 

Al-Jabouri svarede, “ja, de er falske”.

 

Mn de andre tror hende tilsyneladende ikke.

 

 TV 2 har efterfølgende fulgt op på dette spørgsmål, og de vurderer, at screenshottet sagtens kan være ægte. 

 

Debatten ved morgenmaden endte med, at Al-Jabouri grædende gik ud af lokalet: Pia Kjærsgaard kalder mig terrorist, sagde hun i bedste offer-stil Derefter forlod hun højskolen.

 

Meldte Pia Kjærsgaard til politiet

Senere meldte Al-Jabouri Pia Kjærsgaard til politiet. Pia Kjærsgaard skubbede til hende fire gange under debatten, påstår hun og skriver på Facebook:

 

“Jeg har anmeldt sagen til politiet. Min anmeldelse omhandler de skub, jeg oplevede at få fra Pia Kjærsgaard, det jeg oplevede som et personligt angreb på mig, samt det, jeg oplevede som en krænkende og misvisende brug af manipulerede billeder af mig. Jeg har været til afhøring, og sagen ligger nu hos politiet.”

 

Usædvanligt TV om muslimer og islam

Udsendelsen gav en usædvanlig indsigt i, fundamentalistiske muslimers holdninger og deres attitude overfor danskere. De er groft sagt ude af stand til at føre en reel debat, fordi de er bundet af det, der står i Koranen. Samtidig forventer de, at danskerne accepterer deres fundamentalisme og indretter sig på det. Gør de ikke det, men siger dem imod, bliver de krænkede og reagerer ved at otræde som offer.

 

Heldigvis hoppede danskerne i udsendelsen ikke på den limpind. Det giver håb for fremtiden.

Del på Facebook