|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Ved indrejsekontrollen af de rejsende, som kom i land fra færgen fra Tyskland mandag klokken 11.39, fandt Toldstyrelsen en ulovlig kniv og nogle receptpligtige piller hos en 27-årig udenlandsk mand.
Bøde: Seks tusinde kroner
Politiet konfiskerede de ulovlige genstande, og den 27-årige blev sigtet for overtrædelse af både lov om euforiserende stoffer og knivloven.
Han fik en bøde på 6.000 kroner for overtrædelserne.
Bøde: Tre tusinde kroner
Politi og Toldstyrelsen kontrollerede tirsdag formiddag de rejsende, som kom i land fra færgen i Rødbyhavn.
En 48-årig udenlandsk mand kom kørende i en bil med påhængsvogn, og i påhængsvognen blev der fundet en peberspray.
Den 48-årige blev sigtet for overtrædelse af våbenloven, og pebersprayen blev konfiskeret. Han betalte en bøde på 3.000 kroner for overtrædelsen, inden han kunne køre videre.