|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
EU’s præsident, Ursula von der Leyen, sad søndag i et fly på vej til et besøg i Bulgarien. Pludselig skete der noget uhyggeligt og politisk ildevarslende.
EU-præsidentens fly blev ramt af forstyrrelser i de signaler, der skulle bruges til landing (jamming).
EU- Kommissionen oplyste efterfølgende, at piloten blev tvunget til at lande flyet under vanskelige betingelser, hvilket var en grov krænkelse af almindelige internationale spilleregler for flytrafik. Det lykkedes dog at få gennemført landingen trods de vanskelige omstændigheder.
Farlig russisk sabotage
Meget tyder på, at EU-præsidentens fly var blevet ramt af farlig sabotage. Myndigheder i de skandinaviske og baltiske lande har regelmæssigt været udsat for, at Rusland forstyrrede GPS-signaler og dermed førte en dybt uansvarlig krig i luftrummet mod den civile flytrafik i det baltiske område – med Danmark som et af de mulige ofre.
Et team af efterforskere fra Polen og Tyskland studerede tilfælde af sådanne GPS-forstyrrelser i regionen – altså jamming. De slog fast, at disse forstyrrelser havde stået på i et halvt år. Og de konstaterede, at Rusland stod bag. Det blev afsløret, at Rusland bruger sin såkaldte ‘skyggeflåde’ af gamle skibe i forsøget på at chikanere vestlig skibsfart i området mest muligt. Og det kombineres med jamming.
Disse lyssky angreb på flytrafik i det nordiske område understreger, hvor meget vi og de andre nordiske lande er blevet del af en krigsførelse med mange aggressioner fra primært russisk side. Disse lyssky angreb går så vidt, at de ikke viger tilbage for regulær sabotage mod danske og andre nordiske sikkerhedsforanstaltninger.
Altså regulær aggression, der endda er gået meget tæt på at skabe en situation, som bragte EU-systemets topfigur i direkte fare.
“Han er et rovdyr”
Situationer som disse understreger, hvor de alvorlige de sikkerhedspolitiske konfrontationer i verden er blevet. Truslerne udgår ikke længere bare fra krigshandlinger i traditionel forstand. De tager også form af ‘indirekte krigshandlinger’ som for eksempel rettes mod et fly med politiske topfigurer fra vestlige lande om bord.
Også den slags er jo angreb på demokratiet. Også den slags angreb understreger nødvendigheden af at give de vestlige lande flere muskler i kampen mod totalitære lande.
Denne udfordring blev endnu engang understreget af cyberangrebet mod Ursula von der Leyens fly.
Von der Leyen slog fast om Putin: “Han er et rovdyr. Han kan kun holdes under kontrol gennem stærk afskrækkelse.”
Våbenmagt mod demokratiets fjender
Det står mere og mere klart for Vestens politiske ledere, at det kræver øget våbenmagt, hvis demokratiets fjender skal holdes i ave. Det blev yderligere understreget forleden, da Kinas leder, Xi Jinping, inviterede til topmøde i den kinesisk grundlagte og styrede organisation, Shanghai Cooperation Organization (SCO).
Her forsamledes en stribe af verdens totalitære ledere med det fælles formål at fungere som alternativ til og modstander af verdens førende demokratiske kræfter.
I disse miljøer kan man også støde på kræfter, der er villige til blandt andet at gennemføre farlig sabotage mod GPS-signaler. Sabotage af den type, som Ursula von der Leyen tilsyneladende blev udsat for.
Det har udløst beskyldninger mod Rusland for at stå bag sådan sabotage.
SCO-landene er en meget broget flok. Men med Kina som drivende kraft har de været i stand til at skabe en mærkbar modvægt til den amerikansk ledede verden. En modvægt, der nu har fået mere vind i sejlene på grund af Donald Trumps toldsatser og andre destabiliserende handelskrige samt overrumplende og, dårligt forberedte indfald.
Faren for en alliance mellem Kina og Indien
Således har det stor betydning, at Indien nu for alvor engagerer sig i en alliance, hvor Kina og Indien finder sammen. Med yderligere bånd til sydøstasiatiske lande.
Det er noget nyt, at Indien nu deltager i et SCO-møde. Det er første gang i syv år. Kina og Indien er på kant med hinanden. Men det ser ud til, at Indien nu rykker sig mod Kina – sikkert tilskyndet af Trumps økonomiske angreb på landet.
Putin hægter sig på denne udvikling, fordi han her ser muligheden for at få en magt, som han ellers ikke kunne regne med at få. For eksempel magten til at genere EU-lederens bevægelsesfrihed og dermed forstyrre hendes politiske aktiviteter. Men også støtte til at øge sin magt over de omkringliggende lande i Europa.
Opbrud i verden
Der er opbrud i verden. Putin forsøger at udnytte dette opbrud til at skabe problemer for von der Leyen og svække EU. Men også til at nå sit overordnede mål: At genskabe et Storrusland.
Samtidig styrkes totalitære kræfter under kinesisk ledelse og med russisk og nordkoreansk deltagelse.
Trump har svært ved at finde sin rolle. Snart ffremstår han som en allieret med Putin. Snart laver han planer sammen med demokratiske europæere (von der Leyen). Han fylder meget – hele tiden. Og ja, han har betydelig magt. Men han har langt fra altid styr på det, han laver politisk.
Den forstærkede alliance mellem Kina, Rusland, Indien og andre lande udgør en stor risiko for Vesten.
Derfor er det helt afgørende, at de europæiske lande står sammen og er i stand til at fastholde Trump i en stabil og stærk alliance. Ikke kun til gavn for Ukraines kamp mod Putin, men som et forsvar for Vensten og de demokratiske værdier.
