|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Der findes både en falsk og en sand julemand. Den ene er myte, den anden historisk. Så ikke alle feer, nisser og trolde er rent eventyr og overtro. Men overtroens julehygge er på spil, når mødre græder, hvis det i hjemmet skaber kollektiv hjertesorg, at barnet i skolen lærer, at Julemænd ikke findes.
Skolens opgave
Skolen har været kirkens barn fra Middelalder, og indtil Ritt Bjerregaard fik smidt kristendommen ud af Skolers formålsparagraf i 1970rne. Men skolens opgave er jo at undervise i kedelige sandheder, som en Rektor sagde. Nogle psykologer finder det godt for børns opvækst med tro på bl.a. nogle magiske og mytiske figurer. Andre hævder, det spolerer tilliden til forældrene, for hvad mere har de så løjet om?
Middelalderen
Der skete meget godt i den såkaldte ”Mørke Middelalder’. Bl.a. holdtes Narrefester, hvor ting vendtes op og ned. Selv i Kirken, der holdt moralen i hævd, var det tilladt at opponere lidt, når blot det kaldtes skuespil. Man måtte endda række tunge ad munkene, og der var masser af ’Hokus Pokus’, som Holberg kaldte det. Udtrykket var en hørefejl fra nadver-liturgien om Jesu legeme: ”Hoc est corpus meum”.
Kulturblanding
Kristendommen optog hedenske skikke i sig. Man sagde, at dens perlende vin hældtes på hedenskabets mørke tjæretromler, uden at disse blev renset først. I Rom fejrede man ved vintersolhverv ’Saturnalier’, hvor man mindedes de gyldne tider, hvor planeter herskede som guder på jord. Kejseren var Jupiter, Mars krigsgud, og Saturn holdt naturen i balance. Fanger frigaves, slaver opvartedes af deres herrer. Der var fattigbespisning, og man udvekslede gaver. Så der var noget for enhver smag. Også den gode.
Julemanden
6. December er Sankt Nikolaus’ dag. Og han var symbol på de munke, der drog rundt på skolevisitats. Han blev senere biskop og helgenkåret. Med sig bragte de gaver og flidspræmier, men navnet Nikolaus, Nicolaj, Santa Claus, Niels og nisse er det samme forbillede for vor tids Julemand. Sankt Nikolaus var så populær, at han ikke kunne udryddes. Russere siger, at hvis Vorherre dør, er julemanden Gud.
Santa Claus
De hollandske Amerika-udvandrede tog skikken med. Bispetøjet udskiftedes med støvler, hue og vams. “Sinter Klaas” kaldtes han. Det blev til Santa Claus, da amerikanerne fik spændt rensdyrslæden foran ham. Oprindelig var Skt. Nikolaus også skibes og søfolks beskytter. Men hans person og opgave blev i 1200-tallet kædet sammen med 28. decbr. hvor man fejrede Puerorum festum: Festen for de uskyldige børn, der blev dræbt under Herodes’ børnemassakre.
Præmier og gaver
Ved visitationen fik de mindste en “Nicolaosmønt”. Det ændredes senere til gaver, penge og godter til alle. Kun de dovne risikerede ris fremfor ros. I 1400tallets Tyskland satte børn skibe i vinduet ti jul. Og næste morgen var der måske ting deri. Så “Advents- og kalendergaver” er ikke nyt. Men opsynsmunke er julegavens opfinder, selvom der er tråde tilbage til gavmildheden i Romerriget. Luther sagde, at en god skolelærer, altid skulle holde både æblet og riset i hånden. Men pædagogikken skifter jo med tiden.
Fortid og nutid
Middelalderen var nybruds- og forventningstid. Kulturer fra øst, vest, syd og nord, tørnede sammen og befrugtede hinanden. Græsk tænkning, Østens filosofi og Romersk magtrealisme, blev en treenighed. I jødedommen ventede man Messias, Rom ventede en ny Jupiter i menneskeskikkelse. Men Julen opstod som kirkelig fest i 300-tallet, hvor kristendommen blev stueren og gjort til statsreligion i Romerriget.
Juleferien
Enhver skoleelev er glad for juleferien. Hvis de ellers ved, at det skyldes Jesu fødselsdag. Møllehave satte den vittighed i søen, at der en dag, sidst i november, var sat et skilt op i skolegården: “Der bliver ingen juleferie i år; Josef har tilstået!” At kristendommen var i stand til at give de romerske Saturnalier baghjul, undrer ikke. Ingemann forklarer det bedst, når det i hans morgensalme om Jesus hedder: “Du soles sol fra Betlehem, hav tak og lov og pris, for hvert et glimt fra lysets hjem, og fra dit Paradis”.
