Befolkningen i Danmark er nu vokset til 6 millioner – forklaringen er især masseindvandringen, siger Danmarks Statistik

Tilfældigt gadebillede fra København (Foto: Steen Raaschou)
Getting your Trinity Audio player ready...

Den 1. maj 2025 rundede befolkningen i Danmark 6 mio. indbyggere. I 1973 rundede befolkningen 5 mio., og dermed har det taget 52 år at gå fra 5 til 6 mio. indbyggere.

 

Den 1. maj 2025 rundede Danmark en ny milepæl. Befolkningen udgør nu 6.001.008 mio. indbyggere.

 

”Befolkningen i Danmark har ramt en historisk milepæl, da vi har rundet 6 mio. indbyggere for første gang. Vi skal helt tilbage til 1973, da vi rundede de 5 mio. indbyggere, og nu skal vi vænne os til at sige, at der er 6 mio. indbyggere i Danmark,” siger Jonas Schytz Juul, direktør for Personstatistik i Danmarks Statistik.

 

Historisk set har befolkningsvæksten været drevet af et fødselsoverskud, hvor der blev født flere børn, end der var dødsfald. I perioden fra 1973 til 2025, hvor Danmark er gået fra 5 til 6 mio. indbyggere, har nettoindvandringen imidlertid haft en stigende betydning for befolkningsvæksten, skriver Danmarks Statistik i en pressemeddelelse tirsdag morgen.

 

”Fødselstallet i Danmark har været faldende i en periode, hvor indvandringen er steget. Det betyder, at indvandring har haft en øget indflydelse på befolkningsvæksten i forhold til tidligere,” siger Jonas Schytz Juul, som kalder det masseindvandringen i TV” News.

 

Danmark rundede 1 mio. indbyggere i 1811, og siden da er befolkningstallet stort set kun vokset. Der har kun været én enkelt periode i starten af 1980’erne med negativ vækst pga. lave fødselstal. Den hurtigste vækst i befolkningstallet var i perioden 1919 til 1945, hvor indbyggertallet gik fra 3 til 4 mio. på kun 26 år.

 

Man kan læse mere om udviklingen i Danmarks indbyggertal her: www.dst.dk/nytudg/55902Antallet af indbyggere i Danmark vil i de kommende år falde støt og lande på 5.286.046 personer i 2096.

 

Danskerne vil være i mindretal i 2096, siger professor

Professor Rune Lindahl-Jacobsen har foretaget en befolkningsfremskrivning for Dagbladet Politiken, som blev offentliggjort i går.

 

Denne fremskrivning rækker helt frem til 2096.

 

Den viser, at indbyggertallet i Danmark vil flade på lagt sigt. Samtidig vil der ske en radikal ændring af befolkningens sammensætning, fremgår det af artiklen i Politiken.

 

Det vil munde ud i, at etniske danskere i 2097 vil udgøre 49,5 procent af befolkningen, medens ikke-vestlige indvandrere og efterkommere vil udgøre 28,0 procent og vestlige indvandrere 22,5 procent af den samlede befolkning.

 

Til sammenligning udgjorde etniske danskere den 1.april i år i alt 83,9 procent af den samlede befolkning.

 

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgjorde samtidig 10,3 procent og vestlige indvandrere og efterkommere 5,8 procent af indbyggerne i Danmark.

 

Matcher ikke Danmarks Statistik

En befolkningsfremskrivning er selvfølgelig ikke en eviggyldig sandhed, men et kvalificeret skøn baseret på en række faktorer, som kan ændre sig.

 

Men selv med alle mulige forbehold virker professor Rune Lindahl-Jacobsens fremskrivning på kanten af det usandsynlige og matcher ikke med Danmarks Statistik.

 

Nu rækker Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger ikke længere end til 2070, og her er billedet et andet.

 

Indbyggertallet i Danmark er på det tidspunkt steget med små 300.000 til i alt 6.271.185, hvoraf de 77,1 procent er etniske danskere, 13,1 procent er af ikke-vestlig oprindelse, medens 9,8 procent har vestlig oprindelse.

 

Inden for en rimelig margin er Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger normalt ret pålidelige, og med det in mente, må der i løbet af de næste 27 år fra 2050 til 2097 være sket noget voldsomt-

 

Noget, der har skabt det katastrofale billede af Danmark, som professor Rune Lindahl-Jacobsen når frem til.

 

Artiklen giver intet svar

De to journalister, der står som forfattere til artiklen, konstaterer blot, at:

 

”Rune Lindahl-Jacobsen kan give os et billede på, hvordan befolkningen i Danmark vil udvikle sig under antagelsen af, at stort set alting fortsætter som nu.”

 

Det fremgår således af artiklen, at beregningerne er baseret på dels et faldende fødselstal hos både danske kvinder og indvandrerkvinder inklusive efterkommere og dels på indvandring af fremmed arbejdskraft.

 

Altså grundlæggende faktorer som også Danmarks Statistik baserer sine befolkningsfremskrivninger på.

 

Men professor Rune Lindahl-Jacobsen når altså frem til et noget andet resultat, hvor der i løbet af blot 27 år bliver en million færre indbyggere i Danmark, samt at danskerne kommer i mindretal.

 

”Jeg er ikke ude på at skræmme befolkningen eller blæse til særlige politiske strømninger med min fremskrivning – blot forsøge at åbne folks øjne for den fremtid, vi ser ind i, når vi får så få børn, som vi gør,” siger han til Politiken.

 

Moderaterne lader sig dog ikke skræmme – tværtimod

Hos Moderaterne erkender integrationsordfører Mohammad Rona, at faldet i borgere med dansk etnicitet vil skabe ”en grundlæggende forandring af vores samfund.”

 

Han advarer samtidig mod at gøre fremmed arbejdskraft til et problem eller en trussel.

 

”De er ikke bare nødvendige, de er en gevinst både for vores fællesskab og for dansk økonomi,” siger han til Politiken.

 

Især vil gevinsten for fællesskabet være mærkbar i og med, at der i Danmark i 2097 vil være næsten 400.000 muslimer med oprindelse i Menapt-landene, hvis professor Lindahl-Jacobsens fremskrivning holder stik på det grundlag, han har anvendt.

 

Kilder til denne artikel: https://mail.google.com/mail/u/0/#inbox/FMfcgzQbffcMfCWrKMrWHlQJVNKbJgrP

https://www.statistikbanken.dk/FRDK125

Del på Facebook