Minister og forsvarschef: “Svenskerne skal være bevidste om risikoen for krig på svensk jord”

Getting your Trinity Audio player ready...

”Sverige kan efter Ruslands invasion af Ukraine ikke længere tage freden for givet. Svenskerne skal være bevidste om risikoen for krig på svensk jord, og erkendelsen skal omsættes til snarlig handling.”

 

Så klart er budskabet fra landets civilforsvarsminister, Carl-Oskar Bohlin, som får fuld opbakning fra forsvarschef Micael Lydén, skriver det militærpolitiske tidsskrift Olfi.

 

 

Budskabet lød, da Carl-Osar Bohlin søndag talte på foreningen Folk och Försvars årlige rigskonference.

 

Her gjorde han klart for tilhørerne, at det ikke længere nytter at tage freden for givet eller tro, at krigen er noget, nogle andre bliver udsat for, skriver Olfi.

 

Forsvarschef: Der kan blive krig i Sverige

Bohlins budskab møder opbakning fra den svenske forsvarschef, general Michael Lydén, som istemmer opfordringen til at agere:

»Det er en meget alvorlig situation, og klarheden i går (søndag, red.) var umiskendelig. Nu handler det om at gå fra ord og forståelse til handling,« udtaler han mandag til svenske TV4 Nyheterna og fortsætter:

 

”For en nation, der har haft fred som en behagelig følgesvend i næsten 210 år, er tanken om den som en urokkelig konstant i livet let tilgængelig.

 

”Mange har sagt det før mig,” understreger forsvarschefen,”men lad mig gøre det med embedets kraft. Mindre tilsløret og med usminket klarhed: Der kan blive krig i Sverige.

Del på Facebook