|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Grænsekontrollen snuppede i går en stor mængde hash – udenlandsk mand er sigtet
I går blev en 24-årig udenlandsk mand anholdt af politiet ved Frøslev grænse og sigtet for indsmugling af hash
Den 24-årige mand blev taget ud til kontrol af Toldstyrelsen onsdag klokken 14:30 i et polsk indregistreret køretøj med sættevogn.
Fandt 148 kilo hash i reservehjul
Vogntoget blev kørt gennem Toldstyrelsens lastbilscanner.
Scanningen afslørede, at to reservehjul var fyldt og det viste sig, at de to hjul indeholdt 148 kilo hash.
Manden blev herefter anholdt og sigtet for indsmugling af hash.
Han fremstilles i dag i grundlovsforhør.