|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Af Visti Christensen
April
Jeg kender dig jo godt, april,
dit lyse, lunefulde smil,
som snød mig mange gange.
Jeg mente, du med forår kom,
men ofte, når jeg så mig om,
så sang du vintersange.
Alligevel kan jeg dig li’,
om ikke andet, så fordi
du mig om sommer minder.
Din skarpe forårssol når ind,
hvor man i læ for vejr og vind,
får lysebrune kinder.
Så når farvel du byder mig,
da vil jeg altid savne dig,
og hvad du har formået.
For var du end i starten sær,
blev du mig stadig mere kær,
som dagene er gået.
Jeg derfor nemt tilgive kan,
at tit du driller folk og land,
og med din årstid leger.
Men det er jo din vante stil,
så elske må vi dig, april,
trods dine narrestreger.
