Hollands nye regering med Geert Wilders: “I dag skriver vi historie”

Geert Wilders efter aftale om regeringsdannelse, hvor han deltager: "I dag skriver vi historie"
Getting your Trinity Audio player ready...

Udfaldet af parlamentsvalget i Holland den 22. november 2023 skabte en vanskelig politisk situation. Ved valget blev hele 15 partier repræsenteret i Parlamentets Andetkammer med 150 medlemmer. (Parlamentets Førstekammer har 75 medlemmer, der vælges af provinsparlamenterne).

 

I valgkampen fyldte udlændingepolitik og problemerne med at huse et stigende antal asylansøgere meget. Den folkelige debat var desuden præget af en udbredt bekymring over fremtiden, over de stigende priser på grund af inflationen, over den grønne omstilling som de bedre stilledes projekt, over en udbredt mangel på boliger og en kritisabel offentlig forvaltning.

 

Geert Wilder og hans Frihedsparti (Partij voor de Vrijheid, PVV) blev valgets vinder. Med en fremgang på 20 pladser i parlamentet er PVV det største parti i Holland med i alt 37 pladser.

 

Det næststørste parti, det grønne GroenLinks-PvdA, fik 25 mandater

 

PVV

Wilder kaldes af nogle for “den hollandske Trump”. Han har gjort sig bemærket med sin kritik af indvandrere og muslimer og har sagt, at han vil stoppe en “islamisk invasion” af Vesten. Under valgkampen moderede Wilder nogle af sine synspunkter, og han har understreget, at han vil være premierminister for alle “uanset deres religion, baggrund, køn eller hvad det nu er”, og han har også sagt, at inflationen er et større og vigtigere problem end indvandring for hollænderne i dag.

 

Geert Wilder har efter 175 dages forhandlinger ikke været i stand til at danne en regering med ham selv som premierminister. Tilliden blandt de øvrige partiledere har simpelthen ikke været tilstrækkelig. Det skyldes, at de ikke stoler på, at han ikke har tænkt sig at indføre forfatningsstridige tiltag. Det bunder i, at Wilders siden han startede sin politiske karriere har været ekstremt islamkritisk, og blandt andet har forslået ting som, at man skulle afskaffe moskeer og muslimske skoler, hvilket kan være forfatningsstridigt fordi det strider mod religionsfrihed og uddannelsesfrihed.

 

4-partiregering

I stedet er de 4 største højre-liberale partier den 16. maj 2024 blevet enige om en noget usædvanlig regeringsform; PVV, VVD, NSC og landbrugspartiet BBB danner regering og udpeget premierministeren, der ikke kan være en af partilederne, men som kan gennemføre det regeringsgrundlag de 4 partier er blevet enige om.

 

De nærmere detaljer vil blive præsenteret senere onsdag den 24. maj.

 

Lidt ved vi dog om den nye regering. Regeringen bestående af det liberale parti VVD, det kristendemokratiske NSC, landbrugspartiet BBB og så Geert Wilders’ Friheds-parti vil være den mest højreorienterede regering i Holland i rigtig mange år.

 

Migrationsspørgsmålet kommer formentligt til at fylde en del. Det var det, der fyldte i valgkampen, og det, som de vandt stemmer på.

 

VVD

Det hidtidige regeringsparti, det højre-liberale Folkepartiet for frihed og demokrati (VVD) måtte notere en tilbagegang på 10 mandater til 24. Med den mangeårige premierminister, Mark Rutte, ude af billedet, tegnes partiet nu af Dilan Yeşilgöz-Zegerius.

 

NSC

Valgets store overraskelse Nieuw Sociaal Contract (Ny Social Kontrakt), NSC, kom ind med 20 mandater. Partiet ledes af en gammel kending i hollandsk politik, den tidligere kristendemokratiske politiker Pieter Omtzigts. Partiet ender på 20 mandater.

Pieter Omtzigt, var i 17 år parlamentariker for det kristdemokratiske parti CDA. Han forlod partiet som følge af en skandale med børnepenge, som Omtzigt selv havde været med til at oprulle, og som førte til regeringens fald i 2021. Mange tusinde forældre var fejlagtigt blevet anklaget for at svindle med børnepenge og var blevet tvunget til at betale store beløb tilbage. Pieter Omtzigt spurgte insisterende til sagen, som viste sig ikke at holde stik.

 

Samme fremgangsmåde har han brugt i en lang række sager i snart to årtier. Lige fra nedskydningen af flyet MH17 i 2014 i Ukraine med en masse hollandske passagerer om bord til insisterende spørgsmål om politikernes pensionsordninger og korruptionssager. Under valgkampen gjorde han sig til talsmand for ”good governace” og en bedre offentlig forvaltning. Omtzigt vil desuden begrænse adgangen af migranter til Holland markant, han har på visse økonomiske områder forbehold overfor EU, og han mener, at meget af den førte klimapolitik er lavet ”af en elite, som kan betale for det”.

 

BBB

I foråret 2023 blev landbrugspartiet BoerBurgerBeweging – BondeBorgerBevægelsen eller bare BBB – det største parti i samtlige regioner ved regionsvalget, som også sammensætter det hollandske Andetkammer, Senatet.

 

I de følgende måneder voksede BBB sig også størst i meningsmålingerne for et parlamentsvalg, og formanden, Caroline van der Plas, blev fremhævet som et mærkværdigt, men ikke desto mindre sandsynligt bud på Hollands næste premierminister.

 

Dengang strømmede journalister til Holland for at beskrive denne tilsyneladende helt nye højrepopulisme, denne kamp mod klimakampen.

 

Oprindeligt var BBB vokset ud af en række store protester imod europæisk miljølovgivning, som betyder, at hollandske landmænd skal nedbringe udledningerne af kvælstof – og dermed også antallet af svin og især køer – betragteligt. Men med bemærkelsesværdig succes var det lykkedes BBB at præsentere landbrugets kamp mod den grønne omstilling som udkantens kamp mod byerne, folkets kamp mod eliten og fornuftens opgør med verdensfjerne abstraktioner.

 

Få måneder inden parlamentsvalget stod partiet BBB til at få over 20 procent af stemmerne ved parlamentsvalget i november, men op mod valget fortrængte udlændingepolitikken og andre emner kvælstofsagen, og BBB endte med at få kun 4,6 procent.

 

Video lagt på efter Søren Skaftes artikel:

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…