|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Hverken Hamas eller Israel går ind for en såkaldt to-statsløsning. Det forstår de, der kender Koranens diktat om jødeudryddelse. Vestens snak om fred og våbenhvile er teori. Ild og vand kan ikke forenes.
Danskernes mening
Nu er det undersøgt, hvor kloge, eller uvidende, danskere er på konflikten i Mellemøsten, dens historie og baggrund. Knapt halvdelen af danskerne vil gennemtvinge en 2-statsløsning. Med Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen i spidsen.
Terrorister
FN, EU og et flertal af vestlige ledere, udtaler kæk modstand mod terrorister. Men der er ikke handling bag ordene. I stedet klandres Israel, der som eneste demokratiske, frie land, gør noget fysisk konkret for at forsvare sig og nedkæmpe sataniske uvæsen. På alle frie landes vegne.
Verdenssamfundet
”Krigen i Mellemøsten er blevet et problem for hele verden, og verdenssamfundet må tvinge en to-statsløsning igennem!” udtalte Mette Frederiksen ved Folketingets åbning. Og knapt halvdelen af danskere er enige, viser en måling fra Voxmeter og Ritzau.
Få adspurgte
Kun 1000 har svaret. Og hvem er ’verdenssamfundet? Krigen eskalerer, men at hele verden er gidsler, er usandt. Det er at vende sagen på hovedet. Hvem startede krigen og tog gidsler? Mette Frederiksen har derfor uret i, at en selvstændig terroriststat er det eneste, der kan sikre varig fred.
FN-tale
Statsministerens tale i FN er derfor en gratis omgang. En falsk melodi, der til at græde over. Og spørger man chefkonsulent ved Forsvarsakademiet David Vestenskov, er hans svar da også ganske klart: ”En to-statsløsning kan ingen andre tvinge igennem!”
Ændret mening
Mette Frederiksen ’åbnede op for’, at en magtfuld militær aktion kunne komme på tale. Men det var kun 18,9 % enige i, og hun måtte trække i land efter to dage. Men på et doorstep sagde hun, at hun aldrig havde sagt det, men heller ikke ville debattere konkrete modeller for konfliktløsning.
Nedtoning
I mellemtiden kom Nicolai Wammen sin betrængte leder til undsætning, ved i ’Debatten’ at forklare, at det, statsministeren mente var, at ’Verdenssamfundet’ evt. kunne engagere sig med en fredsbevarende styrke, efter at en to-statsløsning var gennemført.
