|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Omkring halvdelen af tyskerne stemte for en stram udlændingepolitik ved valget i går søndag.
To partier har ført valgkamp på udlændingepolitiske stramninger: CDU/CSU. Der er to partier, der går ind for en stram udlændingepolitik.
Det er CDU/CSU, som fik 28,6 procent af stemmerne (208 pladser), og AfD, som fik 20,6 procent. (152 pladser)
CDU’s Friedrich Merz bliver forbundskansler og skal danne regering.
Stramning af udlændingepolitikken
Friedrich Merz har gjort op med den tidligere CDU-kansler Angela Merkels slappe udlændingepolitik.
Under valgkampen fremlagde Merz forslag til udlændingepolitiske stramninger, som blev vedtaget med AfD’s stemmer – hvilket gav ballade i politisk korrekte kredse.
Merz’ politik betyder en markant opbremsning i tilstrømningen af illegale migranter og en indsats for at sende de illegale migranter, der er kommet ind i Tyskland, ud af landet igen.
AfD’s leder, Alice Weidel, siger om Merz’ udlændingepolitik, at den er helt lig AfDs udlændingepolitik. Derfor mener hun, at de to partier bør danne regering sammen.
Men Merz vil ikke bruge flertallet med AfD.
Han er grundlæggende uenig i AfD’s positive holdning til Putins Rusland og AfDs manglende støtte til Ukraines kamp for at bevare sin suverænitet. Desuden er der i AfD fortsat mange ekstreme personer, der ikke vil tage klart afstand fra Nazi-tiden, mener han.
Derfor kan det tænkes, at Merz danner regering med socialdemokraterne i SPD. De Grønne kan også ende med at blive inkluderet, fordi flertallet med SPD alene i givet fald vil være meget spinkelt.
Støtte til Ukraine og gamle bånd til Rusland
CDU/CSU og SPD ser ud til at få 328 mandater tilsammen i Forbundsdagen.
Det er et spinkelt flertal. Der skal 316 mandater til et flertal. Og flertallet kan hurtigt smuldrer i vigtige spørgsmål.
I SPD er der således kræfter, der er imod støtten til Ukraine – en rest af fortidens tætte socialdemokratiske forbindelser til Rusland. Merz derimod kan være parat til at sende de slagkraftige Taurus krydsermissiler til Ukraine.
SPD er også imod en stram udlændingepolitik. De stemte imod Merz’ udkast til en sådan politik ved afstemningen i Forbundsdagen.
Endelig har SPD også et andet syn på den økonomiske politik og på energipolitikken end CDU.
Men SPD kan ændre deres politik. Partiet gik dramatisk tilbage ved valget, og Scholz trækker sig som leder og går måske helt ud af politik.
Ny ledelse i SPD – populær skikkelse i front
SPD skal således have ny ledelse efter valgnederlaget.
Lars Klingbeil bliver den ny stærke mand på de indre linjer i partiet – med afgørende organisatoriske beføjelser.
Den nye politiske frontfigur udadtil hos socialdemokraterne kan blive forsvarsminister Boris Pistorius. Han har længe i målinger være Tysklands mest populærere politikere.
Pistorius kan forventes at give stærk opbakning til en stram udlændingepolitik som den, Merz arbejder for.
Han er samtidig en varm tilhænger af støtte til Ukraine i deres kamp mod Putins Rusland.
Pistorius vil sandsynligvis også kunne finde sammen med Merz om en mere erhvervsvenlig politik.
Her bliver det et vigtigt spørgsmål, om Tyskland genåbner sine atomkraftværker. Tyskland lukkede sine atomkraftværker som led i en grøn klimapolitik, men landet havde slet ikke nok anden energi til et erstatte den tabte energi fra atomkraftværkerne.
Det har betydet, at energipriserne i dag er meget høje, og for eksempel tre gange højere end Kinas energipriser.
Det betyder, at væsentlige dele af tysk erhvervsliv som for eksempel bilindustrien har svært ved at klare sig i konkurrencen.
Og det betyder desuden, at især de mange tyskere med en meget lav løn har svært ved at klare dage og vejen med de høje priser. Om det kan presse den nye tyske regering til at give atomkraften et comeback er dog tvivlsomt. Det løb kan være kørt.
