|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Det står katastrofalt til i den danske folkeskole.
Alle nationale og internationale evalueringer konkluderer, at der er store problemer med fagligheden, specielt i de basale fag som dansk og matematik.
Danske børn lærer mindre og mindre i skolen.
Den seneste internationale PISA-undersøgelse, som netop er blevet offentliggjort, viser, at danske elever klarer sig væsentligt dårligere i læsning og matematik end ved den tidligere undersøgelse i 2018.
I mange år har det ellers været et klart politisk mål, at det faglige niveau skulle hæves, men alligevel bliver det ved med at gå i den gale retning.
Derfor forlader eleverne nu skolen med endnu ringere kundskaber end tidligere, til trods for at der bruges flere og flere penge pr elev.
Værst står det til for den tiendedel af eleverne, som har indvandrerbaggrund.
Som i 2018-undersøgelsen klarer denne gruppe sig markant dårligere end de etnisk danske elever, og forskellen er ikke blevet mindre.
Tidligere reformer af skolen har ikke haft den ønskede virkning.
Derfor kunne man håber, at børne- og undervisningsminister Mathias Tesfaye sammen med Folketingets partier nu for alvor ville tage fat på at læse dette alvorlige problem i den politiske aftale om folkeskolen, der netop er indgået.
Men nej.
Mathias Tesfaye og et politisk flertal er blevet enige om nogle nye ændringer, som heller ikke vil få eleverne til at læse eller regne bedre.
Den politiske aftale indebærer bl.a., at 9 ud af 10 af folkeskolens ca. 4000 bindende og vejledende mål skal fjernes, men de politiske partier ved endnu ikke, hvordan det skal gøres.
Den del skal foreslås af en netop nedsat ekspertgruppe, som skal komme med anbefalinger til læreplaner for folkeskolens fag engang i slutningen af dette år.
Hvis der ikke kommer nogen forsinkelser, kan de nye læreplaner så træde i kraft om ca. tre et halvt år.
Med aftalen håber man altså på, at der kommer en rigtig god løsning engang om nogle år, men man ved ikke, hvad den indeholder.
På den positive side skal der bruges flere penge til bøger og faglokaler, bl.a. til ”miljøer, som ansporer til leg og bevægelse på skolerne”. Aftalen reducerer dog samtidig timetallet for idræt i folkeskolen fra 630 til 540 timer.
Aftalen afsætter også penge til de 10 procent af eleverne, som har ekstra store problemer i dansk og matematik, men det hjælper jo ikke de resterende 90 procent.
Antallet af timer, som er afsat til fagene dansk og matematik, er uforandret, så der er ikke megen hjælp at hente her.
Der er bred enighed om, at det er vigtigt, at vi får flere til at vælge en naturvidenskabelig uddannelse, men alligevel nedprioriteres faget natur/teknologi fra 360 til 300 timer.
Den politiske aftale vil medføre kortere skoledage og færre afsluttende prøver, og de store børn, som ikke har lyst til at gå i folkeskole, kan fremover komme i praktik et par dage om ugen på en virksomhed eller en erhvervsskole (”juniormesterlære”). Sidstnævnte virker mest som en opgivende plan for skoletrætte elever.
Desuden foreslås et helt nyt fag i folkeskolen, ”teknologiforståelse”, hvor eleverne skal lære om kodning og algoritmer, så de kan forholde sig mere ”kritisk og konstruktivt” til digitaliseringen.
Det kan måske blive lidt svært, så længe mange elever har problemer med at læse og regne. Hvis ikke skolen kan lære eleverne at regne med brøker, kan den nok heller ikke lære dem noget om kodning og algoritmer.
Både lærer- og elevorganisationer vil dog have teknologiforståelse til at blive et fag, der fylder lige så meget som dansk og matematik, selvom timerne til det nye fag naturligvis skal tages fra folkeskolens øvrige fagrække.
Det er vanskeligt at se, hvordan den nye politiske aftale vil kunne løse de grundlæggende faglige problemer i folkeskolen.
Danske børn og unge læser og regner markant dårligere, end de gjorde for 50 år siden.
En af årsagerne er, at varierende politiske flertal gennem flere årtier har udskiftet de dele af uddannelsessystemet, som rent faktisk fungerede, med noget som blot lød godt.
Det nye forlig om folkeskolen fremstår heller ikke som det, folkeskolen har brug for, men snarere som det de politiske partier kunne blive enige om. Så den faglige nedtur i folkeskolen fortsætter.
