|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Den sociale lim
af Jørgen Rossini er medredaktør af ”www.mankujoosse.dk”, der især behandler organisationsteoretiske fænomener
For nogen tid siden fik jeg en stabel bøger på dansk fra dødsboet efter en af mine gamle venner. Deriblandt var også Grimbergs Verdenshistorie, som jeg vist aldrig fik læst den gang for mange år siden, da min mor købte dem. Grimberg stod temmelig uberørt i reolen igennem alle årene, og hvad der siden skete med dem, husker jeg ikke længere.
Nu er jeg i gang med at læse dem fra ende til anden. De bøger er stadig aktuelle, måske ikke for en faghistoriker, men på grund af de brede beskrivelser af kulturelle træk og rørelser i tidens løb. Hør bare her, hvor aktuel historien er ….. i alle sine gentagelser:
”Athen, Sparta, Theben – alle var de udmattede og kraftesløse. Der fandtes ikke mere nogen førerstat i Grækenland. Kaos var kommet. Efter en lang periode af overanstrengelse blev grækerne bytte for materialisme. Det foretrukne mål blev at skaffe sig en så behagelig tilværelse som muligt, og for den store hob – især i Athen – kom prægtige fester og gratis teaterforestillinger til at spille hovedrollen i det daglige liv. Det var jo ikke nødvendigt at arbejde, da staten betalte løn til alle og enhver for at udføre de såkaldte borgerpligter, og befolkningens store ubemidlede flertal blev mere indstillet på at benytte sin politiske magt til at leve af offentlig understøttelse. Og som al anden arbejdsfri indtægt virkede statsunderstøttelsen demoraliserende. ”Man kan sammenlignede den med et sold,” sagde Aristoteles, ”Hvor meget man end øser op i det, så løber det omgående ud igen.” Den skærpede blot massernes appetit på mere – mere og mere i det uendelige.
Staten blev for gennemsnitsatheneren næppe andet end den store understøttelsesbetaler og festarrangør, og at risikere livet for den havde man ikke mere lyst til. Den almindelige værnepligts forsvinden til fordel for et forsvar baseret på lejesoldater, er et af denne materialistiske tids mest markante forfaldssymptomer. Nu var det ikke længere borgerhære, som kæmpede for by og hjem, men i farens stund afgjordes statens skæbne af en sammenskrabet flok hjemløse eventyrere, hvis troskab og pålidelighed strakte sig akkurat så langt, som der var penge i kassen.
Så dybt var det gamle borgersind sunket, at alle råbte på rettigheder, men ingen ville høre tale om pligter. Underslæb og korruption hørte til dagens orden inden for forvaltningen. Man indsatte kontrolkommissioner i det uendelige, men hvad hjalp det, når kontrollanterne kunne bestikkes. En overgang troede man, at man kunne genopvække samfundsånden med nye love, og et sandt lovgivningsraseri tog sin begyndelse.
Følgen af en så naiv tro på formaliteternes magt over menneskehjertet blev naturligvis, at man bare fik en mængde love og forordninger, som ingen kunne holde rede på, og at praktisk talt hver eneste athener blev lov overtræder …..”
Kilde: Carl Grimbergs Verdens Historien, Politikens Forlag, 1974, bind 3 (Hellenismen og det ældste Rom), side 149 ff.
Værdier er det sociale bindemiddel, den kulturelle lim, der holder sammen på en familie, en gruppe, en organisation samt ikke mindst et samfund. Værdierne, og hvordan de ’praktiseres’, karakteriserer det samfund og dermed forskellene til omgivelserne.
