Hvorfor går pressen alt for lidt dybdeborende ind i disse problemer om Hamas?

Getting your Trinity Audio player ready...

Af Ole Schmidt, pens. forsikringsdirektør

 

Når vi ser på en af vor tids store internationale uhyrligheder den uendelige Israel/Palæstina konflikt, er medie-tendensen ofte efter en krigslignende konfrontation mellem de to parter, at Vesten – efter at have udtrykt sympati/forståelse for Israels problemer – ”automatisk” glider over på noget i retning, at det trods alt, er Israels fuldstændigt egen skyld, at urolighederne fortsætter i en konflikt, som har stået på i mere end 70 år.

 

Hvorfor går pressen alt for lidt dybdeborende ind i problemer som følgende ?

 

  • Hvorfor er det stadig Hamas’ alt overskyggende mål – Israels udslettelse – fremfor udvikling og fremgang for Palæstinenserne ?

 

  • På trods af at FN i årevis økonomisk har støttet det palæstinensiske selvstyre, er pengene tilsyneladende kun i begrænset omfang brugt på den palæstinensiske befolkning. Pengene er tilsyneladende i stort omfang gået i de forkerte lommer. Hvorfor har medierne aldrig interesseret sig grundigt for hvor pengestrømmene til det palæstinensiske selvstyre havnede ?

 

  • Hvorfor nægter Ægypten også efter d. 7/10 stadig palæstinenserne ”deres brødre” indrejse i Ægypten ?

 

  • Hvorfor har Vesten ikke fokuseret på, at den arabiske verden og Iran aldrig haft lyst til reelt at hjælpe civilbefolkningen men derimod gerne Hizbollah og Hamas ? ?

 

  • Hvorfor har Palæstinenserne siden 1948 med stor iver hele tiden valgt korrupte ledere, som udelukkende har fokuseret på Israels udslettelse fremfor at opnå gode leveforhold for Palæstinenserne ?

 

  • Iflg. direktøren for UN Watch, Hillei Neuer, har FN ca. 13.000 ansatte i det ganske lille samfund Gaza. Skulle ingen af disse 13.000 mennesker vide noget om Gaza’s infrastruktur ? Skulle ingen af disse personer kende til hele Hamas’ tunnelbyggeri, Hamas brug af hospitaler og ambulancer ? Skulle ingen af disse personer være bekendt med Hamas planer om et terrorangreb på Israelske og tilfældige andre borgere ? Men alle i FN systemet blev sandelig ”fuldstændigt lamslåede og overraskede” da Hamas’ hæmningsløse og skruppelløse myrderi fandt sted d. 7. oktober 2023.

 

  • Hamas var naturligvis helt klar over, hvorledes Israel ville reagere på Hamas’ blodbad på tilfældige israelere d. 7/10. Hamas har bevidst udsat deres egen befolkning for Israels helt forventede reaktion. Hvorfor har medierne ikke fokuseret på dette forhold ?

 

  • Hvorfor har palæstinensiske ledere gennem tiderne altid i en forhandlingssituations slutfase sprunget fra ?

 

  • Hvorfor fokuserer Vesten ikke på, at de arabiske nationer og Iran har det fint med at palæstinenserne er en uroskabende bufferzone, og at den kontinuerlige konfliktsøgende adfærd passer de arabiske nationer og Iran fint ?

 

  • Hvorfor udstiller Vesten ikke de arabiske landes og Irans bevidste strategi gående ud på at lade palæstinenserne sejle deres egen sø. Det burde være åbenbart for enhver, at de arabiske staters og Irans åbenlyse holdning er, at palæstinensernes elendige skæbne og dybt ulykkelige situation er formålstjenlig; den skaber forståeligt nok det fortløbende fjendskab, og giver en næsten fuldstændig sikkerhed for, at der aldrig opnås en fredelig sameksistens de to befolkninger imellem.

 

FN, hvor mere end 60 islamiske nationer desværre har en alt for stor indflydelse, er handlingslammet og er således absolut ingen garanti for Israels sikkerhed. Det er Israels egen militære styrke med USA i ryggen, der kan sikre landets fortsatte eksistens; Israel havde ikke eksisteret i dag, hvis landet ikke selv havde opbygget et stærkt militært forsvar.

 

Men en del af medieverdenen har en evne, til på ”dygtig” vis, at antyde, at den egentlige skyld for den manglede løsning på det næsten 75 års gamle problem, er Israels ansvar. Men det skal tilføjes, at ikke blot medierne men også mange politikere har klappen for det ene øje, en af dem er såmen tidl. minister Mogens Lykketoft.

 

En to-statsløsning i stil med den ordning, der har eksisteret på Cypern siden 1974, er selvfølgelig ikke den optimale løsning, men formentlig den bedste løsning man kan opnå og i alt fald et fremskridt for alle parter i stedet for en fortsættelse af et 75-årigt mareridt for hele regionen.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…