Overraskende stor støtte til Imran Khan ved valget i Pakistan, men Nawaz Sharif ventes at blive premierminister

Imran Khan

Pakistan gik til valg torsdag den 8. februar 2024. Det skete på et tidspunkt hvor landet er ramt af en dårlig økonomi, høj inflation, perioder med brownouts, mangel på brændstof og hyppige terrorangreb fra Pakistansk Taliban og Islamisk Stat.

 

Atommagt med 220 millioner indbyggere

Pakistan er ikke en hvilken som helst fejlslagen stat. Den sydasiatiske atomvåben-bevæbnede nation på 240 millioner mennesker har siden efterkrigstidens begyndelse kæmpet med politisk og social ustabilitet efter den traumatiserende deling fra Indien.

 

Det er et land, hvor sekteriske sammenstød er udbredte, fattigdommen er overalt, og vold og seksuelle overgreb mod kvinder er ofte forekommende. Gennem flere årtier er Pakistan blevet regeret af enten ekstremt magtfulde politiske dynastier eller af det endnu mere magtfulde pakistanske militær.

 

Torsdagens valg til Pakistans nationale parlament bestående af to kamre, Senatet og Nationalforsamlingen, i hovedstaden Islamabad, blev afviklet samtidig med valget til fire delstatsparlamenter i provinserne Punjab, Sindh, Baluchistan og Khyber-Pakhtunkhwa.

 

Af de 336 mandater i Nationalparlamentet vælges 266 i valgkredse efter princippet først over stregen, mens 60 kvinder og 10 minoritetsmandater fordeles efter forholdstal.

 

Der er 128 millioner registrerede vælgere – 69 mio. mænd og 59 mio. kvinder. Der er et rekordstort antal unge vælgere på 57 millioner under 35 år.

 

Valgets resultater

Stemmeafgivelse og optælling foregår manuelt. Fredag ved 19-tiden har valgkommissionen i Pakistan (ECP) offentliggjort resultaterne for 238 af de 266 pladser i det pakistanske parlament. Det oplyser ECP på dens hjemmeside:

 

66 pladser er gået til Nawaz Sharifs parti, Pakistans Muslimske Liga (PML-N).

 

51 pladser er gået til Pakistans Folkeparti (PPP), som er Bilawal Bhutto Zardaris parti. Han er søn af den myrdede premierminister Benazir Bhutto.

 

Uafhængige kandidater, herunder tilhængere af Imran Khans parti, Pakistan Tehreek-e-Insaf (PTI), vandt 97 pladser mens 24 pladser gik til øvrige kandidater.

 

De sidste valgresultater ventes i løbet af aftenen fredag den 9. februar, men valgresultatet skal ifølge valgloven offentliggøres senest den 22. februar.

 

Imran Khan presset ud efter valgsejr i 2018

Pakistan Tehreek-e-Insaf (PTI), grundlagt af den forhenværende cricketstjerne, Imran Khan, var det største parti ved det foregående valg i 2018, hvor Imran Khan vandt en jordskredssejr og blev premierminister, mens hans forgænger Nawaz Sharif sad fængslet for korruption.

 

Khan blev fjernet fra premierministerposten i april 2022 efter et mistillidsvotum, hvor han mistede sit parlamentariske flertal under nogle kontroversielle og komplekse procedurer, som hans tilhængere påstod var orkestreret af det pakistanske militær – efter sigende med billigelse fra USA, der frygter et Pakistan kontrolleret af ustyrlige muslimske folkemasser.

 

Khan er siden 2022 gået ud og ind ad fængslet på diverse luftige anklager.

 

Ved 2024-valget har partiet været tvunget til at opstille sine kandidater som uafhængige, efter at en kontroversiel højesteretsafgørelse forhindrede dem i at stille op PTI-listen og ydermere inden valget fratog dem deres valgsymbol – et cricketbat.

 

I Pakistan, hvor omkring 40 pct. af vælgerne er analfabeter, er alle partier på stemmesedlen identificeret med et let genkendeligt logo.

 

Imran Khan er selv fængslet efter domme på i alt 31 år for korruption, brud på loven om statshemmeligheder og ægteskabslovgivningen.

 

Valgets vinder?

Efter neutraliseringen af Imran Khans parti, PTI, er de to største partier Pakistan Muslim League (N) (PML-N), ledet af tidligere premierminister Nawaz Sharif og Pakistan Peoples Party (PPP), ledet af tidligere udenrigsminister Bilawal Bhutto Zardari.

 

Valgets opbakning til de uafhængige kandidater, der overvejende er Imran Khans tilhængere, er overraskende.

 

Alligevel har Nawaz Sharif, der nu står i spidsen for Pakistans største parti – PML-N (Pakistan Muslim League-Nawaz) – allerede fredag meddelt, at han vil søge at danne regering. En regering skal have opbakning fra mindst 134 mandater, og Sharif vil derfor søge et bredere samarbejde. Først og fremmest med Pakistan Peoples Party (PPP), men Sharif viol givet også søge at overtale uafhængige kandidater til at støtte sig. Hvis Sharif udpeges til ny premierminister, bliver det fjerde gang. I 1993, 1999 og 2017 blev han fjernet før tiden, og så sent som i 2017 fik han for anden gang forbud mod nogensinde at indtage et politisk eller administrativt embede.

 

Da Khan vandt valget i 2018, sad Sharif i fængsel. Efter 12 måneder bag tremmer lykkedes det ham at snige sig til London på en medicinsk dispensation. Her valgte han at gå i eksil. Men i oktober 2023 kom han tilbage, efter at hans fængselsstraf på 17 år var blevet suspenderet på et uigennemsigtigt juridisk grundlag.

 

Der er således udsigt til, at regeringsmagten i Pakistan deles mellem Nawaz Sharif og Bilawal Bhutto Zardari, der forvalter Bhutto-dynastiets politiske arv i partiet PPP (Pakistan Peoples Party). Han er søn af Benazir Bhutto og barnebarn af Zulfikar Ali Bhutto.

 

Indtil Khan kom til magten i 2018, har de to partier – PPP (Pakistan Peoples Party) og PML-N (Pakistan Muslim League-Nawaz) – regeret Pakistan på skift på militærets nåde – bortset fra de tre årtier, hvor militæret selv har været ved magten. 

 

Valgsvindel?

Torsdagens valg har været skæmmet af beskyldninger om valgsvindel, og der har været de obligatoriske mord på kandidater og bombeattentater. Grænserne til Iran og Afghanistan var lukket under torsdagens valg, ligesom mobiltjenester og internettet var begrænset.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…