|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard Møller, er hårdt presset af oppositionen i Folketinget. Presset har betydet, at ministeren har accepteret at staten skal sikre finansieringen af det brintrør til Tyskland, der skal indgå i den samlede såkaldte brintbackbone, som skal stå klar i 2033. Omkostningerne er af Energinet anslået til 10-22 mia. kr. for hele den planlagte infrastruktur.
Aagaard og SMV-regeringen har ligeledes ladet sig presse til at stille statslige garantier på op mod 62 mia. kr. for 3 nye havvindmølle-parker på i alt 2-3 GW.
Green Power, Dansk Industri og Rederiforeningen mener åbenbart at tiden er gunstig for yderligere statsstøtte-indrømmelser fra regeringen. Yderligere statsstøtte til PtX vil dog kræve, at klimaministeren tvinger Klimaministeriet til at ændre syn på PtX-potentialet i Danmark!
Er PtX et fatamorgana?
PtX (Power-to-X) ses som en positiv løsning på energi- og klimaproblemer, fordi det muliggør omdannelse af grøn elektricitet (primært fra sol og vind) til brint, der kan omdannes til en række grønne brændstoffer – såkaldte e-brændstoffer – som kan bruges i sektorer, der er svære at elektrificere direkte f.eks skibsfart, luftfart, tung transport og sværindustri.
Med PtX kan der således lagres overskydende strøm fra vind og sol, som ellers ville gå til spilde, ved at omdanne den til f.eks. brint, metan eller flydende brændstoffer. Det er således muligt at opnå balance i elnettet og dermed lette integrationen fluktuerende og ustabile vedvarende energikilder.
Fra et klimasynspunkt er PtX-produkter næsten klimaneutrale når de fremstilles med grøn strøm og CO₂ fra bæredygtige kilder (f.eks. biogent CO₂ eller direkte luftopsamling).
Brint og e-brændstoffer kan lagres og transporteres over lange afstande, hvilket gør energiforsyningen mere fleksibel og robust. Samtidig kan produktion af brint og e-brændstoffer i stor skala i Danmark bidrage til international handel med grøn energi. Der er således muligheder for at der fra Danmark kan eksporteres grøn brint til Tyskland, hvor VE-potentialet er mindre.
Det er også hævdet, at PtX kan understøtte sektorkoblingen mellem el-, varme-, transport- og industrisektorerne hvorved det bliver muligt at optimere hele energisystemet.
Økonomisk vækst, beskæftigelse og eksport
Under debatten er der desuden slået på, at udviklingen af PtX-teknologier og -infrastruktur åbner for nye grønne industrier, eksportmuligheder og jobskabelse.
PtX-teknologien, der kan omdanne grøn strøm til brændstof, har i en årrække redet på en bølge af opsving, begejstring og potentiale. En lang række ambitiøse projekter har været lanceret og modtaget positiv presseomtale.
Kollapsede projekter
Desværre er der endnu ikke etableret produktion af grønne e-brændstoffer i større skala og en række private investeringsprojekter er skrinlagte.
Green Hydrogen er endnu et stort grønt energiprojekt, der nu er kollapset.
Selskabet blev børsnoteret i juni 2021 til en samlet børsværdi på tre mia. kr. efter nytegning af aktier til 40 kroner stykket. Men nu har investorerne sagt stop – og det har ikke været muligt for selskabet at rejse den kapital, der er nødvendig for at videreføre selskabet.
Selskabets ledelse undersøger angiveligt, om der kan etableres et grundlag, der muliggør en fortsættelse af hele eller dele af selskabets drift, herunder et salg af hele eller dele af selskabets aktiver.
Baggrunden for konkursen er, at Green Hydrogen har oplevet en ”væsentligt langsommere markedsadoption af teknologien og udviklingen af brintrelaterede produktionsprojekter” end forventet, og generelt ugunstige udviklinger på markedet for grøn brint.
Klimaministeriet nedjusterer forventningerne til PtX
Klimaministeriet publicerede den 30. april 2025 publikationen ”Klimastatus og -fremskrivning 2025”, der viser, at Danmarks CO2-udledning nu forventes at ramme målet i 2030. Det er især appetit på elbiler og udsigten til et grønnere landbrug, der giver en mere sikker grund.
PtX ikke konkurrencedygtig
Statusrapporten indeholder også et afsnit om PtX. På side 66 i statusrapporten skriver ministeriet:
”Det vurderes, at PtX-brændstoffer på kort sigt og under nuværende regulatoriske rammer ikke kan konkurrere på markedsvilkår med fossile brændstoffer og biobrændstoffer. I KF25 indgår derfor kun de projekter, hvor der er kendskab til investeringsbeslutninger samt projekter, der har modtaget støtte nationalt eller fra EU til hele eller dele af projektet. Brintkapaciteten skønnes derved at stige fra ca. 100 MW i 2024 til ca. 575 MW i 2030. Der er betydelige usikkerheder forbundet med denne udvikling. Usikkerhederne knytter sig bl.a. til den relative konkurrenceevne mellem danske og udenlandske PtX-producenter, den europæiske efterspørgsel, effekten af brintinfrastruktur, adgang til grøn strøm og andre faktorer.”
Green Power har ikke givet op!
Green Power Denmark, der selv deklarerer sig som Danmarks grønne erhvervsorganisation og talerør for den danske energisektor, fremlagde den 5. maj 2025 rapporten ”Dansk produktion af grønne PtX-brændstoffer til luft- og skibsfarten”.
Green Power anbefaler i rapporten (som Dansk Industri og Danske Rederier er medafsendere af), hvordan regeringen aktivt bør arbejde for etableringen og opskaleringen af grøn PtX-brændstofproduktion til luft- og skibsfarten på globalt og europæisk plan.
Det kan Danmark ifølge Green Power gøre ved at producere grønne brændstoffer, som enten kan anvendes i Danmark eller eksporteres til andre lande. Ved at udskifte de eksisterende fossile brændstoffer med grønne alternativer, kan luftfart og skibsfart begge sektorer omstilles fuldstændigt. Disse grønne brændstoffer kan produceres via Power-to-X (PtX), hvor vedvarende energi fra vindmøller og solceller samt biogen CO2 omdannes til flydende brændstoffer via elektrolyse.
Staten skal levere billig strøm og garantere afsætningen af PtX-brændstof
Green Power er opmærksom på, at de grønne brændstoffer i dag er betydeligt dyrere end de fossile, og Green Power insisterer derfor på, staten sikrer, at billig strøm fra vedvarende energi gøres tilgængelig i store mængder for de private PtX-producenter.
Rapporten anbefaler også, at der bør sættes et dansk produktionsmål for PtX-brændstoffer i 2035. For at opnå målet skal regeringen hjælpe til ”en bedre risikodeling mellem producenter, der har brug for lange kontrakter og aftagere, som primært kan indgå kortere kontrakter”. Ifølge Green Power skal denne ”risikodeling” ske ved at staten skal indkøbe PtX-brændstof på lange kontrakter, der kan indfri et 2035-produktionsmål.
