|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Ingen kan fremstille en retfærdig eller troværdig grænse for, hvornår man er fattig i Danmark. Dertil er forskellen på menneskers behov, krav og forbrugsvaner for forskellige. Opgaven er lige så umulig som at ville sammenligne højden af Rundetårn med lærkesang.
Pressens eksempler
Det er nemt at finde eksempler på, at f.eks. enlige forsørgere har det trangt. Pressen er mestre heri. Og Regeringen har straks svar på, hvor mange penge der er afsat til sociale tilfælde. Men mange ting tages ikke i betragtning: Fripladser i Institutioner og sportsklub, ekstra forhøjet børnetilskud, ungdomsydelse, huslejetilskud osv. Og alle Byråd kender til at sende familier på gratis hotelophold, hvis det kniber.
Socialloven
Eva Gredal sattes i sin tid til at samle alle sociallove i én. Det var en dårlig ide. Overblikket forsvandt. Arbejdsløsheden var høj, og man mistede kontrollen med, hvor penge havnede. End ikke afskedigede direktør måtte gå ned i løn. Livet var fedt for lidt for mange. Men også i dag sidder pengene løst. Man taler om ’økonomisk sårbare’ familier, der mangler mad, husly og børnetøj. Men den overdrevne tillid er forkert. Det er for nemt at misbruge skatteyderpenge. Vi mangler et socialt politi, der kontrollerer, hvor pengene havner. Man kan ikke tage folks påstande, hvide løgne og tårer, for pålydende.
Overbureaukrati
På mange områder konstateres overbureaukrati. Via digital post får man 25 A4-sider, hvis man har fået udbetalt 200 kr. for meget eller lidt i pension eller huslejetilskud. Det samme, hvis ATP-udbetalingen øges med 35 kr. Men når familier må aflyse charterferier og nøjes med Lalandia, er intet øje tørt. Og glemt er, at det jo også er op til folk selv at ryge, drikke, og have skæve vaner. Men de, der skriver om det, får at vide, at den økonomiske ulighed gør det svært for politikerne at tage “rigtige beslutninger”.
Fornødenheder
Ordet er ret ukendt i vore dage. Måske fordi kontanthjælpscirklen utilsigtet holder folk i slaveri. Ifølge UNICEF og Mødrehjælpen lever ca. 50.000 børn i Danmark under en slags ’fattigdomsgrænse’. Men uanset nye måleenheder, er et bundniveau umulig at fastlægge, da alt er relativt. Er der i en befolkning mange milliardærer og én millionær, vil sidstnævnte selvsagt beskrives som relativt fattig.
